FiveFingers

Intolerance - fødevareintolerance kan gøre dig træt og fed

Intolerance - fødevareintolerance kan gøre dig træt og fed

Skrevet 12-12-2006 af Paul Chek

Fødevareintolerance: Fordøjelsesbesvær, sure opstød, træthed, koncentrationsbesvær, overvægt og dårlig respons på træning kan være blandt symptomerne på fødevareintolerance. Se her, om intolerance er et problem for dig, og hvordan du bliver dine symptomer kvit.


Fødevareintolerance vs. fødevareallergi

Fødevareintolerance er kroppens negative reaktion på visse fødevarer, der kan føre til dårlig funktion af fordøjelsessystemet. Dårlig fordøjelse kan påvirke kroppen på mange måder: Halsbrand, sure opstød, træthed, åndsfraværelse, koncentrationsbesvær, overvægt og dårlig respons på træning er blot nogle af de mest almindelige bivirkninger.

Figur 1 - Leaky Gut

Alligevel forbinder de færreste nogensinde deres symptomer med det, de putter i munden.

Fødevareintolerance er i dag langt mere udbredt end før i tiden. Det findes generelt blandt to grupper: Dem, der spiser en eller flere fødevarer, der skaber allergiske reaktioner, og dem, der har et svækket immunforsvar.

Svækket immunforsvar er meget udbredt idag, og det er ikke kun sygdomme, der udfordrer og svækker immunforsvaret. Immunforsvaret optages også af høje doser af pesticidrester og kemikalier i vore fødevarer, samt af det drastisk stigende indtag af syntetiske fødevarer og tilsætningsstoffer, konserveringsmidler, farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler !

Fordi symptomerne på fødevareintolerance er så forskellige og så diffuse og måske først dukker op efter lang tids indtag af de pågældende fødevarer, er mange mennesker ikke klar over, at de lever med intolerance. Fødevareallergi derimod, forårsager oftest umiddelbare og til tider livstruende reaktioner. Er man allergisk overfor en bestemt fødevare ved man det som regel og undgår fuldstændigt den pågældende fødevare.

Leaky Gut Syndrome

Leaky gut syndrome (utæt tarm) er en fordøjelsesmæssig tilstand, der kan forårsages af fødevareintolerance, så vel som af alle slags stress, overforbrug af medicin samt af at spise forarbejdede fødevarer af dårlig kvalitet. I en utæt tarm er der utætheder imellem de ellers tætte forbindelser mellem cellerne i tarmvæggen (Figur 1).

Figur 2 <br>A: Antigener (ufordøjede fødevarepartikler der slipper gennem tarmvæggen)<br>B: Antistoffer (sendt ud af immunsystemet) tager fat i antigenerne<br>C: Immunkomplekser skabes når antistoffer holder fast i flere antigener ad gangenDette betyder, at ufordøjede eller kun delvist fordøjede fødevarepartikler kan slippe ud gennem tarmvæggen.

Når disse partikler således kommer ud i blodet, bliver de til antigener (Figur 2A) der aktiverer immunsystemet. Antistoffer angriber antigenet (den ufordøjede fødevarepartikel) ved at sætte sig fast på det (Figur 2B).

Antistofferne kan sætte sig fast på flere antigener ad gangen. hermed opstår såkaldt immunkomplekser (Figur 2C). Dette giver en inflammatorisk respons, hvilket fører til frigivelse af histamin. Dette bringer igen nye immunceller på bane, som phagocyter, der kan spotte, omringe og ødelægge store immunkomplekser (Figur 3).

 Figur 3<br>En phagocyt omringer og udsletter et immunkompleks

 

Antigen overflod!

Normalt er kroppens første forsvar mod antigener sekrætet IgA (sIgA), antistoffer der findes i luft- og fordøjelseskanalernes slimhinder. Iga antistoffer forsvarer deres territorie ved at formere sig efterhånden som antigenerne (de ufordøjede fødevarepartikler) ”angriber” (figur 4).

I takt med, at der bliver flere antigener i fordøjelsessytemet som følge af, at man indtager forkerte mad- eller drikkevarer, øges ødelæggelserne.

Figur 4 - <br>Kampen i tarmen SIgA antistofferne er ikke-inflammatoriske, men de tilkalder hjælp fra andre dele af immunforsvaret, deriblandt IgG, IgM, der skaber inflammatoriske reaktioner. Immunsystemets reaktion bliver hurtigt til en ren krig.

Paradoksalt nok skruer immunsystemts antistoffer ned for immunforsvaret når antallet af immunkomplekser i blodbanen når et vist niveau og dermed reduceres antistoffernes aktivitet. (Ref.1)

Dette er en af grundene til, at folk med mange forskellige fødevareintolerancer og inflammerede tarme har det dårligt, men alligevel ikke kan drage en præcis sammenhæng til indtagelse af bestemte fødevarer.

Figur 5<br>Leveren som ledvogter: 1900 vs. 2004Hvis tarmene fortsat lækker, vil flere fødevareantigener, kemikalier, tilsætningsstoffer osv. slippe ind i leveren.

Som det fremgår af Figur 5, skulle leveren indtil for omkring 100 år siden udelukkende tage sig af organiske substanser som den kendte. I dag er leveren i mange tilfælde overbebyrdet af den drastiske stigning i fødevarepartikler samt syntetiske og organiske kemikalier, som den skal forarbejde.

I dag indtager et gennemsnitsmenneske omkring 200 forskellige kemikalier hver dag (Ref. 2) (Føj hertil det store antal af organiske kemikalier, der findes i vore fødevarer samt de kemikalier, der dannes i mikroovnen og ved stråling af vore fødevarer !)

Når leveren har så meget overarbejde, at den ikke længere kan forarbejde antigener og immunkomplekser, vil nogle af disse partikler gå ind i kroppens blodomløb.

Ifølge de nyeste teorier om fødevareintolerance vil immunsystemet, når det overbebyrdes, kun prioritere ressourcer til at forsvare sig mod den største af flere mulige trusler. Når det sker, vil immunkomplekser finde ind i ledvæv, organvæv, nervevæv og alle andre steder hvor der er adgang via mikro-cirkulationen.Her lejrer de sig og forårsager inflammation.

Resultatet er aktivering af det komplementære system. Det er et enzymsystem, der består af dræberenzymer. Disse enzymer (Figur 6) finder og ødelægger immunkomplekser, der har sat sig i vævet. Desværre ødelægger de dermed også det væv, immunkomplekset har sat sig i.

Resultatet svarer til en autoimmun forstyrrelse. Hertil kommer, at kapillær lækage fra inflammationerne resulterer i væskeophobning i hudens underliggende væv, hvormed cellulite opstår!

 Figur 6<br>Dræberenzymer

Længerevarende aktivering af det komplementære system vil føre til kronisk inflammation, hvilket betyder kroniske smerter.

Det er min erfaring, at mange af de patienter, der søger hjælp hos ortopædiske læger, fysioterapeuter eller kiropraktorer for kroniske smerter i bevægeapparatet, bærer symptomerne på fødevareintolerance og/eller kemisk overfølsomhed ledsaget af mave-tarm problemer.

Desværre er det meget almindeligt at behandle sådanne kroniske inflammatoriske smerter med anti-inflammatorisk medicin eller cortison. Anti-inflammatorisk medicin forårsager ofte mave-tarm-problemer som bivirkning. Mere inflammation øger utæthederne i tarmen, og dremed vil symptomerne forværres!

Desuden undertrykker cortison kraftigt immunsystemet. Undertrykkelse af dit immunforsvar er en invitation til mulige indtrængende organismer om at lejre sig i sprækker og folder i dit fordøjelsessystem. Her vil fjendtlige bakterier og parasitter holde et festmåltid med de fødevarer, din inflammerede tarm ikke kan fordøje.

Du vil snart begynde at akkumulere flere symptomer på fødevareallergi og -intolerance. Kommer du i de forkerte hænder vil du også få ordoneret en lang liste af forskellige slags medicin, du skal tage hver dag. jeg har faktisk haft en klient, der tog 16 forskellige slags ordoneret medicin på én gang!

Ikke én læge havde nogensinde snakket med hende om de grundlæggende retningslinier for godt helbred og god fordøjelse!

På et eller andet tidspunkt vil kræft, autoimmune sygdomme og utallige andre helbredsproblemer dukke op. Hvis du ikke snart indfører et naturligt og funktionelt alternativ til denne usunde kost, vil det blot være et spørgsmål om tid, før du bliver rigtigt syg. Symptomerne er kroppens råb om hjælp!

Fødevareintolerance og din stædige vom!

Som det fremgår af Figur 7A, vil der, når du føler smerter fra tyndtarmen eller fra tarmene i det hele taget, være en eller anden form for hindring (svaghed) i den tilsvarende region i mavemuskulaturen.

 

Figur 7 A<br>Smerte eller inflammation i fordøjelseorganene vil kunne ses af dine mavemuskler og vil gøre disse vigtige stabiliserende muskler svage eller ubrugelige. Ligegyldigt hvor hårdt du træner dine mavemuskler i denne tilstand, vil du ikke kunne opnå den flade mave, du sandsynligvis ønsker dig.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at fødevareintolerance ofte forårsager inflammation i tarmene. Jo mere inflammation i fordøjelsessytemet, jo større er sandsynligheden for, at dine mavemuskler ikke får effekt af træning.

Figur 7 B Først når du har fået bugt med dine fordøjelsesproblemer, vil du se bedre ud og have det bedre.

I hvert eneste træningscenter vil du finde eksempler på mennesker, der træner ofte for at få en flot figur, men som kun opnår opsvulmede maver og tilsvarende utiltrækkende torsoer.

Hvis du ikke prøver at finde ud af, om du har nogle fødevare intolerancer og gør noget ved dem, vil du ikke få de resultater, du ønsker, ligegyldigt hvor meget tid du så bruger på træningen, eller hvor mange penge du bruger på dyre vitaminer og sports ”ernæring”. Selv de, der bruger mange penge på gode, økologiske fødevarer kan komme ud for at kæmpe med deres helbred!

Når først du har inflammation i tarmene, kommer alle de gode ting, du putter i munden ikke nødvendigvis så langt at din krop kan få gavn af dem. For at få resultater i træningscenteret må du først komme helt af med fordøjelsesmæssige problemer (Figur 7B).

Sådan gør du noget ved din fødevareallergi og -intolerance

Blodtest

Flere steder kan man efterhånden få testet sit blod for at bestemme hvilke fødevarer, man er allergisk eller intolerant overfor. Mange læger og behandlere udfører tests, men du kan også gå direkte til et uafhængigt laboratorie.

Det vil dog måske være en god idé at gå til en professionel ernæringsvejleder, der kan give dig mere vejledning i, hvordan du får en sund fordøjelse og kommer af med inflammationen i dine tarme.Fødevareeliminering og fødevarerotation

Den billigste måde at komme af med dine allergier og intolerancer er ved at gå på en eliminerings- eller rotations kur. På en elimineringskur må man udelukke mulige problemfødevarer fra sin kost i 8 -12 uger.

Har du ingen ide om, hvilke fødevarer, du skal udelukke, er det bedst at starte med alle fødevarer, der indeholder gluten. Gluten findes i alt slags korn, undtagen majs, ris, boghvede og hirse.

Dr. Bill Timmins fra Biohealth Diagnostics Laboratory i Californien har fundet ud af, at mellem 50 og 60% af alle hvide mennesker og omkring 40% af farvede mennesker er gluten intolerante.

Samtidig vil det være en god idé at udelukke alle forarbejdede mælkeprodukter (pasteuriseret, homogeniseret etc.) i mindst to uger og se, hvordan du får det. Kan du ikke mærke nogen forskel ved at udelukke gluten og mælk, må næste skridt være at fjerne de to fødevarer, du oftest spiser eller drikker, fra din kost, ligeledes i to uger.

Arbejd dig således gennem hele listen af de fødevarer, du normalt spiser, indtil du ved hjælp af eliminering har fundet synderen. Når du har fundet nogle mistænkelige fødevarer og har fået det bedre efter du ikke har spist dem i to uger, så prøv at genindføre dem én efter én og spis dem alene.

Får du symptomer, er du sandsynligvis stadig intolerant overfor den pågældende fødevare og bør undgå at spise den i mindst 3 måneder, hvorefter du kan prøve igen. Hvis du gør dette to gange og stadig reagerer dårligt på fødevaren må du prøve at undgå den i et helt år før du kan begynde at spise den normalt igen – hvis du nogensinde kan!

En rotationskur kræver, at du ikke spiser fødevarer fra den samme genetiske familie to gange inden for fire dage. For eksempel skal du, hvis du spiser lam om mandagen ikke spise det igen før om fredagen. En ægte rotation kræver, at fødevarerne grupperes efter taksonomisk eller genetisk relation, så du ikke gentagende gange stimulerer immunsystemet med fødevarer af den samme genetiske familie.

Det kræver nogen øvelse og planlægning at administrere en rotationsdiæt ordenligt, så det vil være en stor hjælp at opsøge en CHEK Nutrition and Lifestyle Coach (ernærings- og livsstilsvejleder) eller en læge, der praktiserer holistisk medicin.

Enzym terapi

Ny forskning i brugen af enzym terapi viser, at korrekt ordonerede typer og doser af enzymer vil hjælpe til at nedbryde immunkomplekser i mindre klynger. Af uviste årsager snydes antistofferne igang igen når enzymerne reducerer antal og størrelse af immunkomplekser i blod og væv. (opsøg en alternativ behandler for at høre mere om enzymbehandlinger)

CHEK råd til en sund fordøjelse

For at forbedre fordøjelsen, tarmenes tilstand og for at komme af med en generende fødevareintolerance, må du følge disse råd:

1. Se aldrig nyheder mens du spiser! Faktisk bør du aldrig se fjernsyn mens du spiser, med mindre du er sikker på, at det kun vil være sjovt eller vil få dig til at slappe af og føle dig godt tilpas.

Undgå at se sportsbegivenheder mens du spiser, især hvis du vil reagere følelsesmæssigt på resultatet. Ophidselsen ved at se dit yndlingshold vil sandsynligvis sætte gang i “kæmp-eller-flygt” responsen der slukker for fordøjelsesapparatet — især hvis de taber!

2. Lad være med at læse teknisk eller stressende materiale mens du spiser. At læse avisen vil være ligesom at se nyheder og vil give den samme effekt. Faktisk ville din fordøjelse sikkert fungere bedre, hvis du spiste avisen end hvis du læser den mens du spiser!

Har du lyst til at læse, så læs noget, der gør dig glad, noget inspirerende eller noget åndeligt stimulerende. Ser du dårligt, så brug briller eller kontaktlinser—faktisk er det slet ikke en god idé at læse mens du spiser, for øjnene bruger meget energi på læsning og det kan stjæle vigtig energi fra fordøjelsen.

3. Hør afslappende musik. F.eks. klassisk musik, men også gerne moderne musik, bare det ikke er ”UMPTI-UMPTI rytmer”, man ikke kan nynne med på. Musik virker afslappende på kroppen og vil stimulere det parasympatiske nervesystem, der aktiverer fordøjelsessystemet.

Forskning har vist, at rock musik får folk til at spise hurtigere og indtage større mængder, mens klassisk musik—især langsom og rolig musik—har den modsatte effekt (Ref. 3)

4. Drik to glas rent vand 15 minutter før hvert måltid.Undgå altid at drikke alkohol på tom mave. Alkohol af enhver art, der kommer ind i dit fordøjelsessystem uden protein og fedt, vil irritere tarmene og kan føre til leaky gut syndrome (utæt tarm), hvilket vil gøre dig sårbar overfor fødevareintolerance, parasitter og andre problemer.

Undgå også at drikke kaffe eller andre stimulanser før du spiser. Det aktiverer nemlig det sympatiske nervesystem, der slukker for fordøjelsesapparatet. Som om det ikke er slemt nok, vil der dermed frigives insulin fra bugspytkirtlen og blodsukker fra leveren. Derfor vil alt hvad du spiser blive puttet ind i fedtceller, der vil sætte sig på din krop på de steder hvor du mindst ønsker det!

5. Begræns indtaget af tørrede fødevarer og sørg for at udbløde nødder, frø og tørret frugt, korn og bælgfrugter i 12- 24 timer før du spiser dem. (Ref. 4). Udblødning deaktiverer de enzym blockers, der forhindrer nødder, frø og korn i at spire før forholdene er til det. Det er også en god idé at blanchere (dyppe i kogende vand) tørrede frugter når de er blevet udblødt for at dræbe evt. parasitter.

Tørrede fødevarer har det med at sætte sig fast på tyktarmsvæggen. Min ven og samarbejdspartner David Webster, der er tyktarmsspecialist og forfatter til Achieve Maximum Health, har hjulpet nødder, korn, popcorn, frø og alle slags tørrede fødevarer, man kan tænke sig, ud af sine patienter. (Ref. 5) Interessant nok havde mange af hans patienter imidlertid ikke spist nogle af disse fødevarer i op til 7 år!

6. Undgå fødevarer du er intolerant eller allergisk over for. 7. Tyk maden grundigt indtil det er fuldstændigt findelt. 8. Spis mindre og hyppigere måltider. I dag mener mange ernæringseksperter, at den menneskelige krop kun kan nedbryde en vis mængde protein. De mener, at ved at spise mindre måltider 5-6 gange om dagen, vil man få bedre fordøjelse og optagelse af næringsstoffer.

Personligt mener jeg, at der er forskel på mennesker og på, hvor meget protein de kan nedbryde, ligesom der er utroligt stor forskel på, hvor meget alkohol folk kan tåle. Tendens til lavt blodsukker er også et stigende problem. Det skyldes som regel det overdrevne indtag af simple kulhydrater fra drikkevarer og fødevarer, samt indtag af drikkevarer fyldt med koffein og lignende stimulanser.

De, der har svært ved at styre deres blodsukker, vil ofte opleve bedre koncentration og overordnet velvære, når de spiser mindre og hyppigere måltider.

9. Prøv aldrig på at holde dig. Ifølge Dr. Tom Benteen, kan du ændre på dit fysiske system på blot 7-21 dage. (Ref. 6). Det betyder, at hvis du holder på din afføring hver dag i bare et par uger, kan du skabe et trafikkaos i dit tarmsystem. Dette vil helt sikkert forstyrre din fordøjelse, forhindre optagelse af næring og øge din risiko for at optage affaldsstoffer gennem din afføring.

10. Prøv så vidt muligt at begynde dit måltid med levende, rå fødevarer. Alle rå fødevarer som friske ingredienser i en salat, indeholder enzymer, der fremmer en god fordøjelse. Ananas og papaya indeholder enzymer, der er så kraftige, at de kan bidrage til fordøjelse af kød – prøv dem i salaten.

Denne artikel er baseret på Paul Cheks bog “How To Eat, Move and Be Healthy!” Vil du finde en CHEK NLC (Nutrition and Lifestyle Coach) i dit område eller høre mere om NLC uddannelsen, så send en mail til info@alun.dk

Referencer 1. Lopez, Williams and Miehlke. Enzymes, the Foundation of Life. Charleston, SC: The Neville Press, Inc., 1994. 2. Brostoff, Jonathan and Gamlin, Linda. Food Allergies and Food Intolerance. Rochester, VT: Healing Arts Press, 2000. 3. Campbell, Don. Mozart Effect. New York: Avon Books, 1997. 4. Jensen, Bernard. Dr. Jensen’s Guide to Better Bowel Care. New York: Avery Publishing Group, 1999. 5. Webster, David. Achieve Maximum Health. Cardiff, CA: Hygeia Publishing, 1995 6. Benteen, Tom. Personal communications, San Diego, CA, 2000. © C.H.E.K Institute Corrective High-performance Exercise Kinesiology

 


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

winni frost skrev denne kommentar:
10-04-2010 17:03:40

Jeg undrer mig, når jeg læser om intolerance, at der ikke nævnes pyskiske symptomer. For mig har det bl.a. været angstanfald.
Samt symptomer fra hjernen, de er sværere at beskrive, men bla.a som om man er ved at være småpsykotisk.


Helle Papendick skrev denne kommentar:
22-06-2010 12:23:11

Jeg vil give dig helt ret, der er også psykiske problemer forbundet med fødevareallergi, men om det ene er en følge af det andet eller vice versa, det er ikke til at vide.
Har selv haft massive allergiske problemer som kom ret pludseligt, jeg tror som reaktion på en årelang stresstilstand. Det hjalp dog intet at gå til den etablerede danske lægevidenskab, blodprøver og ale mulige tests viste intet, de var slet ikke interesseret i at lytte til mig der fortalte at jeg havde det dårligt... hjertebanken, hjerterytmeforstyrrelser, åndedrætsbesvær, forhøjet puls, blodet dunkede oppe i ørerne hver dag, angstanfald og en generel dårlig psykisk tilstand - et dårligt liv! Men du er sund og rask, dine blodprøver viser ikke noget...sagde lægerne..
Så hørte jeg om en behandlingsmetode, bioresonansterapi, (grundlæggende kvantefysik) i Tyskland, anerkendt gennem mere end 30 år, tog kontakt til en læge i Flensborg, som også er dr. med., fik taget blodprøve der viste allergi mod 23 forskellige madvarer, der iblandt hvede, mælk og et hav af grøntsager og frugter. Gik til Bioresonansterapi gennem ca 4 md, og er nu helbredt for mine allergier,næsten, sorbitol og sorbitsirup kunne han ikke få has på, men dem kan man undgå.


Pia Christensen skrev denne kommentar:
22-06-2010 18:16:38

Gætter på at det er det, der også kaldes Biofeedback du har prøvet. Herhjemme mest kendt som middel til rygeafvænning, men i Vejle bor en, der er uddannet i Tyskland og bruger det til holistisk behandling, som du også beskriver det.


Theresia skrev denne kommentar:
25-07-2010 20:39:30

Efter lidt over 6 mdr i alternativ behandling for "utæt tarm" er min astma og allergi stort set fuldstændigt forsvundet. Min "børneeksem/atopiske eksem" og "acne" eksisterer ikke længere. Jeg har hele mit liv smurt mig i hormoncremer og andet skidt...som holdt det hele i skak, men som ikke gjorde nogen forskel for den egentlig årsag til symptomerne. Jeg er stoppet med at indtage alle former for mælkeprodukter og kornprodukter - og hvidt sukker. Tåler ikke citrusfrugter, tomat, krydderier og paraffin mm. Den viden har ændret mit liv... Jeg skulle ha' gjort det for MANGE ÅR SIDEN! Min hud fejler intet, som min heilpraktiker sagde til mig, som noget af det første. Det er alt sammen allergiALT hvad du ser på din hud. Jeg troede jeg skulle leve med min allergi resten af mit liv....nu er den væk! Føler min læge har fyldt mig med løgn hele mit liv....Tænk at der skulle gå 28 år før jeg trodsede min skepsis og opsøgte det alternative.


martnyk skrev denne kommentar:
08-09-2010 22:17:15

Heia.
Flotte tilbakemeldinger dere har kommet med.
Jeg sliter med noe lignende problemer. kan dere oppgi navn på lege/klinikk dere har gått til?
det er et hav av ulike sånne klinikker, og jeg vet ike hvilken ejg skal velge.


martnyk skrev denne kommentar:
09-09-2010 11:46:55

Heia.
Flotte tilbakemeldinger dere har kommet med.
Jeg sliter med noe lignende problemer. kan dere oppgi navn på lege/klinikk dere har gått til?
det er et hav av ulike sånne klinikker, og jeg vet ike hvilken ejg skal velge.


eva skrev denne kommentar:
02-10-2010 18:41:38

Til Theresia:
Hos hvilken alternativ behandler gik du - og hvilken behandling fik du?
Lider selv af præcis de samme symptomer som dig, men har nu voldsom eksem i ansigtet på 5. uge.
?


jette Borenhoff skrev denne kommentar:
02-03-2011 10:50:44

jeg mangler en oversigt over mad produkter som jeg skal undgå
med venlig hilsen
Jette Borenhoff


Lene Nielsen skrev denne kommentar:
05-04-2011 09:40:23

Tak for spændende læsning! Jeg vil gerne dele mine egne erfaringer med allergi med dig.

Pga alvorlig sygdom hos flere i den nærmeste familie, har min krop formodentlig reageret med en hullet tarm pga. stress. Derfor lider jeg nu af eksem på hænder og fødder.
Jeg har tidligere observeret mange symptomer på at indtage mælkeprodukter, som f.eks hvid belægning på tungen, forkølelser, migræne, svampeinfektioner, hængende øjenlåg, plufsig og hævet ansigt,ildelugtende mandelpropper, sviende fornemmelse i endetarmen, udmattethed og nedsat præstationsevne v. løb. Ovenstående symptomer forsvandt, da jeg sluttede helt med mælkeprodukter. På trods af det blev min eksem værre, og jeg sluttede derfor helt med gluten. Efter kun tre dage skrumpede mine mandler fuldstændig ind. Før var den ene stikkelsbærstor, nu er den helt flad.
I min kost har jeg nu i en måned undgået:
Mælkeprodukter, gluten, konserveringsmidler, farvestoffer natskyggefamilien (kartofler, tomater, augergine), kernefrugter, citrusfrugter, banan, chokolade,mandler, sukker, svinekød. De sidste dage undgår jeg også æg, chili og skalddyr, da jeg har en lille mistanke til dem. Mit svage punkt er valnødder, solsikkekerner og rosiner, som jeg trøster mig med når kosten bliver for sur. Jeg vil efter at have læst ovenstående lægge disse og andre korn i blød i 24 timer og varme det op for at undgå parasitter.
I weekenden var jeg på akupunkturgeneralforsamlinghvor jeg traf en akupunktør fra Køge, der arbejdede med bioresonans. Det vil jeg teste, og når jeg har fået erfaringer med det vender jeg tilbage hertil med resultatet. Jeg er selv zonterapi- og akupunkturbehandler, og har hjulpet rigtig mange af med deres allergier, så det kan jeg varmt anbefale at kombinere en diæt med!
Rotationsdiæten for de sarte ser således ud:
Mandag: ris, mandel, Sardin, oliven, gulerod, æble.
Tirsdag: majs, græskarkerner, makrel agurk, bær
onsdag: quinoa, sesam kylling, rødbede, pærer.
torsdag:boghvede, cashew, lam, selleri, abrikos.
Fredag: som mandag
Lørdag: som tirsdag
Søndag: som onsdag
Mandag: som torsdag osv.

Held og lykke med din kamp mod allergien!

Venlig hilsen
Lene Nielsen
Odense SV


jan skrev denne kommentar:
29-09-2011 21:24:28

Synes det er fantastisk og læse alt det i skriver, har selv rigtig mange problemer og det danske sygehusvæsen kan ikke finde ud af hvad der er galt.
er Deprimeret-ondt i ryggen/nak-kronisk træt-kan ikke tabe mig-diara- koncentrationsbesvær.

Hvor kan man få lavet en blodprøve for fødevareintolerance i danmark?
Kan det passer at sygehus ikke kan se at man har gluten alergi?


Jytte skrev denne kommentar:
23-10-2011 15:33:47

Nordic laboratories kan teste dig.


Mikkel skrev denne kommentar:
28-07-2012 14:05:09

Ifht. punkt 10, så kan jeg ikke rigtigt forstå det ... indeholder frugt ikke for meget sukker til at det er "sundt" at spise som andet end slik?

Tæller ananas fra dåse som "rå"? Alternativt er det lidt overdrevet hvis man som ene mand(i mit tilfælde) skal spise en hel ananas eller papaya til hvert måltid.


MR skrev denne kommentar:
19-10-2012 16:45:05

Kan se artiklen er flere år gammel nu, men er faktisk faldet over den et par gange nu. Det er en artikel, som jeg faktisk synes alle afdelinger på sygehusene i Danmark, som har noget med allergi og laktose intolerans at gøre samt praksiserende læger, som ofte giver folk diagnosen "irritabel tyktarm", når man har symptomer fra maven. Jeg er selv en af dem, der fik diagnosen irritabel tyktarm. Piller hjalp ikke. Først da jeg selv undersøgte rundt på nettet og faldt over "laktose intolerans", fik jeg diagnosen, da jeg bad lægen om at blive undersøgt for det..... Og så har jeg også for nogen tid siden købt en fødevare intolerance test. Og det har hjulpet at undgå gluten et stykke tid... Hvor bliver man lettet.... Det ødelægger ens sociale liv, når ens mave er udspillet, oppustet og rumler... Tænk jer, jeg har levet med det ca. 20 år... Jeg har fundet ud af, at udover Nordic, så er der også imupro.dk, som laver de her fødevareintolerance test...

Kanon artikel!


MR skrev denne kommentar:
19-10-2012 16:52:45

Lidt fejl i 1. kommentar, der skrives en ny.

Kan se artiklen er flere år gammel nu, men er faktisk faldet over den et par gange. Det er en artikel, som jeg faktisk synes alle afdelinger på sygehusene i Danmark, som har noget med allergi og laktose intolerans at gøre samt alm. læger skal læse det.

Læger giver ofte folk diagnosen "irritabel tyktarm", når man har symptomer fra maven. Jeg er selv en af dem, der fik diagnosen irritabel tyktarm. Har hørt andre som også fik det som irritabel tyktarm (men fik senere at vide, de har laktose intolerans). Piller hjalp ikke. Først da jeg selv undersøgte rundt på nettet og faldt over "laktose intolerans", fik jeg diagnosen, da jeg bad lægen om at blive undersøgt for det..... Og så har jeg også for nogen tid siden købt en fødevare intolerance test. Og det har hjulpet at undgå gluten et stykke tid... Hvor bliver man lettet.... Det ødelægger ens sociale liv, når ens mave er udspillet, oppustet og rumler... Tænk jer, jeg har levet med det ca. 20 år... Jeg har fundet ud af, at udover Nordic, så er der også imupro.dk, som laver de her fødevareintolerance test...

Kanon artikel!


Jan skrev denne kommentar:
17-04-2013 09:18:44

Jeg har lidt af fødevareintolerance i de sidste 15 år med store problemer uden at vide, at det var fødevareintolerance. Har været til utallige undersøgelser hos flere speciallæger og på tre forskellige hospitaler. Diagnosen (når de ikke kan finde ud af, hvad der er galt): Irritabel tyktarm med inflamation. "Det må du lære at leve med", var svarene hver gang.
Fik så taget plodprøve på privat laboratorium i december 2012 og gik i gang i begyndelsen af januar med min kur. Den første tid fik jeg det værre, men nu har miraklet efter 3 måneder indfundet sig, fordi jeg holder min kur 100 %. Alle symptomer er forsvundet. Mit tarmsystem er så sart efter alle de år med problemer, at jeg vil holde kuren strengt et helt år, før jeg begynder at eksperimentere med at tage bestemte fødevarer ind i kosten igen. De sidste 15 år har været et helvede med tarmproblemer, nu er livskvaliteten kommet tilbage. Men også vred på lægerne, der ikke satte mig på sporet. Jeg måtte selv opdage at der var noget der hed fødevareintolerance-test.


Linette Fjorback skrev denne kommentar:
05-05-2013 09:52:49

Denne artikel reddede mit liv... I de 4 år jeg var udsat for fødevareintolerance troede jeg, jeg var ved at blive "vanvittig" og var også disponeret for indlæggelse på psyk.
mine symptomer bestod i angst, mareridt, depression, vejrtrækningsbesvær, høj/lav puls, følelsen af ikke at kunne "føle" og krop og sind ikke "talte sammen",
Jeg blev også som beskrevet længere oppe afhjulpet med bioresonansterapi af en læge i Flensburg (kostede ik alverden) og er blevet fuldstændig rask og kan da også tåle disse emner igen.. Hvis nogen er interesserede i at høre mere om denne behandling, skal i være velkommen til at kontakte mig..


Kirstin skrev denne kommentar:
12-06-2013 22:07:32

Er der nogen, der har kontaktoplysninger på en læge/eller andre der udfører bioresonansterapi i Flensborg?


Kom med din kommentar

 

7 gratis e-bger
Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Nytårsforsæt Nytårsmenu