FiveFingers

 

Del 3: 2009 - det bedste år i dit liv ;-) Vejtrækning og Vand

Del 3: 2009 - det bedste år i dit liv ;-) Vejtrækning og Vand

Skrevet 02-01-2009 af Alun Biggart

Hemmelighed # 2 og 3 : Tag en dyb indånding til det bedste år i dit liv. Lær hvordan en korrekt vejtrækning og tilstrækkelig med vand kan give dig mere energi og vitalitet.


Hemmelighed # 2: Tag en dyb indånding til det bedste år i dit liv

Det siges, at ”åndedræt er liv” og det passer i den grad. Vigtigheden af at trække vejret korrekt for et godt helbred, kan ses alene på den kendsgerning, at hvis vi ikke trækker vejret i nogle få minutter, så dør vi simpelthen. Du trækker ikke blot vejret for at overleve. Dit liv er også afhængig af, hvordan du trækker vejret – samt af kvaliteten på den luft, du indånder.

At trække vejret naturligt er en gratis måde at fylde kroppen med sundhed og vitalitet. For børn og dyr er det at trække vejret en helt naturlig ting. Hvis du betragter et barn, der trækker vejret, så læg mærke til hvordan barnets mave bevæger sig i takt med det dybe åndedræt. Når vi bliver ældre, lærer vi ”at trække maven ind og skyde brystet frem” for at komme til at se så slanke ud som muligt.

Dette resulterer ofte i, at voksne mennesker kun trækker vejret ned i brystet, hvilket naturligvis reducerer luftmængden til kroppen og bliver en medvirkende årsag til for tidlig ældning og mange sygdomme. At vi så ofte også indånder forurenet luft gør jo heller ikke situationen bedre.

Så det er nødvendigt, at vi spørger os selv, om vi trækker vejret på den rigtige måde. Og hvis du ikke trækker vejret korrekt, hvad skal du så gøre for at ændre på dette uheldige mønster?

Det er forholdsvis enkelt. Tænk på, at du har kunnet gøre det rigtigt, da du var barn. Start blot med at trække vejret gennem næsen og pust ud gennem næsen eller munden. Dit åndedræt bør være dybt, langsomt, rytmisk og afslappet, aldrig anstrengt.

Læg en hånd på maven og mærk, om ilten kommer helt ned i mellemgulvet og maven, så der bliver mere plads til luft i lungerne. Hvis du føler, at du ikke trækker vejret dybt nok, så læg en hånd på din mave og forestil dig, at du fylder en ballon med vand. Flyt nu langsomt fokus fra brystet til din mave.

Heldigvis kan du hurtigt ændre dårlige åndedrætsvaner til det bedre, men det kræver, at du træner det jævnligt. Træn f.eks. dit åndedræt: Inden du falder i søvn, når du vågner om morgenen, kører i bil eller tog, eller venter i køen i supermarkedet.

En anden god øvelse er at gå ti skridt, mens du for hvert skridt trækker mere og mere luft ind i lungerne. På de næste ti skridt puster du så langsomt luften ud igen. Inden længe vil du igen føle det naturligt, at din mave hører med til din vejrtrækning, og efterhånden vil du trække vejret korrekt det meste af dagen og ligeledes ubevidst om natten.

Meget snart har du taget et kæmpeskridt mod en sundere og yngre krop. Er det ikke umagen værd?

Hemmelighed # 3: Drik mere vand og få det bedste år i dit liv

Vand er det mest dominerende element på jorden, og ifølge legenden befinder ungdommens kilde sig på Bahamas-øerne. I virkeligheden er vand så vigtigt, at dets tilstedeværelse på en fremmed planet er det vigtigste spor for, om videnskabsfolkene kan finde liv eller ej.

Vi tager vand som en selvfølge. Men når du tænker lidt nærmere over de følgende kendsgerninger, så vil vands betydning for dit helbred måske blive mere åbenlys.

Af de 6 næringsstoffer – kulhydrater, proteiner, fedt, vitaminer, mineraler og vand – så er vand det absolut vigtigste næringsstof i din krop. Over 70% af din krop består af vand. Du kan kun overleve nogle få dage uden vand, men du kan leve mange dage uden at få mad.

Vand er det vigtigste i enhver kropslig funktion, da vand benyttes uafbrudt i alle livets processer. Det er derfor, at læger og ernæringseksperter anbefaler os at drikke 2-3 liter vand om dagen og mere, hvis du har stærk, fysisk aktivitet. Alligevel er der stadig mange, der undervurderer vandets betydning for deres helbred.

Som følge heraf er mange, der læser denne bog, i virkeligheden kronisk dehydrerede. Og fordi du er dehydreret, så fungerer din hjerne, dit hjerte/karsystem, din fordøjelse og dit stofskifte ikke optimalt. Prisen for konstant er være bare lidt dehydreret er høj:

En følelse af konstant træthed, for tidlig ældning, vægtforøgelse, dårligt immunforsvar, langsommere genvinding af kræfter efter fysisk arbejde eller træning og en forøget risiko for sygdomme som kræft, gigt, hjerte/karsygdomme, astma, allergi osv.

God hydrering beskytter knogler og led, transporterer næringsstoffer rundt i kroppen, udskiller giftstoffer, regulerer kropstemperaturen og forstærker kroppens naturlige healingsproces. Kort og godt så hjælper en god væskebalance i kroppen med til at holde dig ung, smuk og sund.

Rigtig mange mennesker drikker alt for lidt vand – sørg for, at du ikke bliver en af dem. Lad ikke din krop tørre ud! Jeg ved godt, at jeg gentager mig selv, men dehydrering er af de største misforståelser med hensyn til helbredet, som folk begår i dag.

Hvorfor? Fordi vand er en næsten gratis og enkel investering, som alle kan foretage for at beskytte kroppen mod for tidlig ældning, skader og sygdomme. Samtidig vil livskvaliteten forbedres.

Hvis du ikke har et glas vand foran dig lige nu, mens du er ved at læse denne e-bog, så drikker du formentlig ikke nok vand og går glip af den enkleste og billigste måde til at holde dig ung og sund.

Klik her for at gå til del 4: www.alun.dk/livsstil-Det-bedste-aar-2009-del4.asp

Denne film vil også hjælpe dig til at opnå det bedste år i dit liv: www.alun.dk/shop/The-Secret-Dvd-Dansk.asp  


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kommentarer:

Kom med din kommentar

 Ingen kommentarer endnu - kom med din kommentar.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

More gold has been mined from the thoughts of men than has ever been taken from the earth.

Napoleon Hill

7 gratis e-bger

Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

ImmunoPro® valleprotein 300g
Proteinpulver - ImmunoPro valle proteinpulver
Pris Fra: 299,00 DKK
DVD pakke - Personlig udvikling i én pakke
The Secret DVD pakke - Personlig udvikling i én pakke
Pris 499,00DKKFør 697,00 DKK
Økologisk Tandpasta
Green People økologisk hudpleje – Økologisk Tandpasta
Pris Fra 49,00DKK
Fivefingers SPEED
FiveFingers SPEED - Dag til Dag levering
Pris 999,00DKK
Vand fra økologiske kokosnødder
Vand fra økologiske kokosnødder
Pris Fra: 29,00 DKK
Bambusbog - NUMI økologisk te
Økologisk te fra NUMI i bambusæske. Dag-til-Dag levering
Pris 149,00DKKFør 199,00 DKK
GRATIS Øko. Cleanser
økologisk hudpleje
Pris 0,00DKK
Z-circle træningsdvd
Z-Circle trænings DVD Dag til Dag levering
Pris 199,00DKK
Fivefingers KSO Sort sko
Fivefingers KSO Sort sko Dag-til-dag levering
Pris 799,00DKK
Mirenesse - Mascaraens hemmelige våben
Mirenesse mascara - Mascaraens hemmelige våben
Pris 189,00DKKFør 199,00 DKK
Fivefingers BIKILA - Mænd
FiveFingers BIKILA til mænd Dag til Dag levering.
Pris 1.199,00DKK
The Secret to Teen Power
The Secret to Teen Power. Dag til Dag levering
Pris 199,00DKK
Økologisk Rensemælk
Green People økologisk hudpleje - økologisk rensemælk
Pris 179,00DKKFør 195,00 DKK
Food Detective™ fødevareintoleranstest
Fødevareintolerans: Food Detective™ Hjemmetest af fødevareintolerans
Pris 599,00DKKFør 899,00 DKK
Kvalitets pulsmåler
Ny kvalitets pulsmåler – Bliv sundere og kom i form nu.
Pris 399,00DKKFør 699,00 DKK
Fivefingers Udsalg
Fivefingers Udsalg - Spar op til 50%
Pris Fra: 599,00 DKK
Fiskeolie i kapsler
Nordic Naturals fiskeolie i kapsler - en kvalitets fiskeolie
Pris 199,00DKK
Koldpresset økologisk kokosolie
Koldpresset økologisk kokosolie
Pris Fra: 88,00 DKK
1 x Fitness og Stor træningsbold pakke
Fitness og Stor træningsbold pakke – Bestil i dag, og få leveret i morgen
Pris 499,00DKKFør 597,00 DKK
Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Partner Copyright 2005-2010