FiveFingers

 

Gør din mikrobølgeovn dig syg?

Gør din mikrobølgeovn dig syg?

Skrevet 29-08-2007 af Alun Biggart

Har du nogensinde overvejet, hvad din mikrobølgeovn gør ved dine fødevarer? Eller om mikrobølgeovnen har en negativ effekt på dit og din families helbred?


En mikrobølgeovn har efterhånden sin plads i ethvert dansk hjem samt på arbejdspladsen, i restauranter, kantiner og cafeteriaer.

Den er så tidsbesparende når man skal optø, tilberede eller opvarme fødevarer, og desuden energibesparende i forhold til den almindelige ovn.

Er du som de fleste af de mennesker, der bruger mikrobølgeovn, har du sikkert aldrig overvejet om en mikrobølgeovn har en negativ effekt på de fødevarer, du putter i den, eller om den har en negativ virkning på dit og din families helbred?

Men sandsynligvis ofrer millioner af mennesker verden over uvidende deres helbred til fordel for mikrobølgeovnens bekvemmelighed.

Hvorfor forbød man i Sovjet Unionen brugen af mikrobølgeovne i 1976?

Ved du egentlig, om din mikrobølgeovn nogensinde er blevet testet forsvarlig til tilberedning af fødevarer?

Svarene vil måske skræmme dig til at køre din mikrobølgeovn på lossepladsen...

Da jeg begyndte at undersøge fakta om mikrobølgeovne blev jeg selv dybt chokeret og smed min mikrobølgeovn ud med det samme.

Her vil jeg dele de oplysninger med dig, som jeg fandt, så du på baggrund af uafhængig information bliver i stand til at træffe en beslutning om, hvorvidt du ønsker at sætte din og din families sundhed på spil til fordel for mikrobølgeovnens bekvemmelighed. 

Mikrobølgeovnens historie

Som mange moderne opfindelser var mikrobølgeovnen et biprodukt af en anden teknologi.

 Muligheden for tilberedning af fødevarer med mikrobølger blev opdaget helt tilfældigt af Percy Spencer, da han byggede magnetroner til en radar for Raytheon. Mens han arbejdede på en radar, bemærkede han en mærkelig fornemmelse og så, at den Snickers, han havde i lommen, var begyndt at smelte.

Selvom han ikke var den første til at opdage fænomenet (som det er tilfældet i forhold til mange patenter), var Spencer ikke ubekendt med eksperimenter og opfindelser, og han forstod derfor straks, hvad det var, der skete. Radaren havde smeltet hans chokolade med mikrobølger.

Den 8. oktober 1945 fik Raytheon patent på Spencers mikrobølge madlavningsproces og i 1947 byggede firmaet verdens første mikrobølgeovn ”Radarange”. Den var 1,8 m høj og vejede 340 kg.

Den var vandafkølet og havde et forbrug på 3000 watt, omkring tre gange så meget som nutidens mikrobølgeovn. I dag er kinesiske Galanz verdens største producent af mikrobølgeovne. Virksomheden producerer årligt over 15 millioner enheder, svarende til 40% af det globale marked.

Hvordan virker en mikrobølgeovn?

Mikrobølger er en form for elektromagnetisk energi, ligesom lysbølger eller radiobølger. I vores moderne teknologiske tidsalder bruges mikrobølger til at forbinde langdistance telefonsignaler, fjernsynsprogrammer og computerinformation på kryds og tværs af vores planet eller til en satellit i rummet. Men de mikrobølger, vi kender bedst fra dagligdagen, er i den form, som vi bruger til madlavning.

Mikrobølgeovnen er baseret på princippet om vekselstrøm. Enhver mikrobølgeovn indeholder en magnetron, et rør hvori elektronerne påvirkes af magnetiske og elektriske felter på en måde så de producerer stråling i mikrobølgestørrelse.

Mikrobølge bestrålingen interagerer med molekylerne i fødevarerne, men i modsætning til den gammeldags opvarmningsmetode hvor varmen overføres udefra og ind, opvarmer mikrobølgeovnen maden indefra og ud.

Al bølgeenergi ændrer polaritet fra positiv til negativ med hver eneste bølgecyklus. I mikrobølgeovnen sker denne ændring af polariteten milliarder af gange for hvert sekund.

Atomer, molekyler og celler, der rammes af denne elektromagnetiske stråling, tvinges til at ændre polaritet 1 til 100 milliarder gange i sekundet. Hverken atomer, molekyler eller celler i en fødevare kan modstå sådan en voldsom, destruktiv kraft.

Molekyler i fødevarer har en positiv og en negativ ende på samme måde som en magnet har en nord- og en sydpol.

Af alle naturlige stoffer, der har polariteter, reagerer ilten i vandmolekyler mest følsomt. Efterhånden som mikrobølgerne, der genereres af magnetronen, bombarderer maden, forårsager de rotation i de polære molekyler, der hele tiden forsøger at stille sig på linie med det vekslende elektriske felt, der dannes af mikrobølgerne. Al denne bevægelse skaber molekylær "friktion" i vandmolekylerne, hvilket ufatteligt hurtigt opvarmer maden.

Denne unaturlige form for opvarmning skaber også betragtelig skade på de omgivende molekyler og skader cellevæggene i fødevarerne i en sådan grad, at resultatet bliver en Frankenstein fødevare, som naturen ikke har skabt dig til at spise.

Dit fordøjelsessystem vil sandsynligvis ikke opfatte en mikrobølge fødevarepartikel som mad, men i stedet som en fremmed organisme, der prøver at invadere din krop. Dette resulterer i en immunreaktion, hvilket undertrykker dit immunforsvar. 

Beviser for, at mikrobølgeovnen påvirker dit immunforsvar og dit helbred negativt

I starten af 1990erne var schweiziske Dr Hans Hertel den første forsker til at udføre et studie af mikrobølgetilberedte fødevarers effekt på menneskers blod og på deres generelle helbred.

Hertel måtte selv financiere studiet, da sundhedsmyndighederne afslog hans ansøgning om støtte med begrundelsen, at studiet ikke var relevant.

Det lille, men veldokumenterede og velkontrollerede studie havde skræmmende resultater.

Konklusionen var klar: Tilberedning af mad i mikrobølgeovn ændrede fødevarens struktur og medførte ændringer i testpersonernes blod; ændringer, der var potentielt sygdomsfremkaldende.

Til studiet blev otte testpersoner udvalgt og alle indlogeret i de samme hotelomgivelser i otte uger. For at kontrollere så mange variabler som muligt var det ikke tilladt at ryge, drikke alkohol eller dyrke sex.

I intervaller af to til fem dages varighed fik forsøgets testpersoner en af disse fødevarer på tom mave:

- Rå mælk fra en økologisk gård
- Den samme mælk kogt på gammeldags vis
- Industriel, pasteuriseret mælk
- Den rå mælk opvarmet i en mikrobølgeovn
- Rå grøntsager fra en økologisk gård
- De samme grøntsager kogt på gammeldags manér
- De samme grøntsager frosset, optøet i mikrobølgeovn
- De samme grøntsager tilberedt i mikrobølgeovn

Først da testpersonerne var blevet isoleret på deres hotel kunne testen begynde. Der blev taget blodprøver fra hver testperson umiddelbart inden de begyndte at indtage deres fødevare. Efter indtagelsen af mælk eller grøntsager blev der taget nye blodprøver i fastsatte intervaller.

Der blev registreret signifikante negative påvirkninger af blodet hos de testpersoner, der havde fået fødevarer tilberedt i mikrobølgeovn. Ændringerne i blodet inkluderede et fald i alle hæmoglobinværdier og en stigning i kolesterolniveauerne.

Ydermere påvistes et tydeligt fald i de hvide blodceller meget kort tid efter indtagelse af mad tilberedt i mikrobølgeovn i forhold til efter indtagelse af de andre varianter. Således undertrykte mikrobølgetilberedte fødevarer altså testpersonernes immunforsvar. 

Industrien bag mikrobølgeovne dækker over sandheden

Så snart Hertel offentliggjorde sine resultater, slog den magtfulde Schweiziske brancheorganisation for elektro-apparater til. De gik i retten for at få Hertel til at tie. I marts 1993 fik Dr Hertel en dom for at "blande sig i handlen" og blev påbudt tavshedspligt og forbud mod yderligere offentliggørelse af sine studier.

Men Dr Hertel stod fast på sine rettigheder og sloges for sin sag i flere år, hele vejen til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog, at den tavshedspligt, Dr Hertel var blevet pålagt af en Schweizisk domstol, der forbød ham at erklære mikrobølgeovne usunde for menneskets helbred, var i strid med ytringsfriheden og havde undertrykt Hertels rettigheder. Ydermere blev den Schweiziske stat dømt til at betale Dr Hertel erstatning.

Man må spørge sig selv hvorfor industrien med magt forsøger at standse vigtig information i at komme ud i offentligheden?

Det ville have været langt mere hensigtsmæssigt og troværdigt at fremskaffe beviser for, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at anvende mikrobølgeovn til tilberedning af fødevarer.

Desværre findes der slet ikke sådanne beviser. Ej heller er det lykkedes mikrobølgeovnsindustrien at fremskaffe beviser for, at de mikrobølger, der opererer inden i mikrobølgeovnen ikke slipper ud i mikrobølgeovnens omgivelser, hvor strålingen kan sætte folks helbred i fare.

Ydermere sælges mange færdigretter i plastikemballage, beregnet til at putte direkte i mikrobølgeovnen. Men forårsager mikroovnstilberedning i plastikbeholder overførsel af nogle af de giftige stoffer, der er i plastik, til fødevarerne, og dermed ind i din krop? Ingen ved det med sikkerhed, men det er sandsynligt! 

Russerne forbyder mikrobølgeovnen

Efter 2. verdenskrig eksperimenterede russerne også med mikrobølgeovne. Fra 1957 og frem til for nylig blev studierne primært udført på Institut for Røntgenteknologi i Klinsk i Hviderusland. Følgende effekter blev observeret af de russiske forskere:

1. Indtagelse af mikrobølgetilberedte fødevarer forårsagede højere forekomst af kræftceller i blodet.

2. Den ustabile nedbrydelse af fødevarer tilberedt i mikrobølgeovn ændrer deres elementære næringsindhold, hvilket fører til forstyrrelser i fordøjelsessystemet.

3. De personer, der spiste fødevarer tilberedt i mikrobølgeovn havde en mærkbar statistisk højere forekomst af kræft i mave-tarm-regionerne, samt en generel nedbrydning af kroppens cellemembraner med en gradvis nedbrydning af fordøjelses– og udskillelsessystemets funktion.

4. Blandt personer, der spiste fødevarer tilberedt i mikrobølgeovn lod der til at være højere forekomst af mentale problemer i form af bl.a. hukommelsestab, koncentrationsbesvær, følelsesmæssig ustabilitet og reduceret intelligens.

5. Eksponering for mikrobølger skabte signifikant reduktion i ernæringsværdien af alle de undersøgte fødevarer, særligt sås:

- Et fald i den biologiske tilgængelighed af alle B-vitaminer, af C-vitamin, E-vitamin, samt af vigtige mineraler.
- Ødelæggelse af aminosyrer og proteiner i kød.
- Et markant fald i stofskifteaktiviteten af alkaloider, glucosider, galactosider og nitrilosider (basale stoffer der findes i frugt og grønt)
- Markant øget nedbrydning af de aktive stoffer i alle fødevarer.

Som et resultat af denne forskning blev mikrobølgeovne forbudt i Rusland i 1976; Forbudet blev ophævet efter kommunismens fald. 

Alun.dk om tilberedning af fødevarer i mikrobølgeovn:

Et gennemgående tema på denne hjemmeside er: DU BLIVER HVAD DU SPISER. Det ser (ikke overraskende) ud til, at mikrobølgeovne forstyrrer dine fødevarers molekylære struktur, hvormed de bliver til unaturlige Frankenstein fødevarer, som naturen aldrig har skabt dig eller din familie til at spise.

Tilberedning i mikrobølgeovn skaber mad som din krop ikke genkender som mad, og som dermed optager dit immunforsvar; ydermere har det meget lav næringsværdi; men værst af alt kan det faktisk forårsage alvorlige sygdomme hos de mennesker, der lever af mikrobølgemad.

For at det ikke skulle være nok, mistænker flere eksperter mad tilberedt i mikrobølgeovn for at være skyld hukommelsestab, koncentrationsbesvær, følelsesmæssig ustabilitet samt i reduceret intelligens. Hvis din familie og dit eget helbred ligger dig på sinde, så tag og brug et par ekstra minutter på at varme maden op på den gammeldags facon i en almindelig ovn eller gryde.

Maden vil ikke bare være sundere, den vil i mange tilfælde også smage bedre. Det er måske bekvemt, men har du nogensinde udbrudt “Hold da op for en kulinarisk oplevelse” efter du har spist mad tilberedt i en mikrobølgeovn?

Det skorter bemærkelsesværdigt på forskning og åbenhed omkring mikrobølgeovne; lad os opfordre til, at der kommer mere af begge dele!
Indtil da er vort råd: Se at få skaffet dig af med din mikrobølgeovn!

 

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

christensen skrev denne kommentar:
10-05-2010 21:58:36

Jeg ved, at en amnd i Sverige stod foran en microbølgeovn, og fik hjertestop, hospitalet kunne ikke finde årsagen til dette, men spurgte, om han havde stået foran en microbølgovn, da det skete, det bekræftede han, så mente de det var årsagen.


Alun skrev denne kommentar:
26-05-2010 10:07:51

Hej Michael,

Tak for din kommentar.

Prøv at søge på google eller pubmed.com og se om du kan finde nogen forskningsresultater der viser at microbølgeovne er sikre.


Henning Højen skrev denne kommentar:
13-08-2010 12:45:12

Molekylbevægelse = temperatur, jo højere molekylbevægelse jo højere temperatur. (Termisk udvidelse kommer af, at større bevægelse kræver mere plads).
Det specielle ved mikroovnen er, at det er vand-, fedt og sukkermolekyler, der alle har dipolstruktur, der bliver sat i bevægelse og deraf den forøgede temeratur, jvf. ovenstående. De ikke dipolære molekyler bliver indirekte opvarmede af dipolerne, som også sætter disse i sving - tallerkenen bliver også varm, den opvarrmes af maden på den.
AL opvarming indebærer MOLEKYLBEVÆGELSE", og om den ene slags bevægelsesgenerator skulle være mere skadelig end den anden, lyder for mig lidt søgt. Blot ved man, at uhæmmet indtagelse af grillmad eller anden mad, der delvis er forkullet, i nogen grad er kræftfremkaldende. Det er lidt dristigt at postulere empiri på 8 testpersoner, og sovjetunionens forbud mod mikroovne kan sagtens have andre årsager end den sundhedsmæssige, - - der foregik mange sære ting i den periode - -


Søren Lorenzen skrev denne kommentar:
25-08-2010 12:12:41

Først og fremmest vil jeg sige at jeg er fuldstændig enig med Henning, men vil dog uddybe det tekniske en smule.
Det er korrekt at når et polært molekyle påvirkes af mikrobølge-stråling vil dette få molekylet til at rotere om sin egen akse. Dette er dog kun én af 4 mulige måder hvorpå et molekyle kan indeholde energi. De 4 er, i rækkefølge efter stigende energi, elektrisk, vibration, rotation og lineær bevægelse.
Alle disse har diskrete energi-niveauer, hvilket vil sige at det f.eks. kun er muligt for at molekyle at rotere med et begrænset antal hastigheder og rotationsretning. Når molekylet har opnået sit maksimale energi-niveau m.h.t. rotation vil det begynde at bevæge sig i stedet. Det er faktisk det der sker når vand fordamper, vandmolekyler inderholder så meget energi at deres bevægelses hastighed er stor nok til at undslippe de tiltrækkende kræfter der findes mellem alle vandmolekyler i flydende tilstand. Da temperaturen af et stof, f.eks. vand, er gennemsnittet af alle molekylernes enkelte energier, kan et molekyle godt have høj energi mens nabo molekylet har lav energi (det er også derfor vand kan fordampe ved stuetemperatur). Skulle molekylet med høj energi støde ind i naboen med lav energi vil noget af energien blive overført og den ene vil måske holde op med at bevæge sig mens den anden måske vil begynde at rotere.

Nå tilbage på sporet med mikroovnen...
Mikroovne får altså molekyler til at rotere og når de rammer andre vil disse også begynde at vibrere/rotere, hvilket varmer maden op. Det er nøjagtigt det samme der sker når molekylerne på overfladen af gryden vibrerer og derved også støder ind i molekylerne i maden i gryden og varmer det op. Men hvad er det så der varmer gryden op? Tja det afhænger af komfuret, men varmestråling er da én mulighed, hvilket også er elektromagnetisk stråling (infrarød). Kan I se sammenligningen...?

Mikrobølger er ikke ioniserende stråling og kan derfor ikke "lave om på" molekylerne i maden, det har den ikke energi nok til. Til gengæld kan et problem med mikroovne være at de tilfører ret meget energi i løbet af kort tid, og hvis den energi ikke kan når at fordele sig, kan der opstår forholdsvis store lokale temperaturer i maden, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt, men sker det samme ikke hvis du tænder komfuret på fuldt blus og lader være med at røre rundt??? Prøv at varme maden op på lavere effekt eller i intervaller.

Til sidst vil jeg lige slå myten om, at mikroovne varmer maden indefra og ud, til jorden. Det er simpelthen ikke korrekt... Mikrobølgernes energi mindskes hver gang de passerer et polært molekyle, da der overføres energi fra bølge til molekylest, og forsvinder derfor efterhånden som de trænger længere ind i maden. Grunden til at det af og til kan virke som om maden er varmere inden i er, at vandindholdet ofte er højere inde i midten af maden og da mikrobølger er klart mest effektive ved vand, kan de trænge langt ind før en betydelig opvarmning finder sted.

Er det ikke snart på tide at stoppe med at synes at alting er farligt og indføre noget sund fornuft i stedet?


Jacob skrev denne kommentar:
05-01-2011 17:53:32

Jeg har meget svært ved at tage denne hjemmeside seriøst.
Artiklen er fyldt med fejlbehæftede konklusioner.
Jeg kan kun tilslutte mig Søren Lorenzens meget fyldestgørende argumentation.


Morthen Jensen skrev denne kommentar:
08-01-2011 08:21:04

God artikel, med hensyn til schweiziske Dr Hans Hertel, er jeg ikke sikker på det med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, da Schweiz ikke er medlem af EU, virker det mærkeligt at de vil anerkende en fremmedmagts love og domme. Det vil da underkende dem selv som en selvstændig- og neutral nation.


Yvonne Hinze skrev denne kommentar:
08-01-2011 17:33:51

Jeg har hørt om det for 20 år siden, men jeg troede at de havde løst problemet, så det var sundt at varme maden i mikrobølger. Det er jo legalt drab af svage mennesker.


Gert Sommer skrev denne kommentar:
21-01-2011 21:24:25

Hej Alun

Oftest skriver du nogle interessante og fornuftige betragtninger, men dette er vist på linje med diverse forældede myter.
Lyder som om du er godt op i årene! Har du heller ikke nogen mobiltelefon fordi du er bange for at få grillet hjernen?
(Tja det kunne selvfølgelig endnu vise sig at blive sandt!)

God troværdig kommentar af Søren Lorenzen. Det lyder som om der er viden bag den.

http://www.taenk.dk/test/mikroboelgeovne/myter/


Mads Wedel-Ibsen skrev denne kommentar:
14-02-2011 10:44:08

Hej Alun, i forlængelse af denne artikle vil jeg henlede din opmærksomhed på en artikel om andre mikrobølger som sendes i samme frekvensområde, dog med lavere intensitet, men til gengæld helt tæt på hjernen. Til gengæld må vi også huske på, at mobilmasterne sender 24 timer i døgnet, 365 dag i året. Det samme gør DECT telefoners basestation og trådløse internetroutere. Så har man ikke nok i masten på taget overfor hvor man bor kan man jo supplere med en trådløs telefon eller trådløst netværk og dermed i princippet montere en mobilmast i sit eget hjem.
Denne oversigtsartikel beskriver problemerne med at få anerkendt de for længst beviste sammenhænge mellem pulserende mikrobølger og forskellige sygdomme.

http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/Mobilstraaling%20skader%204.1.2011.pdf


Kim Graae Munch skrev denne kommentar:
22-02-2011 09:59:22

Problemet ligger sandsynligvis i at indholdet i alle celler bliver nedbrudt ved strålingen, mens opvarmning er mindre ødelæggende.


Orla S. P. skrev denne kommentar:
13-03-2011 19:39:26

God artikkel. Tak for den.
Vi havde en person i Jordstråleforenin-gen Danmark til at undersøge en sutteflaske, der blev opvarmet i en mikrobølgeovn. Den viste aktiv stråling i ca. 2 timer efter at være kommet ud af mikrobølge ovnen.
Det der muligvis kan være problemet, er, at vandmolekylerne bliver varmet så kraftigt op, at de yderste elektroner simpelthen ikke kan hænge fast i molekylerne, hvorved produktet afgiver stråling og molekylerne prøver at blive hele igen ved at finde frie elektroner. Det tager så ca. 2timer, men hvis det aktive produkt indtages inden, så hugges frie elektroner fra tarmvæggen. Dette er absolut ikke godt for canserpatienter og for andre vil det kunne eksponere langtidsskader ved for meget brug af mikrobølgeovn.
Vi fraråder også brugen af mikrobølgeovne


Lars R. skrev denne kommentar:
24-03-2011 11:00:38

WHO mener, at mikroovne er helt sikre til opvarmning af mad: http://www.who.int/peh-emf/publications/facts/info_microwaves/en/

Jeg mindes at huske, at nogen havde fundet ud af, at mikroovne var sundere end almindelige ovne pga. det brændte fedt i en alm. oven er giftigt. Jeg kan ikke huske, hvor det var.


Lars R. skrev denne kommentar:
24-03-2011 11:03:35

@ Orla S. P

Hvordan måler I i Jordstråleforeningen Danmark den aktive stråling? Hvilket apparat bruger I?


Morten Skøtt Thomsen skrev denne kommentar:
15-06-2011 22:38:46

Hej Alun

Jeg synes, det er irriterende at læse en artikel, der er så ladet i sit sprog og så dårligt videnskabeligt funderet.
Du opfordrer ovenfor til, at Michael skal søge på Pubmed om mikroovne er sikre. Jeg vil til gengæld udffordre dig til at finde bare ét velkontrolleret forsøg, der påviser skadelige effekter af mikroovnsopvarmning frem for alm kogning eller stegning.
Det ville være lidt mere seriøst, end at starte en hetz baseret på referencer til 30 år gamle forsøg fra Sovjetunionen, der nærmere er at betegne som ammestuehistorier end videnskab


Bodil Jørgensen skrev denne kommentar:
22-07-2011 18:53:52

Jeg elsker din artikel. Men jeg savner kildeangivelser. Derfor kan jeg desværre ikke henvise til din artikel, hvilket havde været mig en stor glæde.


michael jørgensen skrev denne kommentar:
20-09-2011 16:16:32

Hej Morten,

Er det ikke kun naturligt at vi har passion og engagement i forhold til emnet.

Beklageligt at du ikke ser andet end dette, som du kommenterer.

Måske du også bare er en af mange der har varmet mælken til den lille i mikroovnen.

så hellere fortsætte end søge mere viden. Forestiller mig du er en af de mange akademikere som grundlæggende ikke skaber noget andet end det overflødige.

mikroovne sucks og det burde forbydes som så mange andre produkter skabt af industrien og promoveret af akademikere som igen lever af industrien.

ja simpelt sagt - jeg er også bare simpel.

Mvh michael


Peter jensen skrev denne kommentar:
27-09-2011 00:36:29

http://sites.google.com/site/jasonlpsmith/microwavedangers


Sheila skrev denne kommentar:
12-10-2011 16:44:39

Den er allerede konfiskert.....
Der er alt for meget der bliver lagt låg på....for andre store giganter kan tjene penge på menneskers helbred....
Det er forkasteligt.
Sæt dette i omløb måske kan vi gøre en foreskel...


Sheila skrev denne kommentar:
12-10-2011 16:51:03

Den er allerede konfiskert.....
Der er alt for meget der bliver lagt låg på....for andre store giganter kan tjene penge på menneskers helbred....
Det er forkasteligt.
Sæt dette i omløb måske kan vi gøre en foreskel...


Sheila skrev denne kommentar:
12-10-2011 16:51:59

Den er allerede konfiskert.....
Der er alt for meget der bliver lagt låg på....for andre store giganter kan tjene penge på menneskers helbred....
Det er forkasteligt.
Sæt dette i omløb måske kan vi gøre en foreskel...


Ulf Sørensen skrev denne kommentar:
19-10-2011 16:07:52

Jeg har sjældent grint så meget som da jeg læste:

"...mikrobølgeovne forstyrrer dine fødevarers molekylære struktur, hvormed de bliver til unaturlige Frankenstein fødevarer, som naturen aldrig har skabt dig eller din familie til at spise"

Ahahahhaa... Hvad er det dog for en gang vås! Jeg håber ikke at denne såkaldte artikel (skræmmekampagne) har overtalt nogen til at smide mikroovnen ud - det ville være synd.

I øvrigt kan jeg sige om det nævnte Hans Hertel forsøg: Han udgav aldrig en videnskabelig beskrivelse af sine forsøg, så ingen har kunnet gentage dem og se hvad han byggede sine argumenter på. Ligeledes gælder de russiske forsøg som førte til forbudet mod mikroovne. De er ikke udgivet, og ingen efterfølgende forsøg har påvist lignende problemer ved brug af mikroovn. Ingen lande i verden forbyder i dag brugen af mikroovne.

Sagen om Hans Hertel ved menneskerettighedsdomstolen handlede om hvorvidt Hertel måtte have lov til at sige de ting han gjorde. Han var blevet pålagt af en schweizisk domstol ikke at ytre sig om de skadelige effekter af mikroovne, fordi det var noget vås og udnødigt skræmte folk. Men menneskerettighedsdomstolen slog altså senere fast at han gerne måtte ytre sig om det. Det er jeg for øvrigt enig i - selvfølgelig må han sige at mikroovne er farlige, hvis han gerne vil sige det - men det er stadig noget forb..... sludder!

Se hjemmesiden her hvis du gerne vil have den rigtige sandhed at vide, samt lære lidt om hvordan man bør og ikke bør tilberede mad i en mikroovn:

http://www.cspinet.org/nah/04_05/microwavemyths.pdf


Ulf Sørensen skrev denne kommentar:
19-10-2011 16:24:40

Orv, så glemte jeg jo noget.. Jordstråleforeningen Danmark kommenterer ovenfor med at de har kigget på en sutteflaske, der har været i mikroovn, og de har fundet noget der... øhh.. aktiv stråling og noget med at hvis man drikker indholdet så stjæler det elektroner fra tarmvæggen.. ???

Hvis i virkelig vil noget seriøst med den kommentar må i godt lige uddybe begge postulater og evt refere til en artikel om jeres forsøg - det er garanteret lige så sjov læsning som jeres hjemmeside, som er REN komik! Her påstås bl.a. at 90 km/t er en farlig hastighed, at man bliver doven af at opholde sig over en vandlinie, og at kosmiske energilinier kan gøre dig i bedre humør (lol, omfg og hold da helt ferie - lever så ekstrem overtro virkelig stadig i bedste velgående?)

http://www.mj-danmark.dk/index_artikler.htm

Det er næsten sjovere end zulu commedy zoo


Walther Hansen skrev denne kommentar:
07-11-2011 18:34:04

Tak for en god artikel som har lært mig en del og givet mig en anden forståelse af brugen af microovn.
Venlig hilsen
Walther Hansen
cand.psych.


kirsten lindberg skrev denne kommentar:
13-11-2011 22:13:04

Jeg skulle bare finde den bedste og billigste microovn - læste artiklen og alle svar - ja, jeg køber een i morgen
Kirste


kristella risager skrev denne kommentar:
15-11-2011 08:52:05

Man kan også selv lave miniforsøg og teste forskellen på hvordan karse vokser, hvis det vandes med almindelig kogt vand og mikrobølge kogt vand - forskellen er meget tydelig!!
Mener faktisk at have læst, at man anbefaler at spædbørn ikke får mikrobølgeopvarmet modermælkerstatning... hvorfor skulle man gøre det, hvis ikke det var fordi man fra myndighedernes side har en mistanke om at det er skadeligt!?


Perh skrev denne kommentar:
01-01-2012 22:23:55

Micro ovnen kan varme mælken mere og hurtigere end du måske lige regner med, og så brænder barnet sig jo. Der er mere styr på temperaturstigningen i en gryde med varmt vand.


jensen skrev denne kommentar:
15-01-2012 13:53:04

Det er den ældste urban legend, at mikrovne er farlige! Men det er da meget sødt hvis folk tror på det, men det er også forkert. Denne artikel er det rene humbuk uden videnskabelig understøttelse!


Perben Andersen skrev denne kommentar:
15-01-2012 19:40:17

Jeg er enig med Jensen. Jeg uddannet læge og arbejder på syddansk universitet som forsker og har skrevet flere artikler om dette emne. Jeg kan berolige alle med at de historier som Alun har læst er vandrehistorier, som ikke har noget videnskabeligt værd.
Der er ALDRIG fundet nogle farlige konsekvenser ved brug af mikrobølgeovne.
Kontakt din egen læge, hvis du er i tvivl.

Mvh.
Perben Andersen,
Dr. Med og Dr. Phill.


Alun skrev denne kommentar:
16-01-2012 08:32:53

Venligst del uafhængig forskningsresultater der viser at microbølgeovne er sikre.


Søren Søgaard skrev denne kommentar:
18-01-2012 22:39:24

Hej alle
Det er en sjov diskution her er gang i, og jeg må sige at det er dejligt at se folk ikke bare æder en kold vandrehistorie råt, nej tag lige og give den en mikrobølge behandling.
At mikorbølgerne skulle sætte en rotation i gang er uomtvistelig, men at der skulle kunne opnåes flere omdrejninger end frekvensen de udsættes for er mere end naturlove tillader, dvs. en frekvens som er godkendt til privat og industriel brug på 2450 MhZ, betyder polariseringen vil påvirkes 2450 gange i sekundet så der er endnu et godt stykke op til 100 milliarder gange på samme sekundt eller du har måske også en helt anden form for tidstagning.?
At der er en stråling tilbage efter der er afbrudt for magnetronen er totalt umulig da magnetronen ikke kan berige hverken den elskriske eller den magnetiske bølge og det er udelukkede disse to bølgetyper der danner mikrobølge energi feltet,så som kan afsættes sin energi via polariseringen.
ALLE fødevarer har en dielektrisk værdi og denne værdi kan vi læse som et udtryk for hvor langt ind vi kan sende en mikorbølge i et opbjekt, så for nogen ser det ud til varme kommer inde fra - MEN NEJ varmen kommer derfra hvor gnidningsmodstanden er størst, og det er der hvor vandmolekylerne ligger tættest på hinanden - Mikrobølgen er faktisk en doven karl, da den søge hen hvor den lettes kan afsætte sin energi og når energien er afsat så er det INTET tilbage, så der findes IKKE begrebet rest strålinger overhovedet i forbindelse med mikrobølger.
Der er meget store undersøgelser i gang omkring hvad der sker med f.eks proteiner, vitaminer, mineraler etc. når de udsættes for alm kogneing, vacum og tryk kogning samt mikrobølge opvarmning, og ind til nu er der intet der tyder på mikrobølgerne har en nagativ effekt, og slet ikke sammen holdt med almindelig kogning, men desværre er der stadig 2 år til de første tribbel kontrolerede undersøgelser kan offentliggøres.
SÅ sålænge vi er i stand til at sikre mikrobølgerne blive i det aflukkede rum, og derved ikke har kontakt med personer eller dyr, så er de ganske ufarlige -
Det kan oplyses at jeg har arbejdet med mikrobølge teknologi siden 1986, og hverken min hukommelse eller fordøjelse fejler noget - men vi er godt på vej til at kunne forlænge holdbarheden af vores fødevarer uden brug af kamikalier, og kan vi det så mener jeg nok, vi ikke ødelægger nogen af de ganvnlige fødevare værdier, men netop er i stand til holde produktet meget tæt på den oprindelige og naturlige beskaffenhed - dette gælder både mælk, køb, frugt og grønt.
SÅ god fordøjelse med din mikroovn.


Kuno skrev denne kommentar:
24-01-2012 23:42:42

Går ud fra at du har baseret din artikel på denne her: http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2010/05/18/microwave-hazards.aspx#_edn14

Men det er jo svært at vide, når du ikke inkluderer referencer..

Synes dog at du burde tage og læse den her: http://ehealthmd.com/content/microwaved-food-dangerous-myths-and-facts

Og derefter gøre det eneste rigtige: Fjerne artiklen og stop op med at skræmme folk uden ordentligt grundlag.

Mvh Kuno


Jakob skrev denne kommentar:
31-01-2012 17:43:00

Gælder alt det negative også popcorn


Petersen skrev denne kommentar:
18-02-2012 08:18:41

Synes det er svært at tage denne artikel seriøst. En af overskrifterne lyder: Beviser for at mikrobølgeovnen påvirker dit immunforsvar og dit helbred negativt. For mig at se er det udelukkende et postulat der på ingen måde bliver bevist. Et videnskabeligt forsøg der udelukkende drejer sig om 8 testpersoner kan ikke danne grundlag for en generel udtalelse om effekten af mikrobølgeovne, desuden inkluderer man normalt også en gruppe testpersoner der holdes uden for forsøget, for at have noget at sammenligne med. Og det hele underbygges med Sovjetunionens forbud af mikrobølgeovne i 1976... :) Desuden er der total mangel på kildehenvisninger og kildekritik hvilket bare understreger dens fuldkomne mangel på de beviser den påstår at komme med..


kirsten amby skrev denne kommentar:
11-03-2012 22:43:56

Tak for din artikel...jeg har altid følt mig overbevist om, at det ikke kunne være sundt at behandle fødevarer..ja, ikke engang vand..på denne måde, og din artikel bestyrker mig i mine formodninger...advarsler om så såvel forskellig medicin som fx mikrobølgeovne kommer desværre altid mange år for sent..Jeg har sat artiklen på min FB profil


Kirsten Sødring skrev denne kommentar:
31-03-2012 09:30:02

Jeg mangler et overblik på et højere niveau. Næstved Kommune har dikteret opvarmning af den daglige færdigret i microovne til de svageste i vort samfund: Ældre og handicappede.
Hvor er vi henne med ansvar og folkesundhed ? Jeg er virkelig bekymret.


Kamilla skrev denne kommentar:
10-04-2012 20:40:08

Da jeg læser medicin på SDU, blev jeg så nysgerrig efter hvem Preben Andersen Dr. med og Dr. Phill, var og hvor man kunne finde ham. Det er altid spændende at høre forskere fra ens eget universitet blande sig i en debat. Men jeg kan ikke finde dig på hjemmesiden. Arbejder du der stadig?


Kom med din kommentar

 

7 gratis e-bger
Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Links fra artiklen DAGOBA økologisk chokolade kan købes her

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Nytårsforsæt Michael Beckwith