FiveFingers

 

Fra uren hud, akne og bumser til smuk hud på kun 4 uger

Fra uren hud, akne og bumser til smuk hud på kun 4 uger

Skrevet 23-11-2010 af Alun Biggart

Når du ser dig selv i spejlet, ser du så en genspejling af smuk, silkeblød hud? Eller kunne din hud godt trænge til et pift? Hvis uren hud, akne, bumser osv. er et problem for dig, eller hvis du blot ønsker at forbedre din huds udseende, vil denne artikel hjælpe dig til at ligne en million hurtigere, end du troede muligt.


Ja, på bare 4 uger (jeg vil senere forklare, hvorfor vi kan gøre det så hurtigt) kan du få smuk hud.

Endvidere vil jeg i denne artikel ikke bare dele med dig, hvad videnskabsfolk nu mener, er grunden til akne, men hvis du følger de simple, men meget effektive tips, jeg giver dig, vil du som en positiv bivirkning også tabe fedt på samme tid.

Den gode nyhed er, at det faktisk er ret nemt at forbedre din huds udseende, og jeg tror, du vil blive overrasket over, hvor hurtigt du kan begynde at opnå mærkbare resultater.

Alle har på et eller andet tidspunkt i deres liv hadet at skulle kigge sig selv i spejlet om morgenen pga. angsten for, om antallet eller størrelsen af knopperne skulle være øget i løbet af natten.

I en verden, hvor der bliver lagt meget vægt på udseendet, ønsker alle at tage sig godt ud.

Selv om jeg mener, at ægte skønhed kommer indefra, er den skønhed, jeg ofte får øje på hos mig selv og andre, et resultat af den ydre fremtoning.

Men det har nu ikke noget at gøre med forfængelighed. Det skyldes, at:

Vores hud er en vigtig indikator for, hvor sunde vi er, både fysisk som mentalt. Jeg siger ikke, at alle smukke mennesker derfor også er sunde, og har du en smule uren hud eller flere knopper, end du bryder dig om, betyder det ikke, at du er usund.

Jeg siger derimod, at hvis du har sund og strålende hud, ser du ikke bare fantastisk ud, men det er også et positivt tegn på, at du gør de rigtige ting for at investere i dit helbred i det lange løb.

Vær glad for din hud, smuk eller ej = Din krop har noget vigtigt at fortælle dig

Før vi kigger på de faktorer, som kan forårsage uren hud, akne, bumser osv., er der noget, jeg gerne vil have dig til at tænke over:

Vil det være retfærdigt at sige, at hvis du har uren hud, akne, bumser eller et hvilket som helst andet helbredsproblem, så er det faktisk en god ting, for det er bare din krops måde at elske dig på og gøre dig opmærksom på, at noget ikke er helt rigtigt?

Er uren hud osv. din krops måde at bede dig om at stoppe op et øjeblik og tænke over, om du har brug for at ændre noget i din livsstil?

Vær ærlig, og overvej svaret på dette spørgsmål.

Hvad skyldes akne?

Nogle forskere mener, at indtag af stærkt forarbejdet mad såsom brød, morgenmadsprodukter, mælk og madvarer med et højt sukkerindhold (som alle er eksempler på fødevarer, der nemt fordøjes), resulterer i en negativ kædereaktion i kroppen.

Når disse fødevarer bliver fordøjet, fører det til et øget indhold af sukker i blodet.

Dernæst får det forhøjede blodsukker kroppen til at producere høje niveauer af insulin og insulin-lignende vækstfaktor (IGF-1).

Et forhøjet insulinniveau fører til et overskud af mandlige hormoner, som får porerne i huden til at udskille talg, en fedtet substans som tiltrækker akne-fremmende bakterier.

Tilmed fremmer IGF-1 hudcelledelingen af de såkaldte hornceller, en proces, som også forbindes med uren hud.

Det er interessant at bemærke, at de mennesker, som lever i primitive samfund, og som derfor stadig lever i pagt med naturen (går tidligt i seng, spiser en naturlig kost, kun har lidt stress osv.) ofte er kendt for at have smuk hud.

Det er rigtigt. I disse traditionelt indrettede kulturer er sukker og korn stort set ukendte, og ligeså er forekomsten af akne.

Der synes derfor at være stærkt belæg for, at akne er en moderne sygdom. Det næste logiske spørgsmål bliver derfor:

Hvordan får DU smuk, silkeblød hud?

Dette spørgsmål har menneskeheden sikkert stillet sig selv siden spejlets opfindelse.

At fjerne fødevarer med et højt sukkerindhold fra kosten er selvfølgelig en glimrende start, men jeg mener, at der er 5 hovedområder, der påvirker din hud mere end noget andet:

Uren hud, problem 1: Påvirker stress dit udseende?

I dag er vi på 24/7, og dagen har aldrig timer nok. Vi presses til at præstere både på arbejdet og hjemme. Som resultat er mange mennesker trætte og stressede.

Selv bemærkede jeg for første gang sidste år, da jeg var så heldig at blive far for 3. gang og pressede mig selv for hårdt, specielt arbejdsmæssigt, at jeg fik en smule eksem under mit venstre øje. Det havde jeg aldrig haft før.

Det var et ”positivt” wake up call for mig.

Stop nu op et øjeblik, og overvej, hvordan det mon påvirker dit spejlbillede, når du brænder dit lys i begge ender.

Uren hud, løsning 1: Hvordan kan du hurtigt og nemt reducere dit stressniveau

Hvis du er nysgerrig på dit aktuelle stressniveau, kan du tage min GRATIS stresstest ved at klikke her.

I min verden er det første trin til at reducere mit stressniveau at lave en aftale med mig selv om, at jeg, og kun jeg, er:

110 % ansvarlig for alt, hvad der sker i mit liv.

Hvis du personligt er parat til at påtage dig dette ansvar, har du allerede taget et kæmpe skridt i retning af ikke bare at se fantastisk ud, men også i et hvert andet aspekt af dit liv.

Som det næste ville jeg gå i seng til tiden. En god nats søvn gør ikke bare underværker for dit udseende, men er også den mest effektive metode, jeg kender, til at bekæmpe stress med.

Ved du også, at hvis du er træt, vil du med stor sandsynlighed spise for meget og få trang til sukker, som får dig til at tage på og kan være årsagen til akne? Så at slukke lyset kl. 22 vil gøre underværker for din glød. Klik her for at få tips til en fantastisk nats søvn.

Et andet gratis tip til at reducere stress er at gå ud i solen. Om sommeren er det altid en balance i mellem at få nok sol for dit helbreds skyld og at undgå at blive forbrændt.

Solskoldning er en af de værste ting, du kan gøre mod din hud og dit helbred.

Men om vinteren er det særlig vigtigt at komme udenfor, også selv om det er koldt. Solens stråler er utroligt helende, nok mere end vi er klar over. Sol på din hud, særligt om vinteren (også selv om det er skyet), er en af de bedste ting, du kan gøre for dit humør og for dit udseende.

Uren hud, problem 2: Din hud afspejler, hvad du spiser

Der er ingen vej udenom, at vi er, hvad vi spiser. Vidste du, at:

  • Mere end 98 % af kroppens 100 trillioner celler, inklusive muskler, organer, tænder og knogler, gendannes hvert eneste år!
  • I løbet af de seneste 4 uger har din hud og dine membraner fuldstændig genopbygget sig selv.
  • I løbet af de seneste 3 måneder har du fået en helt ny blodforsyning.
  • I løbet af de seneste 6 måneder er hver eneste proteincelle i dine muskler blevet udskiftet.

Ja, din krop bliver gendannet fra dag til dag udelukkende af de fødevarer, du spiser. Hvis du spiser affaldsingredienser fra fastfood osv., har du derfor meget ringe chance for at få smuk hud!

Men da du får ny hud hver 4. uge, har du på den anden side mulighed for hurtigt at opleve en dramatisk forskel i spejlet, hvis du foretager de nødvendige livsstilsændringer.

Uren hud, løsning 2: Spis kun fødevarer, der giver smuk hud

For mig er det at spise for at se godt ud enkelt. Jeg mener, at vi er programmerede til at spise:

ØKOLOGISK kød, fisk, grøntsager, frugt, æg, nødder og frø skyllet ned med rent vand. Hverken mere eller mindre!

Og, ja, mine damer og herrer, dette betyder også kød og grøntsager til morgenmad.

Hvis du spiser kød og grøntsager til hvert eneste måltid, vil du ikke kun give din krop og hud de byggesten, der skal til for at se smuk ud, men du vil også undgå de mange skjulte kemikalier, som findes i forarbejdet mad.

Det anslås, at en gennemsnitsperson indtager op til 10 kg kemikalier hvert år. Dette unaturlige kemilieindtag er ofte for hård en belastning for dine nyrer og din lever, så din krop kan være nødsaget til at skabe flere fedtceller for at kunne rumme kemikalierne, ja, FLERE fedtceller, og samtidig kommer vi også af med giftstofferne gennem huden.

Dette er selvfølgelig en katastrofe, hvis du gerne vil kunne komme ned i dine yndlingsjeans og se godt ud.

Hvis du derudover også lider af tør hud om vinteren, så er det din krops måde at fortælle dig på, at du har brug for mere fedt i din kost. Om vinteren drikker jeg 2 skefulde fiskeolie hver dag, og somme tider kommer jeg kokosolie på min hud, hvilket gør en stor forskel.

Sidst, men ikke mindst, er den positive bivirkning ved at spise kød og grøntsager, at det er disse fødevarer, der er mest effektive, når du gerne vil tabe dig. Klik her for at lære mere.

Uren hud, problem 3: Din krop er tørstig og dehydreret

Det er min erfaring, at de fleste mennesker er dehydrerede i forskellig grad, og det er ikke godt, hvis du gerne vil have smuk hud.

Vidste du, at vand skyller toksiner ud af kroppen? For høj koncentration af giftstoffer kan forårsage vægtstigning, fordi det sikreste sted at lagre uønskede kemikalier er i dine fedtceller.

Desværre kan kemikalierne i den mad, vi spiser, fra miljøet og fra de produkter, vi kommer på vores hud, også forårsage uren hud, akne, bumser osv.

Uren hud, løsning 3: Drik mere vand

Vidste du, at huden er det største udrensningsorgan, vi har?

Har du et glas vand stående foran dig lige nu? Drikker du nok vand?

Hvis ikke, ved du, hvad du skal gøre!

Klik her for at få mere viden om, hvorvidt du er dehydreret eller ikke.

Uren hud, problem 4: Dine hudplejeprodukter kan ødelægge din hud

Vær meget forsigtig med den kosmetik osv., du bruger. Huden absorberer op til 60 % af, hvad du putter på den. Så hvis dine plejeprodukter er fyldt med kemikalier, kunne du lige så godt drikke dem. Jeg ved godt, det lyder ækelt, men det er sandheden!

Og, damer, gå heller ikke i seng med makeup på, da det tilstopper dine porer og medvirker til akne. Husk også jævnligt at vaske dine børster, svampe osv. med sæbe og vand for at undgå at sprede bakterier.

Uren hud, løsning 4: Køb sikre, økologiske hudplejeprodukter

Der kommer flere og flere kvalitetsprodukter på markedet til en rimelig pris lige nu. Hjemme hos os bruger vi Green People, da vi føler, det er det bedste på markedet. Gå selv på opdagelse, og lad din hud bestemme, hvad der er bedst for dig.

Uren hud, problem 5: Medicin indvirker negativt på din hud

Hvis du tager medicin, og du kan se, at din hud ikke er, hvad den har været, så er det en tanke værd. En af de værst tænkelige syndere er p-pillen på grund af alle de unaturlige hormoner, den tilfører dig.

Uren hud, løsning 5: Tal med en ekspert om den medicin, du tager

Hvis du har mistanke om, at den medicin, du tager, påvirker din hud negativt, og dette bekymrer dig, så tal med din læge om alternativer, eller opsøg en ekspert, som måske kan hjælpe dig.

Konklusion: Gå fra uren hud, akne og bumser til at ligne en million

Hvordan du end ser ud, og hvad enten du har uren hud, akne, bumser eller smuk hud, elsker jeg dig alligevel, og jeg håber også, at du elsker dig selv.

Den pointe, jeg har prøvet at komme frem til med denne artikel, er, at din krop ikke lyver. Så hvis din hud (eller en hvilken som helst anden del af din krop) fra tid til anden lider, så er det din krops kærlige måde at vække dig på.

Prøv at give de livsstilsændringer, jeg har foreslået ovenfor, 4 uger, for det tager KUN uger, før du har helt ny hud. Kig så dig selv i spejlet. Jeg tror, du vil blive glædeligt overrasket over resultatet.

Hvis du er motiveret for at give dig selv særlig pleje og opmærksomhed, ville lige nu og her så være et godt tidspunkt at starte?

Tag det første skridt ved at gå tidligt i seng og ved at tage ansvar for dit liv.

Dette vil reducere din trang til sukker og motivere dig til at spise fødevarer, der giver dig sundhed og skønhed, såsom kød og grøntsager. Hvis du gør disse ting og husker at drikke nok vand, vil du allerede være godt på vej til at se godt ud.

Gå ud og køb ind, og fyld dit køleskab op med fødevarer, der gør dig sund og smuk: ØKOLOGISK kød, fisk, grøntsager, frugt, æg, nødder og frø skyllet ned med rent vand.

Dernæst skal du være opmærksom på, hvad du kommer på din hud. Undervurdér ikke, hvor sensitiv din hud er overfor, hvad du putter på den, og hvis du tager medicin og er bekymret over, om det påvirker dit udseende, så søg rådgivning.

Du vil bemærke, at jeg slet ikke har nævnt mirakelprodukter, for de er ineffektive og virker ikke. Hvis disse mirakelprodukter virkede, ville vi alle kende til dem og bruge dem.

De eneste produkter, jeg selv bruger, er fiskeolie for tør hud, og for ekstra effekt kommer jeg også noget kokosolie på min hud.

Jeg er overbevist om, at sundhed og smuk hud er din fødselsret. Kom i gang, og høst resultaterne. Det har du fortjent.

Held og lykke med det!

Referance:

http://www.thepaleodiet.com/published_research/


Jeg værdsætter, at du vil besøge min side og læse denne artikel. Hvis du kan lide artiklen, så klik på DEL nedenunder så vi sammen kan sprede budskabet.

 Jeg elsker, når folk kommentere på mine artikler, så brug formular nedenunder.

Kom med din kommentar

Navn:*
E-mail:*
Kommentar:*
5 + 6 =*

Kommentarer:

Christina skrev denne kommentar:
25-11-2010 11:26:50

Gode oplysninger - tak for dem :o)


Camilla skrev denne kommentar:
25-11-2010 14:32:47

Endnu en fin artikel, tak!
Dog vil jeg anbefale knust hørfrø eller koldpresset hørfrøolie (økologisk naturligvis) i stedet for fiskeolie, fordi det i dag er meget svært at undgå alle de ophobede giftstoffer, kemikalier og tungmetaller i fisk. Hørfrøolie tilsætter man ofte også i god kvalitets-dyrefoder, netop fordi man godt ved, at det er det bedste. Det giver sundehed både indeni og udenpå kroppen = sund hud og smukt skindende hår og negle, led holder op med at knirke/knække/smerte osv.
Jeg glæder mig til den dag, hvor du opdager, hvad kød gør ved din krop, dit blod og dine knogler!
Smil og kærlige tanker
Camilla


claus pedersen skrev denne kommentar:
25-11-2010 14:58:16

Rigtig god artikel. Jeg kan se jeg skal spise , leve lidt anderledes. Selvom jeg har været prof. sportsmand, kan jeg lære meget af din artikel, TAK


klara skrev denne kommentar:
25-11-2010 16:14:11

Jeg syns altså selv jeg lever ok meget efter sundhedsreglerne. spiser ikke usundt -er faktisk vegetar, drikker ok meget vand, løber tit hver morgen, går i seng i nogenlunde tid, stresser måske lidt, men så er det heller ikke værre. Og stadig har jeg uren hud! Selvom jeg holder mig fra alt usundt. jeg ved virkelig ikk hva man kan gøre ved min hud.
men ellers tak (:


klara skrev denne kommentar:
25-11-2010 16:14:36

Jeg syns altså selv jeg lever ok meget efter sundhedsreglerne. spiser ikke usundt -er faktisk vegetar, drikker ok meget vand, løber tit hver morgen, går i seng i nogenlunde tid, stresser måske lidt, men så er det heller ikke værre. Og stadig har jeg uren hud! Selvom jeg holder mig fra alt usundt. jeg ved virkelig ikk hva man kan gøre ved min hud.
men ellers tak (:


Amanda skrev denne kommentar:
25-11-2010 20:27:52

Har et fif som kan hjælpe nogen: Natskyggefamilien kan for nogen være årsagen til uren hud. Hvorfor ved jeg ikke: Undgå dem 2 uger og du ved, om det er her du skal sætte ind. Desværre er det meget brugte grøntsager, så det er ikke helt nemt. Kartofler, tomater, auberginer, peberfrugt (og tobak)
God fornøjelse. Ama


Jane skrev denne kommentar:
28-11-2010 19:04:55

Udskiftes tænderne? Det har jeg hørt de ikke gør, men ved ikke om det passer.
Camilla, jeg glæder mig til den dag du finder ud af hvor usundt det er at være vegetar. Hørfrøolie er sikkert udmærket, men det kan ikke erstatte fiskeolie, da fiskeolie også virker i hjernen, hørfrøolie virker kun i kroppen, så de gode egenskaber i hjernen går man altså glip af. Desuden kan man få fiskeolie og levertran der er helt renset for tungmetaller.


Louise skrev denne kommentar:
17-06-2011 20:02:30

Tusind tak for den fantastiske artikel, den har været en stor hjælp :-)


Frederik skrev denne kommentar:
02-03-2012 12:59:21

Man for absolut den pæneste hud af hvis du følger den artikel ! :) gik fra uren hud med akne til silkeblød hud ! tak alun !


Søren skrev denne kommentar:
05-05-2012 19:10:18

Det er en rigtig god artikel du har skrevet. har læst den før, men faldt over den igen.
Det delvist rigtigt det du skriver. Du kan ikke bare lave din hud om, så den ligner en million. Grunden til du får acne er primært fra dine gener! Ja det miljø du er i og sådan noget har også indflydelse på hvordan din hud ser ud.
Der er jo en grund til at man får pænere hud når man ikke er teenager mere, det har noget at gøre med ens hormoner. Acne ligger i generne. Hvis du ikke har anlæg for at få acne, kan du spise lige hvad det passer dig. Alle har venner der spiser fastfood tit, drikker cola, fester fredag og lørdag, sover mindre end 5 timer om dagen, liver pisse usundt osv. Mange af dem har ikke skyggen af bumser. Hvordan vil du forklarer det?
Det en skrøne at det vi spiser kan gøre vi får en perfekt hud. hvis det var så nemt, ville teenager jo ikke gå rundt og have acne.


Kom med din kommentar

7 gratis e-bger
Print Send til en ven Tilmeld nyhedsbrev

Gode tilbud og økologiske produkter - besøg vores shop

Alun.dk Hestetangsvej 58 3520 Farum info@alun.dk
Sitemap Kontakt info Om Alun.dk Persondatapolitik Nytårsforsæt Michael Beckwith