Tilbage til naturen

Kære Ven og besøgende,

Jeg er taknemmelige og glad for dit besøg på min hjemmeside. Jeg håber, at du vil bruge nogle få minutter på at læse denne introduktion, da jeg har nogle vigtige oplysninger, som jeg meget gerne vil dele med dig.

Lad os starte med begyndelsen. Alun.dk blev skabt, da jeg for nogle år siden besluttede mig for at tage et større personligt ansvar for mit eget liv. Hjemmesiden blev på den måde skabt som et resultat af mit inderste ønske om at gøre mig selv og min familie raske, sunde og lykkelige.

Jeg vil gerne dele min autentiske historie med dig på denne hjemmeside, om hvordan jeg fra det tidspunkt ændrede mit liv. Fra et liv med sygdom og en følelse af der manglede noget, til et liv fyldt med glæde og solidt helbred.

 

Her er en stolt far med Anna, Peter, Louise og min dejlige kone Margrethe

Jeg forestiller mig, at du har valgt at besøge alun.dk, fordi du også har lyst til at blive sundere, lykkeligere og fyldt med energi.

Heldigvis har jeg nogle gode nyheder til dig.

Til min overraskelse fandt jeg nemlig ud af dette. Hvis du blot går tilbage til naturen, så er det forbløffende, hvor hurtigt og nemt du kommer til at føle dig bedre tilpas, samt kommer til at se bedre ud både indvendigt og udvendigt!

Som med mange andre forhold i livet, så gælder det blot om at gøre de enkle ting rigtigt. På den måde er du allerede godt på vej til et lykkeligere og sundere liv.

Synes du ikke, at det lyder godt?

Og faktisk har jeg gjort meget af det grove arbejde for dig. Helt nøjagtigt 20 år har jeg nemlig brugt på at finde ud af, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Jeg har lavet alle mulige undersøgelser, læst massevis af videnskabelige artikler og bøger. Jeg har efter nøje overvejelser udvalgt de mest pålidelige kilder og eksperter, som jeg ville stole på og følge.

Men vigtigst af alt, så har jeg afprøvet og testet de forskellige forslag og anbefalinger - ikke blot på min egen krop, men også sammen med min familie, venner og kollegaer for at være sikker på, at alt virkede, som det skulle.

Det er ikke den eneste måde at gøre det på, men for mig er det den måde, der virker bedst. Så jeg kan stå inde for det, jeg formidler videre.

Det er det samme, som når du køber en bil, computer, TV, DVD-afspiller eller et andet teknisk indviklet apparatur. Du har brug for at læse manualen eller brugervejledningen, for at finde ud af, hvordan du betjener apparatet korrekt, for at vedligeholde det og for at få det fulde udbytte af at bruge det.

Hvis du ikke læser manualen, så får du ikke det fulde udbytte, og du risikerer, at apparatet går i stykker, hvis du betjener det forkert.

Det, jeg har skabt til dig med denne hjemmeside, er en gratis manual til dit nye liv. Ja, alle artikler på min hjemmeside er gratis.

Overordnet for min hjemmeside har jeg samlet alt stoffet inden for 7 nøgleområder. De 7 områder giver dig en enkel og effektiv trin-for-trin metode, som er en letforståelig guide til opnåelse af optimalt helbred, god form, lykke og en velfungerende krop.

Her er de 7 nøgleområder til succes, helbred og lykke:

Selv om du selvfølgelig er velkommen til at surfe rundt på hjemmesiden, som du har lyst til i forhold til dine personlige interesser, så vil jeg alligevel anbefale dig, at begynde med hvordan disse 7 nøgleområder arbejder sammen.

Selv om de 7 nøgleområder er selve kernen på min hjemmeside, så indeholder den også en lang række interessante artikler om andre og relaterede emner. Men som sagt anbefaler jeg, at du begynder med at sætte dig grundigt ind i de 7 nøgleområders betydning for helheden.

At udvælge, samle og lære at bruge alle informationerne på denne hjemmeside har virkelig været en oplevelse, der har forandret mit liv. Det håber jeg også vil ske for dig.

Mit løfte til mig selv og til dig er dette. Jeg vil altid gøre, hvad der står i min magt, for til stadighed at forbedre denne hjemmeside og derved at skabe en interessant, levende og interaktiv guide. Fyldt med ideer, tests og udfordringer om sundhed og lykke til hele familien.

Men klik her for straks at komme i gang med at ændre dit liv – link til ”Introduktion af de 7 nøgleområder”

Held og lykke - med ønsket om at du må få en fantastisk dag.

Alun Biggart

P.S. På fotoet ovenfor ser du mig som stolt ægtemand og far. Jeg er privilegeret med at have en velfungerende og sund familie. Min kone Margrethe er læge, og sammen har vi Anna på 6½ år, Peter på 3½ år og Louise på 1 år som er en evig kilde til glæde og sjov.

P.P.S. Klik her, for at få mere at vide om denne hjemmesides målsætninger

P.P.P.S. Hvis du vil vide mere om mig og min baggrund, så klik her

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt Om Alun.dk Persondatapolitik Betingelser
Vind et par FiveFingers
 
Konkurrence

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og deltag i lodtrækningen om en et par FiveFingers hver måned.

Konkurrencen kræver du er tilmeldt vores nyhedsbrev.