FiveFingers

Stenalder kost - Din fremtid ligger i din ernæringsmæssige fortid

Stenalder kost - Din fremtid ligger i din ernæringsmæssige fortid

Skrevet 11-12-2011 af Alun Biggart

Vi har allesammen hørt, at ”du er hvad du spiser”, men det vil måske overraske dig at høre, at du også er, hvad dine stenalder forfædre spiste. Ligesom din unikke genetiske kode, dit miljø (klima), dit helbred og hvordan og hvor meget, du træner har indflydelse på dine ernæringsmæssige behov, har millioner af års evolution også formet dine behov for særlige næringsstoffer og fødevarer.


Socialt er vi måske fra det 21. århundrede, men genetisk set er vi som de første mennesker og er skabt til at leve i de omgivelser, jorden bød for millioner af år siden.

Men nutidens kost er fuldstændigt ude af balance med vore genetiske behov.

Dette er væsenligt fordi jo mindre du spiser som dine forfædre, jo større risiko har du for at ældes for tidligt, for at få hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og mange andre ”civiliserede sygdomme”.

For at opnå og vedligeholde et godt helbred og energi må du forstå – og i stort omfang tillægge dig- fortidens kost – fortidens diæt.

Ordet ”diæt” stammer fra græsk "diaita", og betyder ”levevis”.

I stenalderen, før landbruget slog igennem for omkring 10.000 år siden, var alle jordens mennesker jægere og samlere og levede af vilde dyr, fisk og skaldyr, grøntsager, rødder, frugter, nødder og rent vand.

De spiste ikke kornprodukter som ris og hvede – der danner basis for mange moderne kulturers kost – og ingen spiste mælkeprodukter eller drak mælk efter de var vænnet fra moders bryst.

Kartofler, gær, kofein, forarbejdede og syntetisk fremstillede fødevarer og alkohol var heller ikke på menuen.

Overgangen fra jagt til landbrug skabte mange helbredsproblemer for det tidlige menneske. Fosilfund fortæller os, at før landbruget var menneskets helbred utroligt stærkt.

Folk var høje, slanke, havde veludviklet, stærk knoglestruktur og gode, sunde tænder uden tegn på sygdomme og karies. Men efter mennesket gik over til at dyrke landbrug og dermed ændrede på sin kost, sin diæt – levevis - gik det ned ad bakke for vores helbred.

Mennesket fra landbrugets tid døde yngre, var lavere, federe, havde skøre knogler, led af karies og andre tandsygdomme, og havde stor forekomst af fejlernæring og kroniske sygdomme.

Intet emne har skabt debat og forvirring som spørgsmålet om menneskets ideelle ernæring. Vi er ALLE genetisk bygget til at spise hvad vore jæger- og samler-forfædre spiste.

Mange af vore nuværende helbredsproblemer er direkte resultat af, hvad vi spiser, eller hvad vi mangler i vores kost.

I denne artikel vil jeg vise dig hvad det var, vi gjorde galt, og hvordan du kan opnå det fantastiske helbred, som du fra naturens side er skabt til at have.

Menneskets evolution: Livets oprindelse

Når man søger sandheden, hjælper det at starte med begyndelsen.

Hvad er menneskets oprindelse på jorden?

Hvor kom vi fra?

Hvordan endte vi her?

Man mener, at frie radikaler udløste kemiske reaktioner, der førte til de første og simpleste livsformer for omkring 3,5 milliarder år siden. Gennem de næste milliarder år skabtes utallige livsformer af aminosyrer, lipider, vitaminer og mineraler.

Det moderne menneske opstod i Afrika og bredte sig derfra til Europa, Asien, Australien og de to amerikanske kontinenter, en migration, man mener, begyndte for omkring 130.000 år siden. For omkring 40.000 år siden var vore forfædre stort set magen til det moderne menneske – siden da har vor arvemasse kun ændret sig omkring 0,005%.

Stenalder ernæring: Dine forfædres kost

Eksperter, der sammen med antropologer har studeret levevis i jæger/samler-kulturer, der havde overlevet ind i det 20. århundrede (Eskimoer, afrikanske buskmænd, australske aboriginaler osv.), har været i stand til at tegne et tydeligt billede af vor forhistoriske kost og levevis.

Vore forfædre levede, overlevede og forblev utroligt sunde ved at spise dyr, fisk, frugter, grøntsager, nødder og frø og skylle det ned med rent vand.

Der var utrolig variation, meget lidt sukker, mange fibre, mættede og omega-3 fedtstoffer og stor koncentration af helsebringende vitaminer og mineraler.

Al forskning tyder på, at der ikke findes én bestemt stenalder diæt, vore forfædre fremstillede de fleste fødevarer ud fra de omgivelser, de befandt sig i.

Fødevareudvalget varierede vidt, ikke blot geografisk, men også fra årstid til årstid og var langt større end det vi har i dag. Men generelt var kostens energiforhold mellem planteføde og animalsk føde 35% plante og 65% animalsk.

Dette tyder på, at mennesket udviklede sig på en kost der primært var baseret på animalske fødevarer og havde et moderat indhold af kulhydrater (frugt og grønt ca. 25-40% af kalorieindtaget), var proteinrig (25-30% af kalorieindtaget) sammenlignet med moderne kost og moderat på fedt (omkring 35-40% af kalorieindtaget). Dette står i kontrast til den fedtfattige, kulhydratrige kost, vore ernæringseksperter anbefaler i dag.

 

De kulhydrater, det tidlige mennesker spiste, var sjældent (hvis overhovedet) korn. De fleste kulhydrater kom fra grøntsager og frugter. I løbet af et år konsummerede jæger-samlere typisk mere end 100 forskellige slags frugt og grønt.

Disse fødevarer forsynede dem med mere end 100 gr fibre dagligt, hvilket fremmede regelmæssig afføring. Sammenligner man dette med moderne kost, er det tydeligt, at vi mangler variation – mange holder sig til fødevarevarianter, der kan tælles på to hænder.

De kulhydratrige fødevarer, som vore forfædre spiste, var uforarbejdede og blev dermed langsomt fordøjet og havde et lavt glykemisk indeks. Derfor oplevede det tidlige menneske aldrig at få tilført blodstrømmen en kæmpe portion sukker på én gang.

Når kroppen udsættes for fødevarer, der skaber stor glukosebelastning (50-60% af kalorieindtaget i moderne kost), skabes insulinresistens, hvilket fører til livsstilssygdomme som overvægt og type 2 diabetes.

Protein stod for 33% af vore forfædres kalorieindtag (sammenlignet med 10-15% i dag), dog kunne det variere afhængigt af årstid og geografi. Meget af dette protein kom fra det, vi i dag kalder ”vildt” kød – fra vildtlevende, ikke opdrættede dyr, som hjort og bison.

I dag kommer det meste af det kød, vi spiser, fra opdrættede ikke-fritgående dyr, hvilket vil sige, at de opfedes med korn og ikke med græs. Dette er meget vigtigt, for dyrenes føde ændrer på kødets forhold mellem omega-6 -og omega-3 fedtsyrer.

Det ideelle forhold er omkring 2:1. Men fordi vi i dag spiser dårlige fødevarer og giver vore dyr korn i stedet for græs, er dette forhold i vores kost ændret til mellem 20:1 og 50:1. I dag får vi ikke blot det meste protein fra dårlige fødevarekilder som lavkvalitets-forarbejdede fødevarer, kornprodukter, mejeriprodukter (pasteuriseret mælk) og bælgfrugter. De fleste af vore fedtstoffer kommer også fra disse kilder.

Det er ikke de fedtstoffer, kroppen har brug for til at skabe og opretholde et godt helbred. Vi får alt for mange omega 6 fedtsyrer og dødelige transfedtsyrer.

Desuden indeholder vildtkød og vilde planter høje doser af vitaminer og mineraler i forhold til deres protein- og kulhydratindhold.

Før blev fødevarerne oftest indtaget i timerne, der fulgte jagten eller indsamlingen, med lidt eller ingen tilberedning og ofte råt.

Derfor var vitamin- og mineralindtaget langt højere, end det er i dag. Modsat i dag var jorden i stenalderen frugtbar og fødevarerne bevarede dermed deres næringsstoffer.

Vore forfædre fulgte ikke et bestemt trænings- og kostprogram, de gjorde bare, hvad de skulle for at overleve, og resultatet var et utroligt helbred. De fik masser af motion ved bare at udføre dagligdags opgaver, finde føde og vand, bygge husly, lave værktøj og samle brænde.

Disse aktiviteter var mere end rigeligt til at give dem den gode fysiske form, styrke, udholdenhed og den slanke og muskuløse krop, der var det naturlige biprodukt af disse daglige gøremål.

Hvis de ikke døde som følge af et uheld, af en infektionssygdom eller under en uheldigt udfaldet fødsel, kunne jægerstenaldermenneskene se frem til et lige så langt liv som vi har i dag uden de kroniske sygdomme som vore ældre generationer lider af.

Stenalder vegetarisme?

Påstanden om, at mennesket skulle være skabt til at være vegetar, fordi det er den sundeste diæt, modsiger fuldstændigt evolutionsteoriens beviser fra fosile og antropologiske optegnelser.

Mennesket har altid spist og trivedes af kød. Var det ikke for kød, ville jeg ikke skrive denne artikel, du ville ikke læse den og vi ville se ud som vore nærmeste slægtning fra dyreriget, chimpansen.

Ja, vi ville stadig svinge os i træerne som vore abeslægtninge. Det var fedt kød, der gav energien til, at den menneskelige hjerne voksede og udviklede sig til det, den er i dag.

Hvis det er så sundt at være vegetar, hvordan kan det så for øvrigt være, at dødeligheden af hjerte-karsygdomme blandt vegetariske hinduistiske folkeslag i indien er magen til eller større end i europæiske lande?

Landbrugsrevolutionen – hvordan man bortavler helbred og sundhed

Kun et kort øjeblik har mennesket dyrket landbrug set i forhold til hele menneskets historie. Det er kun 10.000 år eller 500 generationer siden mennesket gik over til landbrug, og siden da har vi allerede fuldstændigt mistet kontakten til den naturlige føde, som vore forfædre spiste.

Mange mennesker tror, at kornprdukter, mejeriprodukter, kød fra dyreopdræt og rafineret sukker altid har været en del af menneskets kost, men det er ikke rigtigt!

Før vi gik over til landbruget spiste vore forfædre sjældent korn (som hvede, byg, havre osv.) og deres kost var heller ikke rig på kulhydrater. Det ved vi, fordi korn er ufordøjelige for det menneskelige fordøjelsessystem hvis ikke de males og koges eller bages, så de første sten til at male korn markerer det tidspunkt, mennesket begyndte at spise kornprodukter.

De første møllesten blev opfundet i mellemøsten for omkring 10- 15.000 år siden. Disse tidlige møllesten blev sandsynligvis brugt til at male den vilde hvede, der groede der.

Man startede med at dyrke hvede i Mellemøsten for omkring 10.000 år siden hvorfra dyrkningen spredte sig langsomt til Europa for omkring 5.000 år siden.

Man begyndte at dyrke ris i Sydøstasien, Indien og Kina for omkring 7.000 år siden og majs i Mexico og Mellemamerika omkring samtidigt.

Landbruget ændrede verden. Det tillod civilisationens opståen, bykulturer, teknologiske og medicinske opfindelser og udvikling af videnskaben. Disse er alle gode ting, men der er en tung bagside: Landbrugets opståen er også ansvarlig for mange af vore dages tilfælde af fedme og kroniske sygdomme.

Arkæologiske optegnelser viser, at nårsomhelst og hvorsomhelst mennesker begyndte at så frø og spise mindre vildt kød og grønt, blev de lavere, federe, sygere og døde tidligere.

Interessant nok blev senere jæger-samlerfolkeslag som Amazonindianerne, buskmænd og aboriginaler ikke påvirket af moderne sygdomme som hjerte-karsygdomme, diabetes, kræft og knogleskørhed før de begyndte at spise vestlig kost og at leve vor magelige livsstil.

På trods af disse uomtvistelige beviser forstætter de såkaldte ernæringseksperter med at anbefale en kost, der gør os syge.

Dette primært fordi de ikke har studeret menneskets evolution og fordi mange af dem sandsynligvis påvirkes af stærke kommercielle kræfter.

Selv de fuldkornsprodukter, der anbefales af diætisterne er tømt for C-vitamin og betacaroten (undtagen gul majs), de indeholder svært optageligt B6-vitamin, og det høje indhold af fytinsyre i kornene forhindrer optagelse af mineraler.

På trods af, at fuldkorn har langt højere næringsmæssig værdi end raffineret korn, forbliver niveauet af TILGÆNGELIGE næringsstoffer paradoksalt lav. Korn har lavt indhold af essentielle fedtsyrer, der forudsætter optagelse af næringsstofferne og de har et forkert forhold mellem omega 6 og omega 3.

Kornprodukter kan derfor IKKE udgøre et alternativ til frugt og grønt, der er menneskets naturlige og næringsrige kilde til kulhydrater.

Industriel revolution – raffinerede kornprodukter og konserverede fødevarer

I begyndelsen af det 19. århundrede fandt den industrielle revolution sted. Folk flyttede fra land til by for at arbejde i de nye fabrikker som dampkraften havde muliggjort. Som byernes befolkning voksede, blev det efterhånden svært at brødføde de nye arbejdere.

De tidligere bønder levede ikke længere hvor deres fødevarer blev produceret, så der opstod et behov for nye metoder til fremstilling, konservering, transport og distribution af fødevarerne.

Før man opfandt stålmøllen for 120 år siden blev kornene enten spist hele eller så nænsomt malet på sten at skaldele, fibrer og kim blev bevaret.

I den moderne forarbejdningsproces, der ødelægger og opvarmer kornet, fjernes al næringsværdi og resultatet er et hvidt, højglycemisk pulver kaldet mel, der har en meget længere holdbarhed end fuldkorn.

Snart blev dåsemad tilgængeligt og for første gang brugte man kemiske konserveringsmidler i fødevareproduktionen for at forlænge produkternes holdbarhed. Med industrialiseringen kunne fødevarer masseproduceres på store fabrikker og transporteres med de nye dampfærger og –toge til næsten overalt i verden.

Bybefolkningerne blev afhængige af lokalt bagte fødevarer, importeret mel, forarbejdet, saltet og dåsekonserveret kød og frugt og grønt på dåse. Eftersom de nye industrielt fremstillede fødevarer var billige og havde mange fordele, blev den traditionelle gårdmad med frisk kød, frugt og grønt for dyrt eller utilgængeligt før opfindelsen af køleskabet i det 20. århundrede.

Friske fødevarer som frugt, kylling eller en frisk skinke, blev i middelklassen gemt til om søndagen og i arbejderklassen til jul.

I jubelen over alle de store opfindelser glemte eller forsømte man det vigtigste: Kvaliteten af de fødevarer, man spiste. Den kraftigt raffinerede mel og de konserverede og emballerede fødevarer, der nu udgjorde hovedparten af folks kost, bestod af tomme kalorier.

De indeholdt ingen næring, intet liv og var blevet tømt for de essentielle amino- og fedtsyrer, vitaminer, mineraler osv. Mennesket havde ernæringsmæssigt taget endnu et kæmpe skridt i den forkerte retning.

I 1939 udtalte ernæringsekspert Jean Bogert: ”Maskinalderen havde held til at tvinge de industrialiserede nationers befolkninger på det største forsøg inden for human ernæring nogensinde”

At leve i det 21. århundrede – rigtig føde vs. fake

I dag stammer 70 % af det daglige kalorieindtag i den vestlige verden fra mejeriprodukter, kornprodukter, raffineret sukker, raffinerede vegetabilske olier og alkohol. Alt sammen fødevarer som vore forfædre ikke kendte til, og som derfor er helt fremmede for vore gener!

Ydermere får den gennemsnitlige vesterlænding 90% af sine kalorier fra blot 20 forskellige slags planter og dyr; en typisk stenaldermand fik sin ernæring fra mere end 100 arter.

De største problemer ved den typiske moderne kost er:

1. Ikke nok økologiske kvalitetsfødevarer

2. For mange døde, emballerede og forarbejdede fødevarer fulde af skadelige kemikalier. Disse fødevarer (ofte i light-udgaver) vil faktisk gøre dig federe fordi det sikreste sted for kroppen at opbevare kemikalierne (for at beskytte de indre organer) er i fedtceller. Derfor: Jo flere kemikalier, du spiser, des flere fedtceller producerer din krop.

3. Ikke nok protein – din krop behøver energi for at vedligeholde og opbygge din muskelmasse, der til gengæld øger dit stofskifte, så du bedre kan forbrænde fedt.

4. For meget sukker. Dette er den primære årsag til, at vi bliver federe og federe. Vi spiser i dag i gennemsnit 75kg hvidt sukker om året mod et halvt kg ved begyndelsen af det 20. århundrede.

5. For mange af de forkerte kulhydrater. Vi er ikke skabt til at spise ris, pasta, brød osv. Det er også døde fødevarer med lav næringsværdi. Naturen har skabt os til at få vore kulhydrater fra frisk frugt og grønt.

6. For lidt fedt fordi mediehysteri har gjort folk bange for fedt.

7. For mange af de forkerte fedtstoffer og for lidt omega-3 fedtsyrer.

8. Ikke nok vand og ikke nok rent vand.

9. Folk spiser som regel ikke det rigtige forhold mellem protein, fedt og kulhydrater for deres unikke krop. Skandinavere har genetisk behov for mere fedt og protein i deres kost.

10. Ikke nok variation.

Sidst men ikke mindst bør man følge det, jeg kalder 80:20 reglen: Der er ingen grund til at blive fanatisk, spis 80% som du er skabt til at spise, så har du 20 % til at skeje lidt ud, men hold variation for øje.

Det er de store firmaers reklamekampagner, der bestemmer meget af det, vi sætter på bordet i dag. Deres mål er ikke at forbedre dit helbred, det er blot at udnytte dine svagheder, at ødelægge dit forsvar og i sidste ende at få dig til at spise flere af deres produkter.

Gennem 100.000 generationer var mennesket jægere og samlere og gennem 500 generationer har vi været afhængige af landbrug, kun 10 generationer er der gået siden starten på industrialiseringen, og kun to generationer er vokset op med ekstremt forarbejdede fast food fødevarer.

Vi har foretaget disse kostændringer meget hurtigere end vores genetik kan nå at tilpasse sig, og det er derfor, vi er så syge. Men det behøver ikke at være sådan. Har du lyst til at opleve et liv med et sprudlende helbred i en slank og smuk krop, må du spise de fødevarer, dine stenalderforfædre spiste.

De spiste de fødevarer, der passede til deres genetiske fingeraftryk, og det er de samme, der passer til dit genetiske fingeraftryk!

Praktiske råd til at blive en sund moderne jæger og samler

1. Hvis dine forfædre for 10.000 år siden ikke spiste det, bør du heller ikke spise det.

2. Jo længere holdbarhed, jo værre for sundheden.

3. Læs indholdsdeklarationen. Er der et ord, du ikke forstår, så spis ikke fødevaren.

4. Hvis det, du spiser, hverken er kød, fisk, æg, frugt, grønt, nødder eller frø, så er det ikke noget, naturen har skabt dig til at spise!

5. Undgå at spise noget, der er blevet genetisk manipuleret!

6. Spis aldrig noget, der indeholder “hydrogeneret” (også kaldet hærdet eller delvist hærdet) fedt.

7. Jo flere penge, der er brugt på at markedsføre en fødevare, jo mere usund er den for dig! Gode, sunde råvarer behøver ingen markedsføring, fordi folk ved, de er sunde. Det er derfor du aldrig ser tv-reklamer for f.eks. frisk frugt og grønt.

8. Sørg for, at hvert måltid indeholder kød, fisk eller æg og grøntsager.

9. Vore forfædre spiste resterne af det dyr, de havde dræbt dagen før, så morgenmaden var måske et stykke laks eller dyrekølle med vilde grøntsager. Så lav dobbelt portion til aftensmad, så har du kød og grønt klar til morgenmaden. Har du svært ved at spise sådan om morgenen, så spis æg i stedet for kød. Tilbered også frokosten hjemme og tag den med dig.

10. Hvis du på forhånd ved, at du skal et sted hen, hvor det er svært at få fat på sund mad, så forbered det hjemmefra. Det kræver ikke så meget energi, og det vil give dig et godt afkast i det lange løb. Nemme snacks kan være blandinger af tørret frugt og nødder, tørret kød, vaskede grøntsager o.m.a. Og husk noget rent vand så du kan opretholde væskebalancen.

11. Køb rå, økologiske fødevarer i stedet for emballerede og forarbejdede. Ved at eliminere forarbejdede, næringsfattige og døde fødevarer fra din kost, vil du også undgå kunstigt fremstillede konserveringsmidler, farvestoffer, sødestoffer og pesticider som de moderne fødevareproducenter tilsætter deres produkter for at forlænge holdbarheden og øge indtjeningen!

12. Prøv at undgå kornprodukter og forarbejdede kulhydrater som brød, pasta osv. Ved at holde dig hovedsageligt til frugt og grønt som kilder til kulhydrater, vil du blive mæt inden du får for meget.

13. Gør hvad du kan for at maden er inspirerende, velsmagende og varieret. Variation er livets krydderi. Det er en god idé at rotere, så du ikke spiser den samme fødevare flere gange inden for fire dage. Lyt til din krop efterhånden som du gradvist går tilbage til den kost, naturen har skabt dig til at spise.

Vær tålmodig, uanset hvor sund og naturlig din nye kost er, vil enhver ændring kræve justering og tilvænning, ikke blot socialt, men også i kroppens evne til at forarbejde den nye ernæringssammensætning.

Find ud af, hvad der virker for dig, og vær følsom, tilpas kosten så du kan leve med den, men husk, at jo længere du kommer væk fra de basale principper (kød, skaldyr, frugt, grøntsager, nødder, frø og rent vand), jo mindre gavn får du også af din kost.

Et par små udskejelser i ny og næ gør ingen skade på dit overordnede helbred, men hvis slik, chokolade, kager, cola osv. bliver reglen mere end undtagelsen, vil du snart mærke det på dit taljemål og på dit helbred og energiniveau.

Nøglen er at være konsekvent.

Følg 80:20 reglen.

Hvis 80% af det, du spiser er det, Moder Natur har skabt dig til at spise, så er der 20% tilbage til sjov!

Konklusion – ernær dine gener rigtigt

Dine gener er skabt til at holde dig sund. For at blive og forblive sund behøver du bare at spise de fødevarer, naturen har skabt dig til at leve af. Ligesom din bil der er bygget til at køre på benzin og hvis du putter diesel på tanken, kan motoren ikke fungere.

Ernær dine gener ordenligt og de vil gøre deres arbejde og holde dig sund og slank. Giver du derimod dine gener mad, som de slet ikke er skabt til at leve af eller i forkerte mængder, går de amok og vil få dig til at ældes hurtigere, fungere dårligt og i sidste ende gøre dig syg.

De kraftige ændringer i vores kost begyndte med indførslen af landbruget og husdyrhold for omkring 10.000 år siden, hvilket skete for så forholdsvist kort tid siden set i forhold til hele menneskets evolution over 2,5 millioner år, at de menneskelige gener ikke har kunnet tilpasse sig.

Det dårlige match mellem vore ældgamle, genetisk bestemte ernæringsmæssige behov og den moderne kost og livsstil, har resulteret i en epidemi af uhelbredelige sygdomme. For blot 500 generationer siden før indførslen af landbruget, spiste vore forfædre:

• Ingen mælkeprodukter, forestil dig hvor svært det ville være at malke et vildt dyr selvom du kunne fange det i live.

• Sjældent hvis overhovedet korn.

• Kun sukker i form af honning – hvis de kunne finde det.

• Langt mere protein end vi gør i dag fra animalske kilder.

• En bedre fedtsyrebalance.

• Stort set kun kulhydrater fra vilde bær, frugter og grøntsager, hvilket gav dem langt færre kulhydrater og langt flere fibre end i dag, men også et langt mere stabilt blodsukker. Tabet af vor naturlige levevis og den kost, vi er skabt til at leve af, er af stor betydning.

Hvorfor?

Se engang på os. Vi ser forfærdelige ud. Vi spiser for meget, vi spiser forkert, mange af vore fødevarer er døde og næringsfattige, vi er fede og vi bliver federe og den generelle helbredstilstand i befolkningen bliver værre og værre.

På trods af fremskridt i moderne teknologi og medicin er vi federe og sygere end nogensinde før. Eksperterne fremlægger løsningen som meget mere kompliceret end den i virkeligheden er. Vi bruger et hav af tid og energi på at udvikle nye, dyre medicinske teknikker som hjertekirurgi, kræftbehandlinger og ny medicin i et forsøg på at forlænge syge, svækkede kroppe et par måneder eller i bedste fald et par år.

Er vi ikke både dumme og arrogante hvis vi tror, vi i vore laboratorier kan gøre det bedre end millioner af års evolution?

Det er på tide at se på tingene i et bredere perspektiv:

Forebyggelse er en langt bedre løsning end at forsøge at helbrede sygdomme, og for at forstå det, må vi gå tilbage til naturens basale principper, se på hvor vi kom fra, hvordan vi kom her og hvad vi har gjort for at overleve og leve med et godt helbred i millioner af år.

Først da vil vi endelig forstå, at løsningen faktisk er så enkel og at alt, vi behøver at gøre er, at spise som naturen fra begyndelsen skabte os til at spise. Et godt helbred er din dåbsgave. Du er født til at være sund og din krop gør alt for at bevare dig sund.

Ved at føre din kost tilbage i tiden vil du gøre store fremskridt for dit helbred, din energi og dit velbefindende. Du kan kombinere al naturens gamle ernæringsvisdom med fordelene ved moderne teknologi. Konceptet er ikke bare en stemme fra fortiden, det er at anvende din krops instinktive evne til at holde sig selv sund, en evne der er blevet udviklet gennem millioner af år for at give dig det helbred, du er født til at have!

Nu har du nøglen til døren, de redskaber, du har brug for, men det er kun dig, der kan åbne den. Du er selv nødt til at tage det første skridt. Nu ved du hvilke fødevarer, naturen har lavet til at holde dig sund – frugt og grønt, fisk og kød, nødder, frø og frisk, rent vand.

Følg retningslinierne i denne artikel og du vil vågne op om morgenen fuld af energi og velvære, bevare et stabilt energiniveau hele dagen, ikke gå ”sukkerkold” om eftermiddagen, du vil blive slank, og opbygge muskler, du vil være langt mindre syg (hvis overhovedet) og du vil minimere din risiko for at udvikle alvorlige sygdomme.

Din dåbsgave var retten til en sund, slank og atletisk krop, så se at komme ud og kræve din ret!

Kilder: 1. Eaton, S.B. (1998): Evolution, Diet and Health. 2. Ungar, P,S. & Teaford M. F: (1998) "A paleontological perspective on the evolution of human diet". Journal of Human Evolution 21, 215-223. 3. Eaton, S.B. et al: ((1988): "Paleolithic nutrition: A consideration of its nature and current implications". New England Journal of Medicine, Vol 312, 283-289 4. Eaton, S.B. & Kroner, M.J. (1997): "Paleolithic nutrition revisited: a twelve year retrospective on its nature and implications". European Journal of Clinical Nutrition. 51: 207-216. 5. Gam, S M & Leonard, W R, "What Did Our Ancestors Eat?" Nutritional Reviews, 1989, 47:337-45 6. Eaton, S.B., Kroner,, M. Shostak, M (1988): "Stone Agers in the Fast Lane :chronic degenerative diseases in evolutionary perspective". American Journal of Medicine 84:739-749. 7. Dohan, F, "Cereals and Schizophrenia: data and hypothesis", Acta Psychiatrica Scandinavica, 1966, 42:125-52. 8. Chao I.T.( 1987): "Food incompatability as a major cause of chronic arthritis of different forms." Annals of Allergy 1981, 47(8):128. 9. Egger J, Carter C, Wilson J, Turner M W, Soothill J F.( 1983): "Is migraine food allergy? A double-blind controlled trial for oligo-antigenic diet treatment." Lancet;1983 ii :865-869. 10. Cordain, L (1999): "Cereal Grains: humanity’s double-edged sword". World Review of Nutrition and Dietetics, Vol 84, 19-73. 11. Simopoulos, A P, (1990): "Genetics and Nutrition: or what your genes can tell you about nutrition", World Review of Nutrition and Dietetics, 63:25-34. 12. Harman D: Aging: Prospects for further increases in the functional life span. Age 1994;17:119-46. 13. Eaton SB, Shostak M, and Konner M, The Paleolithic Prescription: A program of diet & exercise and a design for living, New York: Harper & Row, 1988:39.

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Beyra gecit skrev denne kommentar:
19-05-2010 10:26:09

Stenalder kosten er måske ikke helt beregnet til det stillesiddende nutidsmenneske :-) alting med måde. Ideen er dog god nok, men skal nok justeres lidt efter nutidens behov.


Helene skrev denne kommentar:
06-07-2010 23:29:24

Nu har jeg levet på stenalderkost i et stykke tid, og det er fantastisk! Mere energi, bedre søvn, bedre fordøjelse, kontinuerlig vægttab de rette steder (ifølge spejlet) osv. Det er helt underligt ikke at have mavekneb meredet får jeg kun, hvis jeg får en skive brød et eller andet sted et sjælden gang i mellem.

Jeg har i mange år været pint af smerter i muskler og led, især øvre ryg, lænd, knæ - så meget at jeg røg ud af arbejdsmarkedet! De er væk nu, alle smerter er væk, og jeg har i mellemtiden IKKE meldt mig ind i et fittness center (og var det ikke før).

Ledbånd i mine ankler og knæ har jeg døjet meget med, men nu har jeg ikke haft sko på i over en måned, og nu mærker jeg ingen smerter derfra. Overhovedet!

Jeg vil opfordre folk til i det mindste at prøve det. Det er svært, især at undvære brød for mange, men det tager ikke lang tid. Mærker man de gode forandringer holder man ved, gør man ikke, tja ... så har man prøvet det med.


Alun skrev denne kommentar:
07-07-2010 08:41:42

Sådan Helene-)


Mai skrev denne kommentar:
25-08-2010 16:13:19

Tak. Den her side har hjulpet mig meget til en skole opgave om stenalderen, om hvilken kost de fik. Så Tak:)


Kirstine Gabrielle Green Svendsen skrev denne kommentar:
16-11-2010 12:25:48

Hvad mener du om det med at spise efter sin blodtype? :)


Mads Larsen skrev denne kommentar:
19-01-2011 20:08:22

Meget interessant artikel der virker veldokumenteret, jeg var dog mest overrasket over at vi ikke har ændret os mere end de 0,005%
Har nu bestilt bogen stenalderkost på biblioteket.


Mads Larsen skrev denne kommentar:
19-01-2011 20:14:03

Meget interessant artikel der virker veldokumenteret, jeg var dog mest overrasket over at vi ikke har ændret os mere end de 0,005%
Har nu bestilt bogen stenalderkost på biblioteket.


Jimm skrev denne kommentar:
21-01-2011 09:42:45

Det er en meget genial artikel, du har virkelig fat i noget. Jeg prøver at leve sådan, men det er svært for SU er sku ikke det letteste at købe økologisk for, og studenterjob hænger ikke på træerne);
Hvis nu flere gjorde sådan


kai bilgrav skrev denne kommentar:
30-03-2011 16:07:40

det var til en stor eftertanke hvad man skal spise for mig må jeg prøve dette.


kai bilgrav skrev denne kommentar:
30-03-2011 16:09:43

det var til en stor eftertanke hvad man skal spise for mig det må jeg prøve.


THomas skrev denne kommentar:
04-06-2011 08:40:23

Meget inspirerende læsning. Det virker så klart og rigtigt. Jeg bliver helt ked af at indse hvor dårligt vi behandler vores stakkels kroppe, når nu det er så klart, hvad den rigtige kost for os, bør være


charlotte ejby skrev denne kommentar:
15-06-2011 18:20:02

hej er meget interesseret...nogen der har bogen jeg kan købe?..ejbymarit@gmail.com eller ring 51252838


Mona R. skrev denne kommentar:
22-07-2011 21:15:14

Virkelig spændende artikel, hvis indhold jeg tror på, selvom jeg aldrig har prøvet at levet helt sådan.
Men dét vil jeg prøve NU, så jeg går i gang med små skridt, - og så vil jeg glæde mig til, jeg ikke længere tænker, at de 20% sjov (slik, brød, kager m.v.) er dét værd.
Lige nu er jeg sukkerjunkie næsten helt uden energi og overskud, men det skal være slut nu!
TAK Alun, fordi du har lavet denne hjemmeside.


morten skrev denne kommentar:
24-07-2011 21:37:55

Arkumenterne kan dårligt modsiges, har nu prøvet at have det i tankerne når jeg indtager noget i 4 dage, lever nok mer 20/80 end 80/20, men det virker sgu bare med små ændringer og hvad barnet kravler jo også før det kan gå :-)


Carsten skrev denne kommentar:
23-11-2011 22:42:56

Jeg tror bestemt at du har fat i den lange ende i din artikel. Jeg tager dig på ordet og afprøver det. Jeg har adgang til meget vildt og det slog mig under læsningen, at jeg bliver hurtigere mæt af vildt end af tamt.
Det undrer mig dog at du dømmer alkohol ude, for jeg mindes ikke at have hørt om oprindelige folkeslag, som ikke på en eller anden måde har lavet rusmidler/alkohol.


Jesper skrev denne kommentar:
13-12-2011 11:44:08

Det lyder fantastisk og rigtigt, men et problem trænger sig på: Hvordan skulle 7 milliarder mennesker kunne leve på denne måde?


Niels skrev denne kommentar:
13-12-2011 11:49:13

Jeg har levet på hulemandskosten i snart tre måneders tid nu, og jeg her virkelig nydt det. Jeg har tabt 10 kilo, og jeg føler mig frisk og rask.
Men der er dog lige nogle ting, som jeg gerne vil supplere med. Husk ikke at spise mere end 7-8 æg om ugen grundet kolesterol, og så er jeg i tvivl om, hvorvidt man får nok kalk, hvis man fuldstændigt udelukker mælkeprodukter fra sin kost??
Derfor spiser jeg hver anden morgen havregryn, så jeg ikke får æg hver morgen, og jeg drikker lidt skummetmælk og spiser A38, som jeg blander op med frugt og rosiner. Dermed får jeg min kalk.
Til sidst vil jeg også knytte en kommentar til variation og økologi. Det koster penge! Og når man er studerende, som jeg er, er det svært at få råd til det hele. Det er bla. også derfor jeg spiser havregryn og A38, da det er billige fødevarer.


Dennis J skrev denne kommentar:
13-12-2011 12:00:44

virkelig genial artikel - vil prøve at efterleve de udstykket anbefalinger - jeg kan oplyse at vores hund for ca. 1½ blev indtroduceret for råfodring, som i princippet er samme kost, væk med den dyreste og "sundeste" tørkost og han tabt 7kg, fik 5 gange så meget energi, allergi han var begyndte at få forsvandt, pelsen blev fantastisk - alt sammen ved at give ham det naturen har skabt ham til at spise - så hvorfor ikke også os mennesker?


Widar skrev denne kommentar:
13-12-2011 12:09:16

Kommentar til Kirstine Gabrielle Green Svendsen:
Det interessante ved blodtypekost er at langt størstedelen af os er enten rene Type 0 eller i kombination med 0. Blodtype 0 er den oprindelige, dvs. jæger/samler-blodtypen. Og der er fint sammenfald mellem de anbefalinger blodtypekosten og stenalderkosten har til fødevareindtaget for alle, der har 0 i deres blodtype. Mest udtalt for de af os, der er 00....


Anne Petersen skrev denne kommentar:
13-12-2011 12:09:50

Bare alt kødet ikke skal spises råt!

Og så vil jeg bruge de 20% til noget mørk chokolade.

Findes der mon Paleo Bars?
Jeg elsker bars med mange nødder og kerner, men de virker alle så søde.


Widar skrev denne kommentar:
13-12-2011 12:13:14

PS. Jeg har levet - ikke helt stringent - efter stenalderkost i 4-5 år. Var til læge for 1 år siden og fik tjekket mit kolesteroltal. Han havde ikke i sit 30-årige virke set nogen med så lavt et tal. Desuden er min andel af hurtig kolesterol høj i forhold til den langsomme (som er den, der giver kredsløbsproblemer).


Theis skrev denne kommentar:
13-12-2011 12:31:30

Der er 3 små fejl i artiklen som jeg er nødt til at påpege:
1: Alkohol og gær hænger ufravigeligt sammen og har altid være en del af vores kost, også i stenalderen. Kig på alle 'uciviliserede' kulturer og du vil se at de også har alkohol.
2: Mælk og mælkeprodukter. For store dele af menneskeheden er det der står her rigtigt, men for europæere generelt og skandinaver i særdeleshed gælder at vi har en genmutation (altså en naturlig tilpasning) der gør at vi netop også kan håndtere mælk og mælkeprodukter som voksne. Med det næringsindhold (økologiske) mælk og mælkeprodukter har vil det være dumt at vælge dem fra.
3: Honning er/var ikke sjældent i naturen, men tilgængeligheden var dog strengt årstidsbestemt i og med at et bibo går i 'dvale' om vinteren.

Ellers en god og velunderbygget artikel, som jeg nok burde prøve at holde mig lidt mere for øje :-)


Robbin Hayman skrev denne kommentar:
13-12-2011 16:16:05

Det her er fint i tråd med Tor Nørretranders' bog Vild Verden. Det er ikke et spørsmål om, hvorvidt vi kan brødføde 7 milliarder mennesker. Det gør vi slet ikke med det nuværende landbrug, der favoriserer etårige kulhydratproducerende afgrøder! Jorden udpines og kvaliteten af afgrøderne falder støt. Det er mere et spørgsmål om, om vi kan lade være med at satse på en stenalderkost og et andet syn på landbrug. Læs Nørretranders' bog!


Simon skrev denne kommentar:
13-12-2011 16:51:56

http://www.helsenyt.com/frame.cfm/cms/sprog=1/grp=8/menu=8/ - Vegetarinfo

Der findes utrolig meget dokumenteret forskning som taler for en vegetarisk kost. Jeg er langt fra ekspert på området så derfor vil jeg hellere lægge et link om det.


Anne-louise Asmussen skrev denne kommentar:
13-12-2011 17:08:47

Til Niels...Mælk er langt fra den eneste kilde til kalk. Der findes mange grønsager eks. spinat, som indeholder langt mere kalk end mælkeprodukter. Jeg kan ikke lade være med at tænke på mejeri industriens magt på dette område. De har fået opreklameret mælkeprodukter til at være den bedste/eneste kilde til kalk. Men de skal jo også tjene til føden-)


Malene skrev denne kommentar:
13-12-2011 23:20:38

Mange tak for denne artikel Alun! Alle de usunde fødevarer giver os maveproblemer! Jeg døjer med mavesmerter og forskellige fordøjelses problemer selv! og hver gang jeg begynder at spise sundt, går det godt og efter et stykke tid vender jeg tilbage til min oprindelig kost, som ofte er så ubevidst og mest socialt.. Men kan godt se pointen og vil helt sikkert prøve at efterleve mit ønske om bedre og sundere jeg bl.a. ved hjælp af din hjemmeside!!


Allan Skipper skrev denne kommentar:
14-12-2011 17:27:28

Genialt god artikel, super relevant og rigtigt godt skrevet. Der er så mange gode overvejelser og dokumentationer i denne tekst at alle der har interesse for deres egen, andres og menneskets sundhed bør læse den. Kh. Allan Skipper Pedersen


Janne skrev denne kommentar:
15-12-2011 16:57:32

Jeg betvivler ikke at stenalderkost kan være god for langt de fleste mennesker, MEN kødproduktion er et ENORMT problem i en verden hvor vi har store problemer med CO2-udledning, rent vand og generelt overforbrug af ressourser!!! Det var fint i stenalderen - men nu er vi altså 7.000.000.000 mennesker i verden, og det er direkte uansvarligt at opfordre folk til at spise endnu mere kød end de gør i forvejen!! Det handler ikke kun om vores EGEN sundhed, men hele verdens sundhed og dem der spiser meget kød saver konstant løs i den gren vi alle sidder på! Der er bare ikke ressourser nok til at producere al den kød!!! Det synes jeg helt ærligt du skulle tage at læse lidt om, Alun, inden du tankeløst opfordrer folk til en meget egoistisk diæt og levevis! Det er hamrende ligegyldigt om vi alle sammen lever så sundt at vi bliver over 100 år, FOR DER ER IKKE NOGET RENT VAND OG NOGEN NATUR AT GRO MAD I TIL DEN TID, HVIS VI FORTSÆTTER MED VORES GRÆNSELØSE OVERFORBRUG!!!! Please folk - lev hovedsageligt vegansk og råvegansk og betragt animalske produkter som en luksus - ellers går det altså bare galt!:(


Janne skrev denne kommentar:
15-12-2011 16:57:53

Jeg betvivler ikke at stenalderkost kan være god for langt de fleste mennesker, MEN kødproduktion er et ENORMT problem i en verden hvor vi har store problemer med CO2-udledning, rent vand og generelt overforbrug af ressourser!!! Det var fint i stenalderen - men nu er vi altså 7.000.000.000 mennesker i verden, og det er direkte uansvarligt at opfordre folk til at spise endnu mere kød end de gør i forvejen!! Det handler ikke kun om vores EGEN sundhed, men hele verdens sundhed og dem der spiser meget kød saver konstant løs i den gren vi alle sidder på! Der er bare ikke ressourser nok til at producere al den kød!!! Det synes jeg helt ærligt du skulle tage at læse lidt om, Alun, inden du tankeløst opfordrer folk til en meget egoistisk diæt og levevis! Det er hamrende ligegyldigt om vi alle sammen lever så sundt at vi bliver over 100 år, FOR DER ER IKKE NOGET RENT VAND OG NOGEN NATUR AT GRO MAD I TIL DEN TID, HVIS VI FORTSÆTTER MED VORES GRÆNSELØSE OVERFORBRUG!!!! Please folk - lev hovedsageligt vegansk og råvegansk og betragt animalske produkter som en luksus - ellers går det altså bare galt!:(


Anne skrev denne kommentar:
15-12-2011 19:03:55

Til Janne. Kan sagtens følge din frustration - der er ca. 800.000 mennesker der sulter dagligt. Men mennesket er ikke bygget til at leve vegetarisk - se bare på vores tænder: hvis det var meningen vi skulle leve udelukkende af vegetabilsk føde ville alle vores tænder være flade som kindtænderne. Spørg dig selv om hvornår tippet mellem at være for mange folk på jorden til at kunne brødføde dem og hvornår vi var en passende mængde skete? Sagen er at en konventionel dyrket kornmark genererer mere mad nu og her end en økologisk tilsvarende. Men jorden i den første bliver også voldsomt udpint og vil ikke kunne yde lige så længe, alså skaber det bare problemer på længere sigt. I naturen blandt dyr reguleres det helt af sig selv, fødemængde og antallet af individer. Det er selvfølgelig en svær etisk diskussion at tage værende bosat i vores vestlige verdens overflodssamfund - vi kender ikke til at sulte og kommer nok aldrig til det. Men måske er der en grund til AIDS, kræft, SARS og andre store sygdomme. Man bliver nødt til at nedbringe store bestende. Survival of the fittest.


Mor skrev denne kommentar:
07-01-2012 20:13:20

Hmmm. Måske har jeg ikke læst det grundigt nok, men er denne kost primært tænkt til skandinaver ?
Så er der nu ikke særligt meget nyt under solen. Og så en kommentar om ris: Ris er fulde af B-vitamin som forebygger sygdommen beri-beri, og for asiater er det en overordentlig betydningsfuld del af deres daglige kost. I øvrigt synes jeg sjældent man ser en tyk kineser - eller inder, for den sags skyld. Dertil kommer at mange indere som bekendt er hinduer, og hinduerne spiser jo ikke hverken æg eller kød.


Jürgen skrev denne kommentar:
17-01-2012 15:50:41

Hej Alun

Min undren går på det med korn.

Du har ret i at vores forfædre ikke fik det. Men slår du fuldkorn op på google, finder du kun artikler om hvor vigtigt det er at få nok af det.

Det undrer mig.


Tulle skrev denne kommentar:
20-01-2012 10:09:23

Jeg har ikke læst om folk der har allergi for kød,grønt, frugter , men dermed ikke sagt at de ikke er der , men jeg kender folk der ikke kan tåle mælk,hvede,rug,havre,byg . Jeg har selv cøliaki og jeg vil da prøve at leve lidt mere efter min krop den næste tid . virkelig spændende område :)


pp skrev denne kommentar:
06-02-2012 16:04:29

Du skriver at folk i dag generelt får for lidt protein? Hvad basere du denne udtalelse på? Jeg har flere gange hørt at danskere generelt får for meget protein, og at hele protein problematikken generelt er overvurderet. Se bla. dette link: http://rawquest.dk/raakost/protein.htm


Torben skrev denne kommentar:
06-02-2012 22:04:16

god fyldestgørende artikel, jeg er solgt til stenalderkosten.
tak


Jørgen skrev denne kommentar:
18-02-2012 21:37:27

Sund kost drejer sig om afbalanceret og moderat spisning, bestående af sunde måltider mindst tre gange om dagen. Sunde spisere spiser mange forskellige typer af fødevarer, der ikke begrænser sig selv til en bestemt type mad eller mad-gruppe.
Læst på www.globalnews4you.dk


Henrik Jensen skrev denne kommentar:
19-02-2012 15:17:19

Desværre nu er der nogen der skal tjene på at formidle en ny dille og derfor blander fup og fakta i en passende dosis...

Akkurat som man i stjernetegn kan læse noget der gælder for ALLE mennesker i større eller mindre grad og derefter kobler det hele op på de sagesløse stjerner...


Der var en kommentar om at artiklen virker veldokumenteret. Det er den bestemt ikke,der er jo ingen kilder. Til gengæld er der masser af løse påstande om mennesket for mange år siden,hvor det meste er gætværk....

At den moderne kost er for forarbejdet er rigtig nok. Til gengæld spiser vi så meget (for meget) at vi får vitaminer og proteiner nok men desværre også livsstilssygdomme pga for stor mængde sukker...

Vi behøver kun at gå 100 år tilbage for at finde en kost,der er tæt på det moderne og samtidig sund og slankende. Kombiner det med ekstra aktivitet = træning er mange problemer løst!

Check evt selv med youtubeklip fra 2. verdenskrig..De fleste mennesker var sunde og slanke!


jens skrev denne kommentar:
29-02-2012 22:41:04

Jeg har diabetes og har i nogen tid fulgt en kur, der i princippet går ud på det samme, nemlig få kulhydrater, flere proteiner og mere fedt.
Før jeg startede på kuren havde jeg absolut ikke styr på blodsukkeret. Det var alt for højt. Jeg spiste som det blev anbefalet (fedtfattigt, rå gulerødder, mange måltider o.s.v) Jeg havde det frygteligt. Når jeg stod op om morgenen havde jeg kun lyst til at går i seng igen og sove. Gik til lægen og det eneste svar var - mere medicin.

Få uger efter start på kuren var blodsukkeret næsten normalt og stabilt og jeg havde et pænt vægttab. Energien var vendt tilbage og trætheden væk og jeg lagde det meste af medicinen på hylden. Jeg havde fået et helt nyt liv.

Jeg er ikke i tvivl om, at stenalderkosten er helbredende for diabetes. Desuagtet er den generelle kostanbefaling fortsat: Masse af kulhydrater.
Den gjorde mig syg og sygdommen var i konstant udvikling. Hvor var jeg endt, hvis jeg ikke havde taget sagen i egen hånd og gået imod læger og diætister i det etablerede sundhedssystem.

Kender I diabetikere SKAL I fortælle dem, at det er enkelt at komme (helt, eller delvis) af med lidelsen, hvis de spiser stenaldermad.

Om nogen tjener lidt penge på at formidle et godt budskab, har jeg ikke så meget imod, når man tænker på den kæmpe tjeneste man gør mange mennesker og forbedre deres livskvalitet med 1000%. Og så er det langt mere konstruktivt, end den meget betænkelige indflydelse medicinalindustrien har på hele vores sundhedssystem - og DE tjener virkelig kassen på dårlige kostanbefalinger (måske har de selv en finger med i spillet)


Helle skrev denne kommentar:
11-03-2012 22:25:40

Så meget udokumenteret hvad angår vegetar mad. Ud fra alt hvad forskning peger på er vegetarisk kost meget sundhedsfremmende. Angående indiske hinduister mangler der en meget mere konkret forklaring på, hvorfor det kan være, at de har mest hjertekarsygdomme end europæer. Det kan også være på grund af meget andet f.eks. forurening.. Jeg har været i Indien to gange, og de lever jo i forurening konstant og under usle forhold. Nu ved jeg ikke, om det er de rige eller de fattige, du skriver om. Men der er så mange fattige mennesker i Indien. Bare en meget dårlig sammenligning.


Micha Marcs. skrev denne kommentar:
18-03-2012 23:40:02

Din artikel er vel direkte det, man kalder Paleo, hvis jeg ikke er helt ved siden af... Jeg og en testperson mere regner med om en måneds tid at tage 2 mdr. efter bogen, hvor vi før/efter får taget blodprøver osv.

Har du evt. nogle forslag til, hvad man kunne undersøge med testpersoner i forbindelse med denne livsstil/diæt?


Lasse skrev denne kommentar:
19-03-2012 07:34:30

Tak for vældig interressant læsning! Jeg vil uden tvivl give det en chance!

Jeg bider mærke i at mange af kommentarene går på at man skal passe på med at ikke alle på jordens overflade begynder at indtage denne form for kost!
Til de af jer (og med chance for at blive voldsomt upopulær) tough luck bitches! Vores kære klode er rent faktisk kun bæredygtig nok i sig selv til en global befolkning på omkring 1.000.000.000 mennesker! Og lad os nu ikke glemme en anden vigtig ting der hører med til fortiden og sikkert også stenalderens hverdag!

Kun de stærkeste overlever.... Tilpas dig eller forgå!

Synes blot det er en vigtig pointe også at have i mente!


Ali Motaich skrev denne kommentar:
27-03-2012 21:40:46

Ja, interessant læsning, men især også interessante respons! For mig er det tydeligt hvor meget vi afhænger af "ekspertsystemer" på viden omkring sundhed samt ofte ikke følger op på det på egen hånd. Nu er vi jo moderne travle mennesker, så bevares. Nu kommenterer jeg lidt til kommentarene forneden:

MÆLK: Jeg (26år) er selv laktoseintolerant med rødder i nordafrika. Jeg har ikke indtaget mejeriprodukter i over 10 år. Det er netop spøjst hvordan markedet har dikteret hvad man spiser om morgen fx, at mejeriprodukter med gryn og andet er normen. Og det er sandt, at nødder, frø og grønt som fx kål (specielt grønkål) indeholder større mængder calcium end mælk (kilde: bogen Nordic Nutrition Recommondations).
En kvindelig læge har skrevet bogen "Hormoner i balance", hvor hun mener at den økologiske sødmælk er den sundeste komælk.
Har du heller ikke undret dig over hvorfor vi i norden har den højeste forekomst af knogleskørhed, trods største indtag af mælk? -En mandlig læge netop udgivet bogen "Hvad fejler du egentlig", hvor der står, at mælk faktisk DRÆNER KNOGLERNE FOR CALCIUM, og dette skyldes bl.a. forarbejdningen af mælken og at "man" ofte ikke har nok D-vitamin til at optage kalken. Han kommer frem til, at den fede, uforarbejdet mælk (råmælk) dermed er den sundeste, hvis man da kan nedbryde dets bestanddele. Og ellers er der rigligt calcium i mange andre råvare, nødder, frø og grønt.

Intolerance og allergi er ikke det samme. Allergi (pollen-, dyre- og madallergi) kan i stor stil kureres hos Allergikompagniet i Kbh NV.

Kort skrevet, prøv dig frem og lyt til kroppen. Spis det der giver dig energi fremfor det der dræner dig. det hele starter nemlig i kosten, det jo vores brændstof. Intet under at man udvikler div. syddomme og symptomer ved indtag af forarbejdet, modificeret osv fødevarer. Cellerne i kroppen fornyere og deler sig på vegne af kostens bestanddele. Hvis disse bestanddele er pillet ved, udvikler cellerne sig ligeledes.

Motaich, idrætstuderende. motaich@live.dk


Louise skrev denne kommentar:
31-03-2012 21:57:00

Hvad med småbørn og stenaldermad? Er der nogen, der tør forholde sig til det?


Annemette skrev denne kommentar:
03-04-2012 07:51:00

Tak Lasse d. 19/3... Lige mine ord:-)


Majbritt skrev denne kommentar:
31-08-2012 21:19:45

Rigtig god artikel, synes jeg - som er med til at give mig lyst til at prøve at leve efter 80-20 reglen.
Min interesse for stenalderkost er begyndt fordi jeg har en kollega som allerede efter 2 uger med stenalderkost kan mærke stor forskel i forbindelse med energiniveau, humør og vægttab.
Meget af det mad vi spiser idag får os til at føle os trætte og ugidelige - så jeg læder mig meget til at blive ligeså sprudlende som min kollega :)


TB skrev denne kommentar:
16-09-2012 05:56:51

Hej Alun

Jeg ved godt trådet er ved at være lidt gammel, men stenalderkost / paleo er jo det nye sort, så tager den lige op igen. For alle os "ufaglærte" er det jo svært at blive klog på, hvad der er reel underbygget fakta og fakta bygget på gode idéer, trods kildehenvisninger. Her tænker jeg ikke kun på på din artikkel, men mere på hele den generelle debat.
Der er jo ingen tvivl, at den vestlige verdens kostvaner og levevaner er kørt helt af sporet og de er med til at køre verden i sænk, for nu at være lidt dommedagsagtig. Kunne man omlægge store dele af den rafinerede sukker / melproduktion til kvalitetsmad ville man nå langt. Men det ligger nok ikke lige om hjørnet.
Generelt set er der også stor enighed om, hvad den rette vej er for kostvanerne og langt hen af vejen er det meste videnskabeligt underbygget, men jeg savner alligevel lidt:

Korn: den raffinerede del er der vidst ingen tvivl om, men hvad med fuldkorn? Jeg har ikke set videnskabelig bevis på at den er skadelig. Findes det? (Ja, kan ikke stå alene som svar:-) )
Kød: Stenalderkost er selvfølgelig overskriften, men i teksten står der vi genetisk er skabt til at leve i forhold som millioner af år tilbage, men ilden er sådan ca. 300.00 år gammel. Råt kød er vel ikke sagen, eller hvad??

Socialt ansvar: Kødproduktionen er blandt en de helt store miljøsyndere - og der er i øvrigt ikke nok til alle, slet ikke, hvis vi skal spise mere.
Fiskeriet er også godt på vej til at ødelægge balancen i vores verdenshave. Det bør vi have med i vores overvejelser.

Og nu til gloriepudsningen: Jeg selv lever langt hen ad vejen efter "candida"princippet, og spiser masser (rigtig meget) gryn og fuldkorn og begrænsede mængder kød. Det sammen med motion og søvn giver masser overskud og et godt helbred. Har bortset fra en enkelt maveforgiftning ikke haft en sygedag i mere end fem år.

Hvorfor denne hetz mod (fuld)korn og gryn...


Frej skrev denne kommentar:
12-10-2012 13:32:12

Fantastisk artikel! Har levet efter palæo principperne i snart 1 måned, og jeg kan allerede mærke forskellen. Det burde være en menneskeret, at leve efter det stenaldermanden gjorde (-:


Bent skrev denne kommentar:
24-10-2012 13:58:32

Vi er på paleo / stenalderkost / ketolysekur kært barn mange navne, men de virker !!!!!
Ingen stivelse og minimalt med kulhydrater, masser af KØD, fedt, olie, æg, kærner og lidt nødder til bagning. Der findes mange lækre opskrifter op nettet og det smager bare godt og mætter. jeg troede elleres ikke jeg kunne klare det uden mine elskede kartofler, men ingen problem, man skal jo huske, at give det en chance. Da jeg startede, fik jeg taget en blodprøve og igen 14 dage senere. Da var det totale talet faldet med 0.9 mmol/l. HDL = den gode var steget med 0,1. Lægen kunne ikke forstå det, ahh det er fordi du har fastet, ja på den første blodprøve, så det bliver det jo ikke bedre af... på 14 dage kun. Nu vil jeg prøve, at følge det hver 2-3 mdr.
Jeg ha nu et spørgsmål til andre. Har i oplevet, at synet har forandret sig ??
Jeg/vi fik nye briller 14 dage før jeg startede den nye livsstil ( som det jo er ) og godt en mdr. efter måtte jeg til optikeren og fik en ny synprøve taget, den havde forandret sig, en halv, på det ene øje og en hel på det andet, til den gode side ???? Kan det passe ???
Vi måtte have nye glas begge to, for min kone oplevede det samme, Hun startede 4 uger før mig, og vi fik nye briller samtidig. Hun har tabt sig 9 kg. på 12 uge og jeg 5 kg. på 8 uger. Helt ærlig, vi har syndet lidt en gang i mellem.


Ferid skrev denne kommentar:
30-11-2012 21:39:37

At vi har ændret os 0,005% er rigtig meget i forhold til evolutioner perpektiv. Og Nye undersøgelser hviser at mennesket har udviklet mange syge og dårlige gener de sidste 5000-10000 år. Og det passer meget godt med hvad vi har spist. Så det danske ordsprog med at vi bliver hvad vi spiser passer nok meget godt.


Jesper skrev denne kommentar:
15-02-2013 16:47:28

Det virker mærkeligt, at alle kommentarer på denne side bakker dine - efter min mening - totalt udokumenterede synspunkter op. Jeg er ikke stødt ind i en eneste kritisk kommentar. Censurerer du kommentarerne? Jeg er næppe den eneste, der ikke er helt enig i dine fortolkninger...


Jesper skrev denne kommentar:
15-02-2013 17:53:11

Det er de mærkværdigste tanker, denne side afstedkommmer - som f.eks.Lasses om, at kloden højst kan brødføde 1 mia.mennesker.

Lasse mangler dog lige at give et svar på følgende: Hvilke milliarder af mennesker skal dø, før kloden igen er i balance, så de overlevende kan svælge i kød? Er det os danskere, der skal dø, er det europæere overall, asiater, afrikanere, amerikanere, eskimoer - eller er det bare de svagest bevæbnede over alt? Hvem skal dø? Der skal altså dø nogle stykker, før vi når ned på en mia. overlevende....


GrumpyLemonShiet skrev denne kommentar:
15-02-2013 20:34:14

Jeg tror sgu jeg vil prøve det der stenalderkost. Men gider sgu ikke taber versionen, hvor man går ned i den lokale netto og køber et andelår, man bare lige kyler i ovnen. Vil prøve det sådan som man VIRKELIG gjorde det i stenalderen!!! Jeg vil sgu selv slagte foderet, med et spyd. Kan dog ikke helt bestemme mig for, hvad jeg skal starte med. Så jeg håber at i kan hjælpe mig med, at bestemme mig for om jeg skal starte med naboens hund eller hende selv? :P


michael h skrev denne kommentar:
14-09-2013 22:04:32

dette er for en gangs skyld skrevet,så det både giver logik,og er til at forstå MANGE TAK for det!!!! må sku da prøves. konen har tabt 27 kg med dukan kuren,men vil nu slå over til stenalderen,pga muligheden for at variere kosten bedre,så hele familien kan spise med dejligt og endnu en gang tak for en god artikel


Flemming Nielsen skrev denne kommentar:
03-12-2013 13:21:09

Jeg lagde min kost om til Paleo for 17 uger siden, resultat er masser af energi, ingen oppustethed, ingen hovedpine, blodtrykket er faldet gevaldigt, bedre levertal, bedre kolestoroltal og endnu bedre, har tabt 24kg på 17 uger, mangler stadig 26kg men med den nytilførte energi er det ingen problem, så jeg bliver på denne kost resten af livet :D


Rune skrev denne kommentar:
28-05-2014 08:47:32

Uheldig artikel synes jeg.
Personen bag den prøver tydeligt at lyde som ekspert på området, men er tydeligvis for farvet af sin kærlighed til paleo til at være objektiv.

1. Spise kød råt: bare fordi vores forfædre gjorde det, og måske til en vis grad kunne holde til det, betyder det ikke at vores civiliseret maver kan.
Råd kød vil problemer med fordøjelsen, bakterier og parasitter, så vil du gerne have eksotiske sygdomme og konstant direa så gør det endelige.

2. Vores forfædre leve lige så længe som os?! What the crap, hvor har du det pis fra?

Folk blev 30-40 år max! Og det var hvis de var heldige....
Det der gav mennesket en overlevelsesmæssig kick var:
A: opfindelse af ild (tilberede mad, jage dyr, holde andre dyr væk, varme)
B: opfindelsen af rindende vand/mulighed for dagligt bad
C: indlæggelse af kloakering i byerne
D: opfindelsen af moderne medicin

Tanken om mennesket løbende ude på savannen som vilde folk er super romantisk, men virkeligheden er at det var et super hårdt liv, hvor alt fra fødsler til jagt var livsfarligt og man kunne se frem til et liv på maksimum 30-40 år.

Hvis man kigger på hjerte kar system, muskulær tværsnits areal og Bone marror densitets kan man tydelig se, hvor et stort dyk deres kvalitet tager efter de 40 år.

Ser du folk fra regnskoven så vil du også se at deres tænder er i ringe tilstand, hvorfor? Et går må være HÅRD kost for deres tænder, ringe tandpleje og inden tandlæger.

3flere forskere internationale som nationale har været ude og sige at fx. Rawfood er en super fed ide mht. Til vægttab pga. Den store mængde fibre og lave kcal indhold.
Lever du dog kun af det vil det give problemer på langt sigt pga. Ekstra hårdt slid på tænder, kæbe og fordøjelsenssystemet. Endvidere er der en del Micro næringsstoffer i rawfood som vi mennesker overhovedet ikke kan bearbejde eller optage for den sags skyld.

Dette er ikke ment som et angreb imod paleo, for synes at konceptet er super fedt!

4: højde er en parameter der er brugt til at måle generel sundhed på og vi er højere nu end nogen sinde før.

5: sygere end før? Well muligt, trorxmere det handler om at vi i stenalderen var maksimum et par 100.000 mennesker hvis vi overhovedet var det. I dag er vi 7+ mia. Mennesker. Ligesom med dyrebesætninger giver meget høj befolkningstæthed grobund for sygdomme!

Skal dette undgåes må vi tilbage og være 20 personer og leve i klaner igen.

6: lad os alle spise meget mere kød og kun økologisk, HEY super fed ide! Hmm hov..... Hvad med de resterende 6+ mia. Mennesker skal de så dø af sult?
Paleo er desværre ikke skide bæredygtigt! Vores infra struktur + uforarbejdet mad = stort spil i både butik, transport og produktion.
Masser af kød, super fedt MEN 1 kg oksekød koster: 10.000 L drikkevand og 6 kg korn. Problematisk når der er en fremvindende global opvarmning og medfølgende ørkenskabelse omkring hele ekvator bæltet.

Så endeligt mad os alle sammen gå paleo, vi fjerner bare 6:7 dele af jordens befolkning som minimum eller super accellere global opvarmning som nok skal gøre først nævnte for os i sidste ende... Men hey det er også kun mennesker i Afrika og Asien samt Sydamerika. Så vi er vel egentlig ligeglade?

Sjældent at jeg har læst en artikel som jeg er så uenig med på nogle punkter, men som er så grundig kilde underbygger.


Kom med din kommentar

 

7 gratis e-bger
Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Nytårsforsæt Nytårsmenu
Vind et par FiveFingers
 
Konkurrence

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om en et par FiveFingers hver måned.

Konkurrencen kræver du er tilmeldt vores nyhedsbrev.