Her har vi samlet vores bedste artikler om sund kost.
Skrevet 15-05-2009 af Poul Calmann-Hinke
Hele den samlede danske presse bringer i disse dage den glade budskab om, at det nu endelig ser ud til, at den økologiske mad kan få en mere officiel blåstempling.
Det skyldes en nylig offentliggjort undersøgelse af et stort femårigt EU-forskningsprojekt, der bl.a. har haft deltagelse af forskere fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug ved Aarhus Universitet.
EU- forskningsprojektet har bl.a. undersøgt indholdet i økologisk og konventionel mælk i fire lande, Sverige, Danmark, Storbritannien og Italien.
Her fandt man et markant større indhold af bl.a. vitamin E, betakaroten og Omega-3 fedtsyrer i den økologiske mælk. Der var op til 70% mere af de sunde stoffer i den økologiske mælk, hvilket ikke mindst hænger sammen med den lange periode, de økologiske køer er på græs.
Også andre økologiske fødevarer som kål, salat, kartofler og tomater har et større indhold af vitaminer, antioxidanter og flerumættede fedtsyrer sammenlignet med de konventionelt dyrkede fødevarer.
Samtidig viser undersøgelsen, at de økologiske fødevarer har et lavere indhold af tungmetaller, svampegifte og rester af sprøjtegifte. Endelig har forskerne også funder ud af, at økologiske grise indeholder mindre salmonella end industrielt producerede grise.
For at vi nu ikke skal tro, at, at skoven vokser helt ind i himlen, så skynder forskerne sig at fortælle os, at disse resultater ikke i sig selv beviser, at økologiske madvarer nødvendigvis er sundere for os mennesker!
Men trods alt viste pilotstudier på rotter, at de fundne forskelle i madens sammensætning også slår igennem som målelige helbredsmæssige fordele. Så nu venter vi alle spændt på pilotstudier af mennesker.
Men vi tror nu, at vi roligt kan konkludere, at vi som fornuftige forbrugere forsat kan spise økologisk. Hvis du vil vide mere om økologisk mad kan du klikke dig ind på nedenstående artikler.
Klik her for mere information om Sund kost og Økologisk Mad
Kommentarer:
Lasse skrev denne kommentar:
18-05-2010 15:03:31
Hej Alun!
Jeg forstår ikke rigtig dit valg af overskrift her. Det lyder som om du mener at øko-maden i fremtiden vil blive usund?! Er det hvad du mener?
You create your own Universe as you go along
Winston Churchill
Print
Send til en ven
Tilmeld nyhedsbrev