Metabolic Typing -hvilken stofskifte-type er du?

Skrevet 23-02-2015 af Alun Biggart - Print - Send til en ven -

Metabolic Typing -hvilken stofskifte-type er du?

Metabolic Typing - et præcist ernæringsværktøj, som tilpasser din madplan nøjagtigt til din unikke krop og dit stofskifte. Sådan får du ved hjælp af Metabolic Typing mere energi, bedre immunforsvar og en slank krop


Vi tager det som en selvfølge, at mennesker er meget forskellige af udseende både med hensyn til hårfarve, hudfarve, ansigtstræk, øjenfarve, højde, vægt, kropsbygning osv. Men de fleste af os er slet ikke opmærksomme på de store biologiske forskelle, som også findes inden i vores kroppe.

Ligesom der ikke findes to mennesker med det samme fingeraftryk, er den indvendige opbygning af vores krop - lige fra vores DNA , organer og til vores celler meget forskellig fra individ til individ.

Alligevel går mange af verdens ledende ernæringseksperter ind for en ensartet, ”one size” kostplan med bestemte fødevarer og nøjagtige mængder af kulhydrater, proteiner og fedt. De tror, en sådan kostplan passer til alle.

Det, de glemmer i disse standardkostplaner og kostråd er, at mennesker af genetiske årsager er meget forskellige fra hinanden, både biokemisk og på celleplan. I virkeligheden er ernæringsvidenskabens bedst bevarede hemmelighed denne: en kostplan eller diæt, som virker godt for en person, kan gøre en anden person syg.

Med andre ord er vi alle meget forskellige med hensyn til den måde, vore kroppe omsætter maden og udnytter madens næringsstoffer på. På samme måde som nogle bilmotorer er bygget til at køre på benzin, og andre kun kan køre på diesel, har din krop brug for sin egen brændstofblanding – det korrekte forhold mellem proteiner, kulhydrater og fedt.

Når du først har fundet frem til det optimale forhold mellem proteiner, kulhydrater og fedt, som passer til din krop og dit stofskifte, opnår du bl.a. 2 meget vigtige ting:

1. Din vægt vil have langt lettere ved at placere sig i nærheden af din idealvægt. Det vil i praksis sige, at du vil tabe dig, hvis du er overvægtig, og at du vil tage på i vægt (øge din muskelmasse), hvis du vejer for lidt.

2. Du får mere energi og flere kræfter, og med den rette træning og motion vil du nu langt bedre kunne udvikle din muskulatur og få større koncentration og udholdenhed. Lyder det ikke godt? Du vil forstå sammenhængen, når du læser videre.

Men hvordan finder du frem til den specielle blanding af næringsstoffer, som netop din krop kører bedst på?

Hvilke fødevarer har din krop mest brug for?

Svaret på dette og mange andre spørgsmål kan du finde i det nye revolutionerende ernæringsværktøj, som på engelsk hedder ”Metabolic Typing” eller på dansk ”bestemmelse af din stofskifte-type”.

Det er en videnskabelig, gennemprøvet metode, udviklet af den anerkendte amerikanske ernæringsforsker og sundhedsekspert William Wolcott, som du kan bruge til at finde frem til dine egne højst individuelle kostbehov.

Ved at læse denne artikel kan du finde frem til din egen helt specielle stofskifte-type, og du vil finde ud af, hvilke fødevarer, der er rigtige til din krop. Når du først har fundet frem til at spise den mad, din krop fungerer bedst med, vil du opleve, at du får et bedre helbred, mere energi, naturligt fedttab, øget fysisk aktivitet og bedre sportspræstationer!

Hemmeligheden bag vore forfædres kostvaner

Det er tankevækkende, at der i visse fjerne egne af verden stadig findes gamle og oprindelige kulturer, hvor lidelser som overvægt, hjerte-karsygdomme, kræft, sukkersyge, gigt etc. er sjældne.

I mange år har videnskabsfolk, som den meget anerkendte lægevidenskabelige forsker dr. Weston A. Price, undersøgt disse oprindelige og mere isolerede kulturer, hvor befolkningen har bevaret et helbred og en styrke, som er langt bedre end den helbredstilstand, der eksisterer i vores moderne samfund.

Og det til trods for, at disse usædvanligt sunde og stærke mennesker lever i et primitivt miljø, som er meget forskelligt fra vores moderne, vestlige livsstil – uden moderne medicin, uden vitamin- og mineraltilskud, uden fitnessklubber og uden adgang til det store udbud af madvarer fra hele verden, som vi andre er vant til.

For eksempel har indfødte mennesker, som lever i de fjerne og afsides områder i Australien eller Afrika ofte styrke og udholdenhed som olympiske atleter.

Alligevel lever de stadig som deres forfædre gjorde det, nemlig i Australien på en kost bestående af insekter, biller, larver, bær og kød fra kænguruer eller som masai’erne fra Afrika, der næsten udelukkende lever af nymalket mælk og blod, som de tapper direkte fra køernes halspulsåre.

I Schweiz bliver folk, der bor i isolerede bjergområder ofte meget gamle. De spiser stadig deres primitive kost bestående af fuldkornsbrød, store mængder af fuldfed ost og friskmalket gedemælk suppleret med små portioner kød.

Landsbybeboere i disse områder har i alle aldre et meget robust helbred på trods af de hårde livsbetingelser og de meget kolde vintre. Og på andre isolerede steder i verden som højt oppe i Andesbjergene eller dybt inde i Amazonregnskoven lever der indfødte mennesker som, på trods af, at de spiser deres forfædres primitive kost, udviser enorm styrke, udholdenhed og modstandskraft over for sygdomme, ligesom de ofte bliver over hundrede år gamle.

Hvis disse mennesker af en eller anden grund alligevel opgiver deres oprindelige kostvaner og udvikler mere moderne spisevaner, svækkes deres helbredstilstand hurtigt, og snart bliver de ofre for de samme sygdomme, som længe har plaget det moderne, industrialiserede samfund.

Selv om menneskene i de ovenfor nævnte såkaldt primitive kulturer alle spiser forskellige typer af fødevarer, indtager forskellige procentvise forhold mellem proteiner, kulhydrater og fedt og lever i forskellige klimazoner, så er de alle sunde og raske. Hvorfor? Fordi de spiser og lever præcis på den måde, som deres forfædre, naturen og omgivelserne lærte dem at gøre, i stedet for at blive forgiftet af moderne teknologi og ændrede spisevaner.

I dag følger mange mennesker rådene fra de såkaldte ernæringseksperter og spiser den traditionelt sunde kost, som bliver anbefalet fra højere sted. De køber kun den bedste kvalitet og de sundeste råvarer, men alligevel føler de ikke, at de får et bedre helbred.

Hvorfor? Fordi rådene desværre er mangelfulde både med hensyn til hvilke og hvor meget af specifikke typer fødevarer som deres individuelle krop behøver for at fungere optimalt for at opnå et mere stabilt og bedre helbred.

I mange år har ernæringsvidenskaben arbejdet med en indfaldsvinkel til helbred og ernæring, som har været meget standardiseret og baseret på et massemarked – den såkaldte ”one-size” kostmodel, som helst skal passe til alle mennesker.

Vores eget sundhedsministeriums udgangspunkt for sunde spisevaner bygger således også på den meget enkle kostpyramide. Imidlertid lider kostpyramiden og kostrådene af den fejl, at de ikke tager højde for, at alle mennesker alene af genetiske årsager er meget forskellige fra hinanden både på det psykologiske og biokemiske plan.

Med andre ord, at vi er meget forskellige fra hinanden med hensyn til den måde, vi fordøjer, optager føden og udnytter næringsstofferne på. Faktum er, at vi alle har meget forskellige og individuelle behov for typer og sammensætning af fødevarer.

Der findes desværre ikke en almengyldig sund kostplan, som alle kan bruge, og der har aldrig eksisteret nogen. Det eneste, der betyder noget, er, hvordan en specifik fødevare eller kostplan kan opfylde dine særlige, individuelle og genetisk nedarvede stofskiftebehov.

En bestemt slags kost kan måske opfylde alle dine krav, men samtidig kan det være, at den samme kost ingen effekt har på en anden person eller at den på en helt tredje person har en negativ effekt. Den gamle romerske filosof Lucretius sagde allerede for over 2000 år siden at ”det ene menneskes føde kan være et andet menneskes gift”.

Hermed mente han selvfølgelig, at enhver føde eller madvare kan have forskellig effekt på forskellige mennesker. Dette er i virkeligheden hele hemmeligheden eller hjertet bag begrebet Metabolic Typing.

Ved at finde frem til kostsammensætninger, der er skræddersyet til folks højst individuelle biokemiske behov, kan det sande potentiale i mad og næringsstoffer blive udløst og resultere i, at din krop får kapacitet og kraft nok til at helbrede og regulere sig selv, da den nu endelig kan få det rigtige råmateriale eller brændstof at arbejde med.

Hvorfor har vi individuelle behov for næringsstoffer?

Der vil altid være en række faktorer, der bestemmer folks særlige behov for næringsstoffer, men ingen er mere vigtig end en persons familiemæssige arv.

Det drejer sig om de klassiske Darwin principper om udvikling og tilpasning, naturlig udvælgelse af mage, genetisk mutation og overlevelse af den stærkeste.

Gennem tusinder af års udviklingshistorie har mennesker i forskellige egne af verden udviklet meget specifikke og specielle kostbehov.

Som et resultat af det, er dine egne helt specielle behov for ernæring for en stor del et produkt af dine forfædres tilpasning til deres geografiske bopæl, klimaet, vegetationen og tilgængelige kilder til fødevarer.

Som du sikkert kan forestille dig, vil føde, der er sund for folk, der lever i en del af verden, Afrika for eksempel, være meget forskellig fra den føde, som er god og sund for befolkningen i de kolde skandinaviske lande.

Folk fra forskellige dele af verden har ofte store forskelle i den hastighed, hvormed deres celler omdanner kosten til energi. Hastigheden på omdannelse til energi skal helst holdes i balance, hvis kroppen skal fungere optimalt.

Nogle mennesker omdanner meget hurtigt maden til energi, derfor behøver disse mennesker kost, der forbrændes langsommere, som proteiner og fedt (kød, fisk, nødder etc.), for at holde den rigtige metaboliske (stofskifte) balance og fungere optimalt.

Modsat har mennesker, som omsætter maden langsommere til energi, behov for mad, der forbrænder hurtigere, og de vil derfor fungere bedre med lidt lettere mad som kulhydrater i form af grøntsager, frugt etc., som hurtigere omdannes til energi end proteiner og fedt.

Du ligger måske selv i en af disse to vidt forskellige grupper eller måske ligger du et eller andet sted midt i mellem.

Normalt har folk, der bor i de varme, tropiske egne eller I områder omkring ækvator et stærkt nedarvet behov for kost som er rig på kulhydrater som frugt, grøntsager og kornprodukter.

Disse madvarer forsyner kroppen med energi som er mest hensigtsmæssig for den særlige kropskemi hos mennesker som er genetisk programmeret til at føre et aktivt liv i varme og fugtige egne af verden. Deres kroppe er simpelthen ikke skabt til at omsætte eller forbruge store mængder af protein og fedt.

Omvendt er mennesker fra kolde, nordiske klimaer som f.eks. her i Skandinavien ikke genetisk udstyret til at overleve på lette vegetariske retter med mange kulhydrater. Vi er mere tilbøjelige til at brænde energi hurtigere, så derfor har vi brug for større mængder af lidt tungere mad som proteiner og fedt i vores kost for at fungere optimalt.

I gamle dage indeholdt kosten for f.eks. danskere, skotter og irere og andre lignende kulturer meget kød og mange fede fisk. Dette kombineret med andre faktorer som f.eks. klimaet og dyre- og planteriget omkring os, har betydet, at vi har et arveligt betinget behov for protein og fedt, (især de sunde og essentielle omega-3 fedtsyrer), der er større end i mange andre befolkninger.

”Det er vigtigere at vide, hvilken patient der har en bestemt sygdom end hvilken sygdom den enkelte patient har” udtalte Hippokrates, den græske grundlægger af lægekunsten allerede 400 år f.K. Så på en måde ville løsningen til den sundeste kostplan for dig være at finde frem til din kulturelle og etniske baggrund og derefter prøve på at efterligne dine forfædres spisevaner. Selvom det lyder som alletiders idé, er der to problemer ved denne løsning:

For det første har mennesker med forskellig kulturel og etnisk baggrund i vores moderne, globale verden flyttet rundt fra kontinent til kontinent og blandet sig med hinanden. Derfor har mange mennesker meget forskellig slags etnisk blod i årene, deres arvemæssige egenskaber er blevet blandet, og de lever ikke længere i deres naturlige klima og omgivelser.

For det andet er din etniske baggrund ikke den eneste faktor, der er bestemmende for din krops metaboliske ( stofskifte ) og biokemiske behov.

Din krops behov for næringsstoffer er nemlig også stærkt påvirket af det ydre miljø og af den livsstil, du fører. Og begge disse faktorer har ændret sig dramatisk i løbet af de sidste 100 år! Kvaliteten af luften, vandet og jorden har ændret sig.

Det samme gælder vores livsstil. Gennem tusinder af år er vi alle blevet genetisk udviklet til en ret stor fysisk aktivitet, til at løbe og gå, jage og fiske, dyrke jorden etc. Men i løbet af en historisk meget kort periode, har alt dette ændret sig radikalt.

I dag tilbringer vi masser af timer indendørs under kunstig belysning, vi bliver udsat for alle mulige slags unaturlige kemikalier og kunststoffer, vi lever inaktivt foran fjernsyn og computerskærme og rejser uden at bevæge os med bil, tog eller fly. 

Svaret på de individuelle behov for næring?

Den anerkendte amerikanske ernæringsforsker og sundhedsekspert William Wolcott giver os nu svaret gennem sit præcise ernærings-værktøj Metabolic Typing, som er udviklet gennem mange års forskning og undersøgelser.

Hans teknologi benytter sig af et detaljeret spørgeskema, som præcist beskriver, hvilke typer af madvarer og hvilken kostplan din unikke krop fungerer bedst med.

Metabolic Typing opdeler groft sagt folk i 3 hovedgrupper:

• Proteintypen
• Kulhydrattypen
• Den blandede type

Proteintypen

har typisk brug for lavt indhold af kulhydrater, højt indhold af protein og højt indhold af fedt i kosten. Et typisk forhold kunne være 40% protein, 30% fedt og 30% kulhydrater. 

Kulhydrattypen

føler sig som regel bedst tilpas når hovedparten af deres mad består af kulhydrater. Typisk er dette omkring 60% kulhydrater, 25% proteiner og 15% fedt. 

Den blandede types

behov ligger mellem Protein og Kulhydrat Typen, hvilket vil sige 50% kulhydrater, 30% protein og 20% fedt.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at Metabolic Types (stofskifte-typerne) findes inden for hele spektret – lige fra meget milde og stærke Proteintyper over blandede typer til milde Kulhydrattyper og videre til stærke Kulhydrattyper.

Du kan befinde dig et hvilket som helst sted inden for dette spekter.

De ovenfor nævnte anbefalede procenter for protein, fedt og kulhydrater er derfor kun grove retningslinier. Faktorer som dit aktivitets- eller stress-niveau vil påvirke og ændre kvantiteten af den mad, du har brug for, så vel som forholdet mellem proteiner, fedt og kulhydrater, som du behøver for at fungere optimalt.

Der skal også tages hensyn til din højst personlige daglige rytme. Din krops biokemi bevæger sig gennem forskellige faser i løbet af en dag. Disse rytmer påvirker din hormonale ydelse, din syre/base balance, dine vågen/sove tider og mange andre tidsrelaterede variabler, som f.eks. sommer/vinter med forskellige udendørstemperaturer og forskellige aktivitetsniveauer.

Mens nogen mennesker har brug for det samme forhold mellem protein, fedt og kulhydrater ved hvert eneste måltid, så vil andre opdage, at de har brug for forskellige forhold ved forskellige måltider for at opnå optimal energi, velvære og ydelse. Det er grunden til, at det også er vigtigt at følge finjusteringsvejledningerne, som gennemgås i det følgende afsnit.

Hvordan finder jeg frem til min unikke Metabolic type og min individuelle kostplan?

Det er faktisk ret simpelt. Du starter blot med at udfylde spørgeskemaet på http://www.alun.dk/test-dig-selv/hvilken-stoftskiftetype-er-du.html for at se om du er en protein-, en kulhydrat- eller en blandet type.

Dernæst prøver du at efterleve de procenter af protein, fedt og kulhydrater, som er anbefalet til din metabolic ( stofskifte ) type. I næste trin analyserer du dine reaktioner på dine måltider (se vejledning i finjusteringer senere i artiklen) og oplever, hvor god du har været til at finde de rette forhold i din kost.

Til slut, hvis du ikke har reageret helt optimalt på dine måltider, så lav lidt om på dine måltider næste gang, du spiser, og analyser igen dine reaktioner. På den måde kan du finjustere hvert måltid (altså både morgenmad, frokost og aftensmad) til du finder frem til det for dig helt rigtige forhold mellem proteiner, fedt og kulhydrater.

Som et eksempel på, hvordan forholdet mellem proteiner, fedt og kulhydrater kan gøre en forskel, gjorde jeg følgende iagttagelser før og efter jeg begyndte på min individuelle kostplan: ”Jeg plejede at tage en skål salat og en smule kød til frokost.

Men få timer efter blev jeg sulten, og jeg kunne ikke klare mig igennem eftermiddagen uden stærke sultfornemmelser, nedsat energi og stærke træthedsfornemmelser. Så fik jeg gennem mit arbejde med udarbejdelse af kostplaner og træningsprogrammer kendskab til William Wolcott’s teorier og udfyldte straks spørgeskemaet om Metabolic Typing for at finde ud af , hvilken stofskiftetype jeg var.

Til min store overraskelse viste resultaterne, at jeg spiste alt for mange kulhydrater og alt for lidt protein og fedt. Jeg spiste som en kulhydrattype, men jeg var i virkeligheden en ægte proteintype!

Straks da jeg begyndte at spise mere protein og fedt blev mit energiniveau hævet og mine sultfornemmelser forsvandt. I tillæg begyndte min kropskemi efter få måneder at komme bedre i balance og jeg begyndte at tabe kropsfedt og i stedet udvikle min muskulatur. Alt dette skete uden at jeg ændrede på min motion, træning eller på mine andre livsstilsvaner."

Når du først opdager, hvilken metabolic type du selv er, og du begynder at spise i overensstemmelse med dine individuelle behov, vil du hurtigt opleve utrolige og overraskende positive resultater.

På kort sigt får du reduceret dine sultfornemmelser mellem måltiderne, dit blodsukker og din energi vil være mere stabil, din fordøjelse af maden bliver bedre og træthedsfornemmelserne forsvinder.

Du vil desuden opleve forstærket fysisk og mental styrke, fordi din mad nu bliver mere effektivt omdannet til energi i stedet for til fedt. I det lange løb vil du endvidere opleve bedre vægtkontrol, et styrket immunforsvar, aldringsprocessen bliver langsommere og du vil i højere grad undgå sygdomme.

Lyt til din krop

Som nævnt tidligere er de procenter af protein, fedt og kulhydrater, som er anbefalet til din metaboliske ( stofskifte ) type kun et udgangspunkt. Du skal helst kunne føle dig perfekt tilpas og fuld af energi en time efter at du har spist.

Hvis du stadig har sultfornemmelser eller hvis din energi er lavere, er der meget store chancer for, at du ikke spiser helt korrekt i forhold til din metaboliske ( stofskifte ) type. Det er derfor vigtigt at lytte til signalerne som din krop sender dig ved at udfylde de finjusterings-vejledninger i det efterfølgende skema.

Når du har udfyldt spørgeskemaet og benyttet finjusterings-vejledningerne samt de enkle tips og forslag som følger nedenfor, kan det være med til at hjælpe dig på vej til at få afbalanceret din ideelle sammensætning af proteiner, fedt og kulhydrater. Ved at benytte disse værktøjer, vil du forbedre dine chancer for at få succes.  

A. Lær din sult og mæthedsfornemmelse at kende

Din krop ved, hvor meget mad der er rigtigt for dig på ethvert givet tidspunkt og giver dig signaler. Du ved, at du har fået nok at spise, når din sult er blevet tilfredsstillet og du har en behagelig fornemmelse af mæthed. Denne følelse er forskellig fra at være fysisk propfyldt. Begynd med at være mere opmærksom på de signaler, din krop sender, og lær derved at kende forskel på de to tilstande. 

B. Stop når du er mæt

Bemærk, at din sult altid bliver tilfredsstillet lang tid før du får fornemmelsen af at være proppet. Men hvis du spiser for hurtigt kan du nemt overse det tidspunkt, hvor din sult er blevet tilfredsstillet, og derfor kan du risikere at spise for meget.

Det tager 20 minutter for din hjerne at modtage signalet fra din mave om, at du har fået nok at spise. Derfor – spis langsomt og NYD maden.

Hvis du føler dig dårligt tilpas en times tid efter, du har spist, skyldes det sikkert en forkert kombination af proteiner, fedt og kulhydrater ved dit sidste måltid. Det kan godt være, du spiser de perfekte madvarer i forhold til dit personlige stofskifte, men når du får for meget af en type mad på bekostning af en anden, kan du let få de ovennævnte symptomer.

Lad os f.eks. antage, at du en time efter frokost føler dig træt og sulten og har behov for kaffe eller noget sødt. Dette er klare signaler om, at forholdene mellem protein, fedt og kulhydrater var langt fra hvad de burde være til dit stofskifte.

Prøv næste dag at ændre radikalt på forholdene mellem næringsstofferne. Som et resultat af denne ændring vil du føle dig mærkbart bedre tilpas….eller værre. Men så er du blevet så meget klogere.

Enten ved du nu, at du er på rette vej eller også har du lært, at du skal gå i den modsatte retning med dine portioner. Med andre ord: Hvis du radikalt forøger dit protein-indtag og nedsætter mængden af kulhydrater og dine symptomer blev værre, så er du klar over, at du i virkeligheden skulle nedsætte dit protein-indtag og øge mængden af kulhydrater.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at din unikke Metabolic type ikke er en given størrelse. Den kan forandre sig som følge af en række faktorer, som tidspunktet på dagen, årstiden samt dit stress- og aktivitetsniveau.

Nogle personer har behov for det samme forhold mellem proteiner, fedt og kulhydrater ved hvert eneste måltid, andre vil opdage, at de har brug for forskellige forhold mellem næringsstofferne ved hvert enkelt måltid for at opnå optimal energi og velvære.

Det er derfor, det er så vigtigt at bruge finjusteringsredskaberne for at øge dine chancer for at få succes med dine nye kostvaner.

Hvem bruger Metabolic Typing?

Skønt Metabolic Typing er nye for dig, så kan ordenes oprindelse dateres tusinder af år tilbage I tiden, fra det 5000 år gamle østindiske lægesystem under navnet “Ayurveda”, til de ældste kinesiske og ægyptiske lægesystemer.

I virkeligheden var disse historiske ”læger” og de gamle græske læger som Hippocrates, faderen til vores moderne lægevidenskab, alle mere interesserede i hvilken type af patient, de behandlede, end i patientens symptomer eller sygdom.

Vore dages Metabolic Typing koncept er resultatet af et pionerarbejde udført gennem mange år af adskillige fantastiske forskere. Disse inkluderer Dr. Francis Pottenger og den fremsynede medicinske læge og prisbelønnede biokemiker Dr. Roger Williams m.fl. I de sidste 25 år har William Wolcott på egen hånd videreudviklet og forfinet disse berømtheders grundlæggende arbejde.

Dette har resulteret i skabelsen af et højt udviklet og meget præcist værktøj, som giver helt enestående resultater. Flere og flere læger, ernæringseksperter, sportstrænere etc. bruger i dag Wollcott’s Metabolic Typing system, som grundlag for deres oplæg til kostplaner og helbredsprogrammer.

Dette gælder bl.a. også den kendte amerikanske træner Paul Chek og Dr. Joseph Mercola, som har verdens mest besøgte sundhedsportaler på Internettet!

Bill Wolcotts Metabolic Typing Diet er den første bog nogensinde til at give simple, praktiske metoder til at identificere en kost, der er skræddersyet til din krops kemi, og kun din.

Konklusion - metabolic typing

Din krop er skabt til at være sund. Et godt helbred er din dåbsgave. Evnen til at opleve et strålende helbred og at kunne udføre gode sportspræstationer er en del af den genetiske kode som er bygget ind i hver eneste celle i din krop.

Det, du skal gøre for at gøre krav på din dåbsgave er blot at finde ud af, hvilke næringsstoffer din krop behøver for at kunne fungere som den er beregnet til. Din krop ved det altid bedst, langt bedre end nogen ernæringsekspert nogensinde vil komme til.

Din krop vil altid fortælle dig meget præcist, om du har givet den det, den har brug for, når du først har lært at forstå din egen krops sprog. Ved at benytte det simple men effektive Metabolic Typing program kan du finde frem til dine egne højst individuelle behov for sammensætninger af mad til hvert enkelt måltid.

Det fjerner samtidig alt gætteriet fra ernæringsjunglen. Så hvis du efter at have læst denne artikel er klar til at finde ud af, hvilke madtyper, der egner sig bedst for din unikke krop, så begynd med:

1. Udfyld Metabolic Typing skemaet

2. Dernæst finder du frem til den mad eller de kombinationer af mad med det korrekte forhold mellem proteiner, fedt og kulhydrater, som passer til din personlige krop.

3. Til sidst bruger du finjusterings anvisningerne for mere nøjagtigt at tilpasse forholdet mellem proteiner, fedt og kulhydrater for så kan du opnå de optimale resultater efter hvert måltid.

Husk, at det er hvad du putter i munden, som gør en forskel mellem et godt helbred og sygdom. ”Du er hvad du spiser”. Hver eneste bid mad, du tager, bliver optaget i din krop’s 100 milliarder celler.

Et godt helbred med mindst mulig risiko for sygdomme kan kun opnås gennem en kombination af en kostplan, som helt lever op til din krops individuelle behov samt en afbalanceret livsstil opnået gennem passende motion og et reduceret stressniveau.

Hvis du gør som du altid har gjort, så får du det, du altid har fået! Derfor vil jeg opfordre dig til at finde ud af alle de fordele, der kan opnås ved at følge en kostplan, der er skræddersyet til din unikke krop.

Du vil blive overrasket over de resultater, som Metabolic Typing kan skabe for dig!


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Lars-Erik Fruerlund skrev denne kommentar:
12-04-2010 15:26:18

En meget interessant artikel...men ahr nogle sprøgsmål.som jeg ikke syntes bliver klarlagt...
Hvorledes forholder det sig med samspillet....diabetes2 - yoga - kost??
(henholder mig også til din Yoga artikel, som jeg også finder meget interessant...)
Er der ting man skal være påpasselige med...eller, er det måske ligefrem et bonus, at begynde på Yoga og metabilc-styring??

Mvh
Lars-Erik Fruerlund
(Nyopdaget diabetes2 patient)


Lars-Erik Fruerlund skrev denne kommentar:
12-04-2010 15:27:07

En meget interessant artikel...men har nogle sprøgsmål.som jeg ikke syntes bliver klarlagt...
Hvorledes forholder det sig med samspillet....diabetes2 - yoga - kost??
(henholder mig også til din Yoga artikel, som jeg også finder meget interessant...)
Er der ting man skal være påpasselige med...eller, er det måske ligefrem et bonus, at begynde på Yoga og metabolic-styring??

Mvh
Lars-Erik Fruerlund
(Nyopdaget diabetes2 patient)


Lars-Erik Fruerlund skrev denne kommentar:
12-04-2010 15:27:31

En meget interessant artikel...men har nogle spørgsmål.som jeg ikke syntes bliver klarlagt...
Hvorledes forholder det sig med samspillet....diabetes2 - yoga - kost??
(henholder mig også til din Yoga artikel, som jeg også finder meget interessant...)
Er der ting man skal være påpasselige med...eller, er det måske ligefrem et bonus, at begynde på Yoga og metabolic-styring??

Mvh
Lars-Erik Fruerlund
(Nyopdaget diabetes2 patient)


Vis alle kommentarer

Nadja Lee skrev denne kommentar:
06-06-2011 19:38:33

Hvad skal man så spise hvis man har asiatiske gener? Er 100% koreansk, men spiser som en dansker - bortset fra jeg ikke rører svine- og kalvekød - da jeg jo bor her. Men ville jeg tabe mig, hvis jeg nu f.eks. spiste endnu flere grønsager eller sådan noget? Mange af mine venner der bor i b.la. Korea og Japan spiser hvad de finder "normalt" - TOAST til morgenmad, eller traditionelle retter, eller retter som i det hele taget indeholder mange kalorier og kulhydrater - og selvom de spiser mange gange om dagen, samt 'snack-er' konstant og "kun" cykler, går eller tager toget til skole som den eneste form for motion hver dag, så er de stadigvæk slanke og tynde - vi snakker om 45-38 kg.
Jeg løber selv næsten hver dag, - ca. 1 - time cykler i skole, svømmer en gang om ugen og styrketræner, og jeg kan alligevel ikke blive lige så slank som mine venner der bor i asien.. Hvorfor? Jeg spiser aldrig slik, aldrig kage ej heller drikker jeg sodavand.. Jeg forstår det bare ikke. Hjælp?

Mvh. Nadja Lee


Nicolai Reiffenstein Christiansen skrev denne kommentar:
23-06-2011 19:09:57

Nadja, for at kunne give dig råd behøves informationer som:
Din alder, din højde og din vægt.


Gitte Eriksen skrev denne kommentar:
21-07-2011 15:01:10

Kære Alun

Jeg er skrub forvirret... Spis efter din stofskiftetype, spis efter din blodtype, spis efter årstiden, spis kun nordisk mad, spis vegetarisk, spis proteiner osv osv osv.
Hvad er rent fysiologisk/videnskabligt dokumenteret den bedste ernæringsform ?
Jeg har pludselig taget 35 kg på over 12 mdr. lægen og diætisten siger, at jeg bukker armen for meget (spiser konstant) hvilket jeg slet ikke gør. Jeg insisterer på blodprøver, som herefter visr at mit stofskifte er alt alt for lavt og bliver sat i behandling med Eltroxin. Nu er mit spørgsmål hvorfor min vægt ikke går nedad ? Har taget pillerne siden 26 maj og spiser ikke konstant, fedt eller meget sukker. Er frustreret og kan ikke finde ud af hvilken kostplan jeg skal spise efter. Jeg er 172 cm høj, vejer 101 kg og er 44 år. Er der nogen som kan hjælpe ???
Sommerhilsen Gitte


Jeanett skrev denne kommentar:
26-07-2011 15:01:45

Hej
Tak for ovenstående og de mange kommentar. Jeg er 162cm, vejer 67-68kg og er 41år gammel. Overvejer stærk at betale til en Diatisk som kan give mig de rette info vedr. mitabolic type. Ovenstående fremgangsmøde virker avanceret. Har taget testen og VED at jeg er proteintypen, men hvorledes skal fordelingen vær morgen, middag og aften. Været på bodyage vægten og fik info fra en coach om at spise mindst 5 gange dagligt af ens portioner.
Jeg løbetræner og ønsker at opbygge muskelmasse med Jeres spændende program - samt har købt Jeres valle til at drikke efter træning. Men mangler mere konkret info ved kosten.
Mvh Jeanett



ida gormsen skrev denne kommentar:
08-08-2011 09:57:29

Hej Gitte!
Jeg kan godt forstå, du er forvirret. Jeg har specielt i løbet af det sidste års tid læst rigtig meget om kost og træning (jeg er sygeplejerske og har altid interesseret mig for det, men er gået i dybden med det nu bla. pga. stofskifteproblemer), og det jeg er kommet frem til, og som har virket for mig nu siden januar er en omlægning af kosten til det, der hedder Paleo eller Stenalderkost på dansk. Det giver mening, fordi det i al sin enkelthed er at spise, som vi er skabt til. Det bliver for langt at forklare om det her i detaljer, men der findes tre bøger, du bør læse: Loren Cordian: "The Paleo Diet" (findes på dansk: Stenalderkost), Mark Sisson: "The Primal Blueprint" og Robb Wolf: "The Paleo Solution". Overkommer du kun én af dem, så vil jeg anbefale "The Primal Blueprint". Alun har iøvrigt skrevet en fin artikel om det d. 21.09.2009. Jeg har aldrig haft det bedre og jeg kommer aldrig til at spise anderledes, så det er ikke en diæt for mig men ganske enkelt en livsstil. Jeg håber, at du kan bruge dette til noget.
Mvh ida


Gitte Eriksen skrev denne kommentar:
04-10-2011 14:08:19

Hej Ida
Takker for dit svar som er enkelt og forståligt. Jeg vil helt klart se på og læse den bog du anbefaler.
Har selv købt bogen Spis dit til et superstofskifte af Mark Hyman. Den er god men kostændringerne syntes jeg er svære, at smide ind i en hverdag med børn, sport, træning, møder osv osv.
Vil da lige tjekke stenalderkosten ud her på Alun.
Venlige smil fra Gitte :)


Lars skrev denne kommentar:
18-03-2012 13:58:47

Kære Alun,
Jeg kan godt lide hensigten med din side, men her skyder du helt forbi.
Du kan høre Mat Lalonde, PhD forklare det på denne podcast (efter ca. 1 time):
http://chriskresser.com/the-healthy-skeptic-podcast-episode-8
Mvh Lars


Jolanda skrev denne kommentar:
30-05-2012 19:58:49

Metabolic typing. Tja, hvad skal jeg sig? Lidt prætentiøs synes jeg. Du siger, at jeg skal vælge det svar, som kommer tættest på det rigtige. Nogle gange er der bare slet ikke noget svar der passer. Jeg savner et "ved ikke" eller "ingen forskel".


Annette Evans skrev denne kommentar:
07-10-2012 19:34:50

Super artikel.Jeg har allerede sendt den til flere af mine venner


Annette skrev denne kommentar:
25-10-2012 08:55:58

Passer perfekt på måden jeg lever på og ja har det bedst på .


Ida skrev denne kommentar:
07-08-2013 00:34:48

For nogle år siden spiste jeg virkelig efter hvad jeg kunne mærke min krop havde brug for. Det endte med at jeg spiste hver dag omkring 1000 gram rå grøntsager + en mindre portion tilberedte, omkring 2 stykker frugt, en masse tørrede kogte bønner/kikærter/linser, meget rugbrød, rigtig meget havregryn, 20-40 mandler, æg, lidt fed fisk/mager fisk og næsten ingen kød. Jeg saltede aldrig min mad. Alle sagde at jeg spiste utroligt meget men jeg tog ikke på, jeg holdt min gode vægt som jeg skulle. Jeg var 21 og fik målt min bodyage på en meget dyr maskine og den var 12 år. Og denne test viser da også at jeg har brug for mange kulhydrater. Det sidste år har jeg spist omkring 300 gram grøntsager om dagen, junk food ofte, fede og salte ting. Jeg tror det er efter at jeg er begyndt på P-piller men også fordi jeg er flyttet i egen lejlighed og selv skal stå for at købe ind. Men denne artikel er virkelig en øjenåbner! Tusind tak for den.


Anette Christensen skrev denne kommentar:
16-08-2013 23:08:38

jeg har læst din artikel,meget interisant jeg tror jeg er til fedt protein og lidt kulhydrat,så er jeg ikke sulten.så det går jeg videre med.Anette Christensen


anja andreasen skrev denne kommentar:
16-11-2013 10:20:31

super go artikel. jeg fandt svar på alle mine tvivl og spørgsmål.


rami skrev denne kommentar:
26-04-2014 15:26:24

Hej jeg vil spørger om hvilken stofskifte type man er. Jeg er aktiv person men jeg ved ikke mit stofskifte er lavt fordi jeg har stadigvæk mave fedt. Jeg håber i kan svar på det


Marianne Bo skrev denne kommentar:
06-05-2014 10:56:23

Det er en meget spændende artikel. Og jeg tror også på indholdet der passer sammen med min egen erfaring . Jeg har nyligt erfaret at en morgenmad med 2 æg og nogle gange 1 vagt fisk plus grønsager betyder at jeg trives med god energi til frokost og tillige undgår trangen til hyggedpisning af søde sager eftermiddag og aften.


Marianne Bo skrev denne kommentar:
06-05-2014 11:14:02

Det er en meget spændende artikel. Og jeg tror også på indholdet der passer sammen med min egen erfaring . Jeg har nyligt erfaret at en morgenmad med 2 æg og nogle gange 1 vagt fisk plus grønsager betyder at jeg trives med god energi til frokost og tillige undgår trangen til hyggedpisning af søde sager eftermiddag og aften. Jeg har tydeligvis som typisk skandinav godt af mere protein og netop fisk må jo være beregnet til os danskere : vi er jo omgivet af hav....Men findes der en bog om metabollic typing skrevet på dansk ? Og hvordan er retningslinjerne indenfor denne ernæringdteori m.h.t kaffe og vin ?


Charlotte Lehde skrev denne kommentar:
24-02-2015 12:49:41

Hej :)
Jeg er uddannet indenfor ernæring og har altid været nysgerrig på kosten og dens indvirkning på vores krop og sind. Jeg er enig med dig, idet via alle er unikke og derfor har vores helt egen måde hvorpå vi respondere på den mad vi spiser. Andre faktorer spiller ind, men hvis selve næringsgrundlaget er forkert kan det faktisk være årsagen til stress, depression o.a. Så mit råd er altid LYT til din krop og din sjæl, hvad nærer den. Mange følger slavisk diverse helseråd igen og igen uden at have krop og sjæl med fordi det bliver en tænke-ting. Kom ned i kroppen og mærk dig, så vil man kunne tune ind på, hvilke næringsemner, der løfter og hvilke der sænker energien :)

Venligst
Charlotte Lehde


helle dalsgaard skrev denne kommentar:
14-03-2015 06:51:40

Når man læser her , et spørgsmål fra 2010 som endnu ikke er svaret , så tænker man jo, er dette sted lukket ? det ergodt nok dårlig reklame så !!


Kom med din kommentar

Mest læste i Sund kost

 

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser
Vind et par FiveFingers
 
Konkurrence

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om en et par FiveFingers hver måned.

Konkurrencen kræver du er tilmeldt vores nyhedsbrev.