Mælk: Er det sundt for dig? Eller vil Mælk skade dit helbred?

Skrevet 30-12-2008 af Alun Biggart

Emnet mælk skaber næsten ligeså mange kontroverser og gnister som debatten om fedt. Et stigende antal mennesker tror nu, at det ikke er nødvendigt for mennesker at indtage pasteuriseret komælk og forbinder indtagelsen af det med helbredsproblemer såsom: Øreinfektioner, allergier, kræft og diabetes.

På den anden side har det medicinske samfund og mælkeindustrien med deres dyre markedsføringskampagner overbevist samfundet om, at hvis vi ikke drikker nok mælk, så vil vores knogler gå i opløsning.

Som et resultat af det, så er vores supermarkeder fyldt med mælkeprodukter, men vil et glas mælk om dagen holde lægen væk?

Eller gør mælk mere skade end gavn.?

Lad os putte mælk under søgelyset, men før vi kommer til faktaene om mælk, så er der et koncept vi bør bevidste om, når det kommer til at spise hvilken som helst fødevare.

 

Det kræver liv, at give liv.

Det som jeg vil sige nu, er meget meget vigtigt, så vær så sød at lytte omhyggeligt. Denne sætning er ikke kun kernen i at spise sundt, men også vejen til et langt og sundt liv:

Det kræver liv, at give liv.

Hvad mener jeg så med det? Hvis du spiser fødevarer, der er død ”skeletmad”. Mad der ikke indeholder nogen livskraft, så suger de bogstaveligt talt livet ud af dig.

Hvorfor?

Når du spiser en død fødevare, som indeholder minimal eller ingen næring (ingen vitaminer, mineraler osv.), så er din krop nødt til at bruge af sine gemte reserver af vitaminer, mineraler osv. for at fordøje, absorbere og arbejde med den døde fødevare. Du er nødt til at stjæle næring fra din krop.

Du suger bogstaveligt talt livskraft ud af din krop, når du spiser noget som er dødt. Vi kan også kalde dem falske fødevarer eller minus mad, fordi det er hvad de gør ved dit helbred og udseende. De påvirker det negativt for hver en bid.

Så før du putter noget i din mund, så stop og overvej i et par sekunder. Er denne fødevare fuld af liv og vil den hjælpe mig med at opbygge den krop jeg drømmer om?

Eller er denne fødevare grundlæggende død og vil den bidrage til sygdom og overvægt?

Om et par få minutter, så vil vi vende tilbage til dette koncept. Så vil du se hvor vigtig, den er med hensyn til de moderne mælkeprodukter som vi indtager, men lad os først se på om vi bør drikke mælken fra et andet dyr.

 

Er det naturligt og sundt at drikke mælken fra et andet dyr?

Mælken som du ser på supermarkedshylderne er ikke den type mælk som vi er skabt til at drikke. Mennesker startede formentlig ikke med at drikke komælk eller mælk fra andre dyr før starten på landbruget for omkring 10.000 år siden. Så på mange måder, kan der argumenteres for at vi kan leve fint uden.

Faktisk er mennesket den eneste race på jorden som drikker mælken fra et andet dyr: Men faktisk er vi ikke bygget til at drikke mælk efter vi stopper med at få bryst.

Det er formentlig derfor, at så mange mennesker enten er intolerante eller allergiske overfor mælkebaserede produkter såsom, yoghurt, ost osv. Der er op imod 20 forskellige substanser i komælk som vi mennesker er potentielt allergisk overfor.

Kort sagt, pattedyrs mælk er racespecifik og komælk er racespecifik til kalve. Når man betragter beviserne, så bliver det svært at tro på mediahypen om, at komælk er den perfekte fødevare samt er en naturlig fødevare for menneskelig indtagelse.

Men betyder det, at vi skal undgå mælk fuldstændig?

For at svare på dette spørgsmål, så er vi nødt til at se på kvaliteten af den mælk, som bliver solgt i dag.

 

Hvor sund er den mælk, som bliver solgt i supermarkederne?

Det første spørgsmål, som vi bør spørge er: Hvor sunde er de køer som producere mælken?

For du kan kun få sund mælk fra sunde køer, så hvad køerne bliver fodret med og hvorvidt de får lov til at gå udenfor, påvirker mælkens kvalitet. Derefter er vi nødt til at se på, hvordan mælken bliver forarbejdet og opbevaret.

A. Sundhed og køernes levevilkår
Hvis du blev bedt om at forestille dig en ko, så vil du formentlig forestille dig en ko græssende på en åben græsgang, hvilket du formentlig har set før på en lille familiegård. Heldigvis så er det i Danmark, som oftest den måde det foregår på. Så langt, så godt.

Dog bør du være bevidst om, at i mange andre lande, kan levevilkårene være meget anderledes. Specielt i USA har størstedelen af kommercielle køer brugt til mælkeproduktionen ikke den luksus at kunne græsse på åbne marker.

I stedet bliver de holdt indespærret i individuelle båse, med hårdt cementgulv og forbundet med mælkemaskiner.

Derudover består køers naturlige kost hovedsagligt af græs, men siden der ikke er nok græs til alle på en fabriksgård, så bliver nutidens fabrikskøer hovedsagligt fodret med korn og andre ting, som de ikke normalt ville spise.

Så her er hvad jeg gerne vil pointere. I Danmark har vi hovedsagligt sunde køer, hvilket er et fantastisk udgangspunkt. Men herefter begynder det at gå galt.

B. Den RÅ mælk bliver nu pasteuriseret ved høje temperaturer.
Al mælken der bliver solgt i supermarkederne i dag bliver pasteuriseret ved høje temperaturer. Pasteurisering er en proces, hvor man opvarmer mælken for at dræbe bakterierne. Selvom Louis Pasteur udviklede denne teknik for at konservere øl og vin, så er han ikke ansvarlig for dens brug på mælk.

Pasteuriseringen af mælk begyndte i slutningen af 1800 tallet som en midlertidig løsning hos beskidte bymejerier i USA, der ikke kunne finde en måde at producere renere mælk.

Pasteurisering spredte sig hurtigt over hele verden, som den foretrukne måde at behandle mælk, før det blev solgt til os.

Pasteurisering (opvarmning af mælken ved meget høje temperaturer) betyder per definition den fuldstændige ødelæggelse af alle enzymerne i mælken. Mælken bliver erklæret pasteuriseret, når det ikke længere er muligt at finde nogen enzymer.

Men pasteurisering dræber ikke kun enzymerne, som er vigtige komplekse proteiner, men også:

1. Forandrer aminosyrerne i mælken og ødelægger mange af de vigtige proteiner.

2. Ødelægger de umættede fedtsyrer

3. Ødelægger de fleste vitaminer

4. Reducere tilgængeligheden af mineraler

Så efter pasteuriseringen er mælken til alle formål essentielt set dødt, men det belaster din krop, fordi din bugspytkirtel er nødt til at producere masser af fordøjelsesenzymer for at fordøje og absorbere den døde mælk!

Så pasteurisering = død mælk = død fødevare

Er det noget som du har lyst til at drikke?

I stedet for at få styr på mælkeproduktionen og rengøringen, så brugte mejerierne pasteurisering som en måde, hvorpå de kunne skjule snavset mælk.

Efterhånden som mælk begyndte at blive masseproduceret, blev pasteurisering nødvendig for store mejerier som en måde at øge deres profit.

Så offentligheden blev overbevist om at pasteuriseret mælk var sikrere end rå mælk. Snart bliv rå mælkeindtagelse beskyldt for alle slags sygdomme og udbrud, indtil offentligheden til sidst blev overbevist om at pasteuriseret mælk var overlegen i forhold til mælk i dens naturlige tilstand.

Hvis du i dag nævner rå mælk, så gisper folk og ytre meningsløse udtalelser såsom: Du kan dø af at drikke rå mælk!

Men sandheden er, at der mange flere farer ved at drikke pasteuriseret mælk end upasteuriseret mælk. Rå mælk fra sunde køer indeholder naturlige bakterier der hæmmer væksten af uønskede og farlige organismer.

Uden disse venlige bakterier, bliver pasteuriseret mælk mere modtagelig overfor kontaminering.

Som diskuteret ovenover, så dræber pasteurisering ikke kun de gode bakterier, men det sænker også næringsindholdet i mælken dramatisk. Pasteuriseret mælk mister op imod 66 procent af dens Vitamin A, D og E indholdet. Vitamin C svinder typisk med mere end 50 procent.

Varmen påvirker de vandopløselige vitaminer og kan gøre dem 38 til 80 procent mindre effektive. Vitamin B6 og B12 bliver fuldstændig ødelagt ved pasteuriseringen.

Bogstaveligt talt, bunker af andre værdifulde enzymer bliver ødelagt ved pasteuriseringsprocessen. Uden dem bliver mælken svær at fordøje. Den menneskelige bugspytkirtel er ikke altid i stand til at producere disse enzymer.

En overbebyrdet bugspytkirtel kan lede til diabetes og andre sygdomme.

Mælkefedtet i kommerciel mælk er homogeniseret, hvilket udsætter det for harskhed. Endnu værre, mælkefedtet bliver måske fjernet helt. Skummemælk bliver solgt som en sund fødevare, men sandheden er at mælkefedtet er i mælken for en årsag.

Uden den, så kan kroppen ikke absorbere og udnytte de vitaminer og mineraler, der er i vandfraktionen af mælken. Sammen med værdifulde spormineraler og kortkædede fedtsyrer er mælkefedt en af de bedste kilder til Vitamin A.

Vi er alle sammen blevet overbevidst om, at mælk er en vidunderlig kilde til kalcium, når pasteuriseringen faktisk gør kalciumet og andre mineraler mindre tilgængelig. Den fuldstændige ødelæggelse af phosphatase er en af metoderne, hvorpå man tester om mælken er tilstrækkeligt pasteuriseret. Phosphatase er essentielt for optagelsen af kalcium.

Forsøgsdyrs tilstand bliver hurtig forringet på pasteuriseret mælk. For eksempel dør kalve indenfor 60 dage, når de bliver fodret med pasteuriseret mælk, hvilket er vist i adskillige eksperimenter.

Et andet meget interessant studie er Pottenger’s kattestudie. Pottenger brugte fire grupper af katte. En tredjedel af kattene fik en kost bestående af rå kød. De andre to tredjedele modtog enten rå mælk eller forskellig varmebehandlet mælk.

Rå mælk/Rå kød kosten producerede mange generationer af sunde katte. Dem som blev fodret med pasteuriseret mælk havde forandring i deres skelet, nedsat kapacitet for reproduktion samt smitsomme og degenerative sygdomme.

Lyder det bekendt med hvad vi oplever i dag?

Husk hvad jeg sagde i begyndelsen af artikel, at det kræver liv for at give liv. Det er derfor, at jeg aldrig drikker pasteuriseret mælk eller bare overvejer at give det til mine børn.

Men uheldigvis så bliver historien om moderne mælk værre, meget værre…

C. UHT behandling, den nye form for forarbejdet mælk
Efterhånden som mælkeindustrien bliver mere koncentreret har mange skiftet til højpasteurisering eller UHT-behandling, hvilket involverer høje temperaturer og nogen gange længere behandlingstider. Industrien siger, at dette er nødvendigt, da mange mikroorganismer er blevet varmeresistente og nu overlever den almindelige pasteurisering.

En anden grund til højpasteurisering eller UHT behandlingen er at det giver mælken en længere levetid på hylderne – Op til 4 uger.

D. Homogenisering dræber mælken endnu mere!
Mælk direkte fra koen indeholder fløde, som stiger til toppen. Homogenisering er en proces, som opbryder fedtdråberne og fordeler dem jævnt igennem mælken, så det ikke stiger til overfladen. Dette opnås ved at si fedtet igennem små porer under stort pres. Denne proces øger unaturligt overfladeområdet hos fedtet, der er udsat for luft, hvor iltningen sker og øger dens chance for at blive harskt.

Uheldigvis er homogeniseret mælk blevet forbundet med stigningen i åreforkalkning (Hærdningen af arterierne) og hjertesygdomme. Skurken er et enzym i mælken kaldet xanthinoxidase (XO), der delvist overlever pasteuriseringen (40 procent). Når fløden i mælken er i dens naturlige tilstand, så er fedtdråberne for store til at kunne komme igennem tarmvæggene og ind i blodbanerne.

XO fastgøre sig på fedtmolekylerne (nu reduceret i størrelse, men øget hundrede gange i mængde), der nu er små nok til at komme ind i blodbanen og gøre skade.

Forskere har opdaget en signifikant mængde af XO tilstede i områder med hærdede eller blokerede arterier. XO er ikke tilstede i mælk fra mennesker. I ren, rå komælk bliver XO ikke absorberet af tarmene.

Heldigvis er det ikke tilladt at homogenisere økologisk mælk, men det er stadigvæk essentielt set dødt pga. pasteuriseringsprocessen.

Så igen, efter at mælken fra koen er blevet pasteuriseret og muligvis homogeniseret, hvordan kan vi forvente at det har nogen livskraft tilbage?

Er der en bedre måde at få kalcium, så vi kan holde vores knogler stærke?

Bør du eller din familie drikke mælk eller undgå det?

 

Mælk: At drikke eller undlade at drikke?

Når man tager i betragtning, hvordan moderne kommerciel mælk bliver produceret og forarbejdet, så er det ikke så underligt at mange af os enten er intolerante eller allergiske overfor det.

En allergisk reaktion på mælk kan give symptomer såsom: Diarre, opkast (selv projektil opkast) kramper, luft i maven, oppustethed, kvalme, hovedpine, bihule og næseforstoppelse, samt en øm og kradsende hals.

De fleste folk er blevet så tilvænnet til en tro på, at en sund vækst af deres børns knogler er afhængig af at modtage kalcium fra forarbejdet komælk, at de anser mælkereklamer som mere af en offentlig service meddelelse, end et forsøg fra forretningsmænd på at sælge et produkt.

Mit råd er at øge dit indtag af kalcium igennem kosten, ved at øge din indtagelse af bladgrønt såsom spinat, broccoli osv. Gulerødder er også en fremragende kilde til højt tilgængeligt kalcium.

 

Mælk: Skal du give det til dine børn?

Jeg tror, at vi er skabt til at drikke mælk fra vores mødre og ikke fra et andet pattedyr. Min kone (en progressiv ung medicinsk læge) og jeg har aldrig givet vores børn død pasteuriseret mælk.

Derudover, hvordan kan det være at ørespecialister er nødt til at indlægge dræn hos så mange spædbørn for at behandle tilbagevendende øreinfektioner?

Uheldigvis så indser de fleste af disse eksperter ikke, at over 50 % af disse børn ville opnå en forbedring eller helt slippe for øre infektioner, hvis de stoppede med at drikke mælk.

Vi giver kun vores børn ØKOLOGISK kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder osv. skyllet ned med rent vand.

Enhver som har set Anna og Peter løbe omkring, ved hvor stærke og atletiske deres små kroppe er. De er sjældent syge og har aldrig haft en øre infektion. Er det bare et tilfælde eller skyldes det, at vi aldrig har givet dem mælk eller glutenprodukter for den sags skyld og elsker dem over alt på jorden?

Jeg vil anbefale dig som en forælder at opveje bevisbyrden for og imod at drikke pasteuriseret mælk, overvej også at stoppe med mælkeprodukter i flere uger og reevaluer derefter hvordan du har det på det tidspunkt.

Dette inkluderer ALLE mælkeprodukter: Inkl. Skummetmælk, kærnemælk, ost, yoghurt, is osv.

 

Mælk, vær ikke fanatisk

Jeg plejede at drikke en stor skål mælk om morgenen og som en snack før jeg gik i seng. Skålen indeholdte som regel også noget billig og ubehagelig DØD morgenmadsprodukt såsom cornflakes.

Selvfølgelig var den store mængde sukker i morgenmadsproduktet ikke nok for mig, så jeg puttede en masse ekstra sukker på, så jeg kunne skrabe det op fra bunden efter jeg havde spist og drukket det resterende.

Dette var min normale rutine i de første 25 år af mit liv, indtil jeg gudskelov endelig vågnede op. Ellers ville jeg formentlig veje 30 kg mere og hvis jeg ikke havde lavet så meget sport, så ville jeg formentlig også være godt på vej imod diabetes med mine dårlige spisevaner!

Derfor kan jeg ikke tolere en masse mælkeprodukter. For mange af dem, skubber mig ofte over grænsen.

Men jeg elsker is. Jeg mener virkelig ELSKER is.

Dette tilsammen med Dagoba chokolade er næsten de eneste gange, hvor jeg afviger fra min normale kost bestående af ØKOLOGISK kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, nødder osv. skyllet ned med rent vand. Ja, mine damer og herre, dette inkluderer at jeg spiser bøf og grøntsager til morgenmad!

Her er den pointe, som jeg prøver at lave. Sidste sommer fik jeg en advarsel om, at jeg var nødt til at tage handling – Jeg spiste så meget is, at jeg skubbede mig selv over grænsen.

Der skete det, at dagen efter jeg havde spist en STOR portion is, vågnede jeg med en blokeret næse og følte det som om jeg gik igennem en tåge hele dagen. Hele dagen føltes vag.

Så meget til min utilfredshed, så var jeg nødt til at skære is væk i adskillige måneder. Faktisk havde jeg ikke rigtig lyst til det.

Heldigvis så har jeg det okay nu, så længe jeg ikke spiser det for ofte og i for store mængder! Det er min eneste last, og du er nødt til at leve en smule. Jeg bruger 80/20 reglen. Jeg lever sundt i 80 procent af tiden og har 20 % tilbage til sjov.

Hvad jeg prøver at fortælle dig her, er at selvfølgelig skal du holde dig væk fra mælkeprodukter, hvis du er allergisk overfor mælk.

Hvis du ikke har allergi, så er det okay at putte en smule mælk i din kaffe, tage noget mælkechokolade, et stykke ost eller is osv. Bare ikke lev af mælk og husk:

Det kræver liv, at give liv!

Når du bruger et mælkeprodukt, så vælg altid den fuldfede i stedet for den med et lavt fedtindhold. Fedtet i mælken er der for en årsag.

Derudover kan de fleste, som ikke kan tåle mælkeprodukter fungere fint med smør, hvilket formentlig skyldes smørs høje fedtindhold

 

Konklusion

Så bundlinjen er i hvert fald så vidt jeg kan se den, at mælk er populært på grund af smarte markedsføringskampagner og uheldige råd fra helbredsprofessionelle. Jeg kan personligt ikke se nogen helbredsfordele ved at drikke DØD pasteuriseret mælk.

Kan du?

Uheldigvis, så er det ligesom med mange andre ting nu til dags. Helbredsrådene, som vi bliver givet vedrørende pasteuriseret mælk, er aldrig nogensinde blevet ordentlig testet. Ingen har så vidt jeg ved vist, at DØD pasteuriseret mælk fra et andet dyr er reelt set sundt for os, og medvirker til at opbygge sunde knogler!

Kalve trives på komælk. Komælk er udviklet til kalve. Ikke til dig. Så jeg overlader komælken til kalvene. Nyd din mors mælk, så længe hun giver dig bryst og hvis du nyder et mælkeprodukt en gang imellem, så lad vær med at have dårlig samvittighed.

Spis dine grøntsager for at få kalcium og smil med din viden om, at det kræver liv for at give liv!

Bare begynd nu, du ved hvad du skal gøre. Jeg er stolt af dig ;-)

P.S. Hvis du lever i Københavns området og har lyst til at prøve rå mælk, der ikke er blevet ødelagt af høje temperaturer, så kan du på Frederiksberg Rådhusplads købe rå mælk. Hvis jeg levede tættere på, så ville jeg formentlig købe rå mælk der en gang imellem.